COVID-19-pandemien satte turbo på en strategi om, at tilgængelighed og nærhed til sundhedsvæsenet skal være motoren bag vækst og udvikling i Region Sjælland.
Af Trine Holgersen, Lone Lindsby, Leif Panduro og Frits Bredal
Region Sjælland står over for mange udfordringer i arbejdet med at skabe større lighed i sundhed.
Regionen har særligt mange socialt udsatte borgere, og regionen har den højeste andel af borgere med kroniske sygdomme, ofte flere kroniske sygdomme på én gang. Sammenlignet med de øvrige regioner har regionen også usædvanligt mange borgere, der bliver indlagt på sygehuset, ligesom middellevetiden i Region Sjælland er den laveste i Danmark.
Som region har vi ansvar for at tænke nyt, finde løsninger og skabe sammenhæng. Derfor har vi intens opmærksomhed på, at ulighed i sundhed er afgørende for at løfte folkesundheden i vores del af landet. Vi har også store ambitioner for, at det specialiserede sundhedsvæsen skal hænge sammen med tilsvarende store ambitioner for det nære sundhedsvæsen.
Vores overordnede tilgang er beskrevet i ”Sundhed tæt på dig – Region Sjællands strategi for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen”. Som titlen indikerer, vil vi rykke sundhedsvæsenet tættere på borgerne – i en region, der strækker sig over flere hundrede kilometer fra Rødby til Sjællands Odde.
I denne artikel vil vi fortælle om, hvordan vi med afsæt i strategien har tacklet COVID-19 i vores del af landet, og hvordan krisen har været en katalysator for at skabe lighed i sundhed.
Tilgængelighed, tilgængelighed, tilgængelighed
Strategiens mantra og grundtanke er tilgængelighed, tilgængelighed, tilgængelighed. Generelt vil vi gøre sundhedsvæsenet tilgængeligt – altså nært – for borgerne, og tilgangen blev for alvor blev tryktestet i forbindelse med COVID-19-pandemien, hvor vi konkret skulle gøre testfaciliteter og vaccination tilgængeligt på kort tid.
Den brændende platform har indimellem givet stærk varme i kinderne, men i høj grad også værdifulde erfaringer. Da COVID-19-krisen brød ud, talte nogle opinionsdannere om, at COVID-19 ikke skelnede mellem rig og fattig, og at i kampen mod det potentielt dødelige virus var vi alle lige. Det var og er en sandhed med modifikationer.
Boligforhold, arbejdsforhold og sociale forhold i det hele taget har således indflydelse på risikoen for COVID-19-infektion. Til trods for den klare sociale dimension har pandemien dog samtidig medført en række positive tiltag i bestræbelserne på at skabe nærhed, sammenhæng og lighed i test- og vaccinationsindsatsen.
De ældre skulle prioriteres højst
Fra starten af pandemien gjorde landets politiske ledelse og sundhedsmyndighederne det klart, at vi i Danmark ville prioritere de ældre og de særligt sårbare højest. Men én ting er hensigtserklæringerne. Noget andet er implementeringen.
Som i så mange andre sammenhænge vil det ofte være netop de ressourcesvage borgere, der af mange forskellige grunde kan være sværest at få fat på. De kan eksempelvis være mindre opsøgende i forhold til de muligheder, de får tilbudt, have færre teknologiske færdigheder i forhold til at booke vaccinetider på nettet, og de kan være mindre mobile, når de skal bevæge sig hen til vaccinationscenteret.
Fremskudte funktioner og beslutningsprocesser
Alle, som vil vaccineres, skal vaccineres. Og alle barrierer og forhindringer for borgernes valg skal nedbrydes. Dét har været vores kategoriske og kompromisløse udgangspunkt i Region Sjælland og baggrunden for, at vi arbejder ud fra et såkaldt 20-kilometer-dogme: Der må maksimalt være 20 kilometer til test og vaccination. Uanset hvor man bor i en region med store geografiske afstande.
Derfor har vi haft ikke bare få store, men mange store og små test- og vaccinationscentre fordelt over hele regionen. Derfor tilbød vi fra starten af august, at man kunne blive vaccineret i et af centrene uden forudgående tidsbestilling. Og derfor kommer vi nu ud med pop-up-vaccinationscentre over hele regionen.
Udvidet samarbejde mellem sektorer
Pandemien har resulteret i større proaktivitet og et udvidet samarbejde mellem sektorer. Et godt eksempel er regionens Corona Call Center, der under hele krisen har vist sig som et effektivt bindeled mellem borgerne og det sundhedsvæsen, der skal sørge for deres test og vaccination.
