Bæredygtig ledelse med fokus på FN’s verdensmål, digitalisering og diversitet vil gøre verden til et bedre sted og skabe bedre resultater for virksomheder og organisationer.
Af Bodil Nordestgaard Ismiris
Det er blevet langt mere udfordrende og dilemmafyldt at være leder. Verdensmålene har bred bevågenhed og er kommet på dagsordenen ikke bare blandt politikere og meningsdannere, men også langt ind i erhvervslivet. Den kritiske forbruger tænker bæredygtigt og vil have den ”gode samvittighed” med i købet.
Ny og intelligent teknologi skyller ind over os, og ledere skal agere i en langt mere grænseløs verden, hvor alting er forbundet og sker med en hastighed uden historisk fortilfælde. Lederne skal omfavne kommende generationer på vej ud på arbejdsmarkedet med skyhøje forventninger til arbejdslivet, der søger efter mening, og som sat lidt på spidsen ser virksomheder som katedraler for selvudvikling og selvrealisering.
Det betyder ledelse under konstant forandring og stor usikkerhed. Med andre ord: Velkommen til en leders verden. I denne artikel vil jeg give mit bud på, hvordan bæredygtig ledelse på én og samme tid kan gøre verden til et bedre sted og skabe bedre resultater i virksomheder og organisationer.
Tre centrale områder for ledere
Skal man skære ind til benet, er der trods megen usikkerhed om, hvordan tingene udvikler sig, tre områder som alle ledere på tværs af brancher, sektorer og ledelsesniveau må forholde sig til: FN’s verdensmål, digitalisering og diversitet.
Det er min klare overbevisning, at de tre områder er hinandens forudsætninger, hvis vi skal gå en bæredygtig fremtid i møde. Verdensmålene sætter retningen, digitalisering er et middel, og diversitet i bred forstand – køn, alder, faglighed, kompetence og etnicitet – er en forudsætning for, at vi kan skabe de bedste og mest effektive løsninger.
At kunne binde de tre områder sammen er for mig bæredygtig ledelse, hvilket illustreres af denne figur:
Verdensmålene er et nyt sprog
Lad os starte med på FN’s 17 verdensmål. Målene er ikke bare en plakat med flotte farver og ikoner, men derimod verdens vigtigste plan. Jorden er blevet syg, og den traditionelle økonomiske tilgang til vækst kan ikke løse problemerne – snarere tværtimod. Denne erkendelse er i stigende grad ved at blive accepteret hos magthavere og eliten, og med verdensmålene har vi fået skabt et verdenssprog for de udfordringer, vi står overfor.
Kigger vi på Danmark, gør vi det isoleret set godt. I det såkaldte SDG-indeks scorer vi en global andenplads på implementeringen af verdensmålene. Og det kan vi jo så glæde os over, men kun for en kort bemærkning. FN’s verdensmål hviler på et solidaritetsprincip, og for første gang i historien deler vi skæbne med Afrika.
Vi er altså ikke i mål, før alle andre er det. Og samlet set ser det ikke for godt ud. I en opsigtsvækkende FN-rapport bliver det slået fast, at verden halter bagud. Vi er slet ikke på sporet, og det er højst tvivlsomt, om vi overhovedet når i mål. De næste 10 år bliver med andre ord enormt vigtige, og det kalder på ledere, der går foran.
Vigtigt konkurrenceparameter
Vores undersøgelse blandt Ledernes medlemmer viser, at verdensmålene har slået an, men endnu ikke som et stort og seriøst stykke arbejde, hvor målene anskues som et vigtigt konkurrenceparameter for virksomhederne. Det bør de ellers være i en tid, hvor den politiske og folkelige opmærksomhed på bæredygtighed og verdensmål er stærkt stigende.
