Administrative medarbejdere fortjener meget større anerkendelse og respekt end den, de får i den offentlige debat, hvor de ofte reduceres til kolde hænder.
Af Lars Dahl Pedersen
I regionernes økonomiaftale for 2018 er parterne enige om at målrette ressourcer fra administration til den patientnære sundhed og borgernære opgaver i regionerne. Formålet er præcist og rigtigt formuleret: Administrative medarbejdere skal bidrage til den bedst mulige behandling.
Viljen til at yde det bedste for patienter og borgere er ikke kun forbeholdt læger og sygeplejesker. Det er også det, der driver lægesekretærer, kontoruddannede og DJØF’ere i administrative funktioner. Sundhedsvæsenet har behov for dygtige ledere og sundhedsfaglige medarbejdere.
Men for at lykkes med de ofte modsatrettede krav og forventninger er der behov for dygtige og engagerede administrative medarbejdere, som kan støtte ledere og medarbejdere på alle niveauer i sundhedsvæsenet.
Grundig gennemgang
I Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning har vi igennem 10 år været igennem en meget grundig gennemgang af alle lægefaglige specialer for at få afstemt behov for centralisering med hensynet til nærhed og tilgængelighed. Alt sammen med overskriften: Hvordan sikrer vi den højeste kvalitet i patientbehandlingen på det laveste effektive omkostningsniveau.
Paradoksalt nok er det ikke samme grundige analyse, der præger debatten om, hvordan vi mest hensigtsmæssigt placerer administrative funktioner. Er det i ministerierne, i fælles administrative centre, i regionshusene, i hospitalernes administrative funktioner eller er det i de enkelte afdelinger på hospitalerne? Det er der naturligvis ikke noget enkelt svar på.
Ikke desto mindre står de nemme svar i kø hos Dansk Industri, Finansministeriet og hos en række konsulentfirmaer, som gerne tager sig godt betalt for at komme med rapporter, der viser, at der vil være buler af penge, at spare ved at centralisere en række administrative funktioner til maksimalt ét sted i landet eller til nød hver region.
Overfladiske analyser
Det passer ganske enkelt ikke, og de analyser, der ligger til grund for disse konklusioner, er oftest overfladiske og af ringe analytisk værdi. Centralister reducerer alt for ofte administrative funktioner til at være backoffice-funktioner, som mest effektivt løses i centrale enheder langt fra lokale enheder og ledelser. Det hviler på en helt fejlagtig præmis om ledelsesopgaven, der skal sikre den patient- og borgernære sundhed.
Ledende overlæger og oversygeplejesker har behov for at kunne være i tæt dialog med administrative medarbejdere inden for løn og personale, økonomi og planlægning, kvalitet, kommunikation, IT-anvendelse og implementering for at løse ledelsesopgaven.
Det gælder, hvad enten det handler om at leve op til kræftpakker, udrednings- og behandlingsret, vagtplanlægning, kvalitetsopfølgning eller hvad det er for udfordringer, man lokalt står overfor, for at sikre borgerne den bedste behandling.