Med andre ord skal lederne ikke tænke virksomhedens indsats i forhold til verdensmålene som et ”tillæg” til forretningen, men som en naturlig del og et fast forankret element i virksomhedens strategi. I de kommende år åbner der sig markedsmuligheder af store dimensioner, og derfor gør lederne allerede nu klogt i at geare deres virksomheder og organisationer til at arbejde med verdensmålene som en strategisk indsats.
Ifølge FN’s nye rapport åbner verdensmålene op for nye markedsmuligheder for 12.000 milliarder dollars årligt over de næste 5-10 år inden for landbrug og fødevarer, energi, sundhed og byudvikling. Og her har Danmark en konkurrencefordel.
Det er en ledelsesopgave at få konkretiseret disse muligheder og tænke nye forretningsmodeller, så vi kan tage en del af disse nye markedsmuligheder. Bæredygtighed er en god forretning, og et manglende fokus på bæredygtighed er en decideret dårlig forretning. I hvert fald på sigt.
Ikke mere af det samme
Faktum er, at den grønne prop så at sige er røget af flasken. Og at vi ledelsesmæssigt ikke bare kan fortsætte med at gøre mere af det samme. Der er behov for fundamentale ændringer. Vi skal have bredt vækstbegrebet ud og tænkt klima, natur, livskvalitet, ligestilling og sundhed ind i de ledelsesmæssige kalkuleringer. Det er en ledelsesopgave, som vi skal tage på os, hvis vi skal rejse ind i fremtiden på en fornuftig og menneskelig måde.
Vi kan komme langt med et eksternt pres fra forbrugere, politikere og medier, men endnu længere, hvis det kombineres med en indre drivkraft og pres hos de enkelte ledere om at ville gøre en bæredygtig forskel.
Man skal som leder personligt og helt ind i maven og hjertet forpligte sig til at tage et skyldigt hensyn til forbrug af knappe ressourcer og medarbejdernes trivsel og sociale rettigheder på lige fod med ønsket om at skabe økonomiske og faglige resultater. Som leder skal man stå på en ekstern, men også indre brændende platform.
Ledere som politiske aktører
Som leder skal man være en politisk aktør. Ikke i en partipolitisk forstand, men man skal tage del i de vigtigste politiske og samfundsmæssige strømninger. De kommende generationer forventer, at virksomheds- og organisationsledere tager et samfundsansvar, og det er en udvikling, der er accelereret inden for de seneste år.
De efterspørger holdninger og meninger og måske mest af alt nogen, der tager et ansvar. Vi er langt forbi den tid, hvor virksomheder betragtes som isolerede økonomiske aktører i en markedskontekst.
Vi skal ikke kun konkurrere på parametre som pris og kvalitet, men også på den grønne identitet og den gode samvittighed, når vi skal kæmpe om forbrugeren. På den måde bliver ”det rene økonomiske virksomhedsrationale” implicit udfordret som det højeste prioriteringsparameter og målsætning af forbrugerne og brugerne.
Derudover skal lederen stille sig i spidsen for en organisation, hvor bæredygtighed er tænkt i alle værdikædens led. Tilbage i tiden var det nye sort at integrere sikkerhed i vores produktion, så kom kvalitetssikring, og lige nu er det digitalisering, der dominerer dagsordenen.
Det er på samme måde, vi skal anskue bæredygtighed. Det skal tænkes ind i alle led af virksomhedens værdikæde. Fra design og udvikling, produktion, distribution til brug, bortskaffelse og genanvendelse. Et bæredygtigt produkt er et produkt eller en serviceydelse, hvor hele dets livscyklus sættes under lup.
Digitalisering som løftestang
Danmark er et af de mest teknologibegejstrede lande i verden. Som ledere er vi ansvarlige for, hvordan teknologien anvendes og med hvilket formål. Jeg vil hævde, at der i dag findes utrolig meget uintelligent brug af intelligent teknologi, der handler om at skabe afhængighed og manipulere forbrugervalg. Og igennem en årrække har vi via sociale platforme skabt passive forbrugere, der konstant er på jagt efter det næste opmærksomhedsfiks. Det er ikke en særlig intelligent brug af intelligent teknologi.
En ny undersøgelse, som Rambøll Management Consulting og Dansk IT står bag, viser, at kun 29 procent af de private virksomheder og 25 procent af de offentlige myndigheder svarer ja til, at de bruger deres digitale kræfter på at indfri FN’s verdensmål.
Der er altså god grund til at hævde, at vi skal blive dygtigere til at tænke digitalisering som en løftestang for verdensmålene. Teknologien skal bruges til at løse rigtige problemer, og kampen for at nå verdensmålene bør tvinge os til at tænke i nye teknologiske løsninger, som skaber nye konkurrencemæssige fordele for virksomhederne. Min pointe er, at vi som ledere er ansvarlige for, hvordan teknologien anvendes og med hvilket formål.
Innovation kræver diversitet
Med verdensmålene og digitalisering in mente er der behov for at bringe alle vores talenter i spil, hvis vi som nation skal skabe den innovation og nytænkning, som der er behov for, hvis vi skal efterlade vores klode i en nogenlunde stand til de kommende generationer.
Innovation afhænger lige dele af den kollektive forskellighed og den aggregerede evne i en organisatorisk kontekst. Hvis mennesker tænker ens, er det ligegyldigt, hvor smarte de er, fordi de med overvejende sandsynlighed vil ende med en suboptimal løsning. Det er den samme dynamik, der er på spil, når enheder i en organisation lukker sig om sig selv i siloer i stedet for at tænke på tværs. At finde de bedste løsninger forudsætter forskellig tænkning. Og det er derfor, at diversitet accelererer innovation.
Den kontekst, ledere agerer i, bliver mere og mere differentieret, og vi må bryde med en ledelsesadfærd, hvor man på de interne linjer lukker sig om sig selv og stædigt holder fast i en homogen base af medarbejdere og ledere med de samme karaktertræk fagligt, alders- og kønsmæssigt.
Danske virksomheder har brug for alle dygtige og talentfulde medarbejdere uanset deres køn, alder, nationalitet, seksuelle orientering og kønsidentitet. Diversitet er en essentiel drivkraft, der skal dyrkes i langt højere grad i Danmark, end tilfældet er i dag.
Match og spejling
Mit strategiske syn på sagen er, at det handler om match og spejling. Ikke for forskellighedens skyld, men for forretningens skyld. Det springende punkt er, at diversitet er en ledelsesmæssig løftestang til at imødekomme de globale udfordringer i en tid med økonomisk ulighed, klimaforandringer og en ulige fordeling af ressourcer.
I en verden, hvor globalisering har forbundet en mangfoldighed af individer, virksomheder og nationale regeringer, er inkluderende ledelse derfor en relevant og tidssvarende dimension at bygge ind i fremtidens lederskab.
Verdensmålene sætter retningen, digitalisering er et middel, og diversitet i bred forstand – køn, alder, faglighed, kompetence og etnicitet – er en forudsætning for, at vi kan skabe de bedste og mest effektive løsninger. Og det er der brug for, for vi står midt i en overlevelseskamp. At kunne binde de tre områder sammen er for mig bæredygtig ledelse. Og det er en helt grundlæggende nødvendighed, hvis vi skal udvikle os til en konkurrencestærk verdensmålsnation.
Vi har gjort det før
Det lyder måske uoverskueligt for den enkelte leder, men der er grund til fortrøstning. Selv om udfordringen er enorm, er det ikke første gang i historien, at der er behov for ambitiøse mål og modet til at tænke langsigtet.
Tilbage i 1970’erne gav oliekriserne grundlaget for at tænke helt nyt og anderledes i energiforsyningen, og klimakrisen kan gøre det samme. Oliekriserne banede ikke bare vejen for vores vindmøllesucces og effektive fjernvarmesystem, men også for virksomheder som Rockwool, Velux og Danfoss.
Tilbage er der bare at sige: Det har aldrig været vigtigere, at ledere er deres ansvar bevidst.