Tanken bag callcentret er, at kommunen kender sine borgere bedst, hvorfor kommunen har ringet ældre og udsatte borgere op og sørget for, at de fik en tid til vaccination. Opringningerne har under hele krisen vist sig som et effektivt bindeled mellem borgerne og det sundhedsvæsen, der skal sørge for deres test og vaccination.
Langt de fleste, også mange ældre mennesker, kan fint holde sig orienteret og gå på vacciner.dk og finde en tid, eller de har familie og venner, der kan hjælpe. Men ikke alle. Når det gælder vaccination, har denne gruppe af borgere ikke skulle gøre andet end at sige ”ja tak”, hvis det var det, de ville, når de blev ringet op af en medarbejder fra Corona Call Center. Region og kommune har så i tæt samarbejde sørget for alt andet.
Vaccinationer kørt ud til borgerne
I nogle tilfælde har kommunen faciliteret transporten hen til et af regionens vaccinationscentre eller kommunens plejehjem, hvor en sundhedsmedarbejder fra regionen har givet stikket. Andre gange er et af regionens udkørende vaccinationsteams rullet ind i udvalgte byer, hvor de har tilbudt vaccinerne til eksempelvis hjemløse, mennesker med misbrugsproblemer og andre, der lever på kanten af samfundet.
Og i atter andre tilfælde er ambulancen med vacciner kørt direkte hen til borgerens egen adresse. Det gælder i de tilfælde, hvor de pågældende borgere af den ene eller anden grund ikke kan forlade eget hjem.
Differentierede løsninger
Fremtidens sundhedssektor kan ikke baseres på one size fits all-løsninger. For at behandle alle ens og lige, må vi behandle dem forskelligt. Borgerne har ofte vidt forskellige behov og ønsker, der kalder på differentierede tilbud og løsninger. Det ved vi godt, og vi har vidst det i årevis. Vi har også forsøgt at gøre noget ved det i årevis.
COVID-19 har bare skabt en hidtil uset situation, hvor vi har været tvunget til at tænke ud af boksen og levere nye, individuelt tilpassede og ofte helt håndholdte tilbud. Og hvor vi har været nødt til at øge tilgængeligheden og modvirke ulighed i vaccination.
Gratis hjælp til rygestop er et eksempel på, hvordan vi har tænkt ud af boksen. Cigaretter og COVID-19 kan være en farlig kombination, og mange rygere vil gerne stoppe. Den ekstraordinære COVID-19-situation har åbnet et vindue til borgerne, som i massivt omfang har mødt vores sundhedspersonale i forbindelse med test og vaccination.
Unik mulighed for at nå yngre mennesker
Denne unikke mulighed har regionen benyttet til at komme i direkte dialog med mange mennesker, vi ellers ikke nødvendigvis ville komme i kontakt med, for eksempel fordi symptomerne på deres rygevaner endnu ikke for alvor har vist sig. Det har blandt andet været yngre mennesker, der på denne måde er kommet i dialog med sundhedsvæsenet på et tidligt tidspunkt i stedet for mange år senere, hvor rygningen har fået åbenlyse konsekvenser.
Når vores rygestopmedarbejdere har mødt borgerne i test eller vaccinationscenteret, har vi spurgt dem, om de ryger – og om de i givet fald vil have gratis hjælp til at stoppe. Den tilgang har virket. Først prøvede vi det af i mindre skala i vores testcentre. Vi var spændte på reaktionerne, ikke mindst borgernes reaktioner, men responsen var nærmest entydigt positiv. Så prøvede vi det af i større skala. Og da det også fungerede, introducerede vi tilbuddet i flere af vores vaccinationscentre.
Initiativet har vist sig lige så effektivt, som det er enkelt. Og måske fungerer det så godt, netop fordi det er så ukompliceret: Borgeren skal ikke gå på nettet eller ringe eller bestille tid. Hun/han bliver spurgt på en uformel og ikke-konfronterende måde, når vedkommende nu alligevel er nede i centeret for at blive testet eller vaccineret. Vores læring: Sundhedsvæsenet kan godt være mere proaktiv, mere uformel og tættere på borgerne, end vi plejer at være.
Krisen som katalysator for samarbejde
Krisen har fungeret som katalysator for et tættere samarbejde mellem region og kommuner. Vi har fokuseret benhårdt på den enorme og uopsættelige opgave, vi skulle løse sammen. ”Failure is not an option” har vi forsikret hinanden om i en form for tværsektorielt kampråb.
Under krigen mod COVID-19 har vi indgået mange nye former for alliancer og forpligtende samarbejde. Meget hurtigt og ofte fra den ene dag til den anden. Og vi har tilpasset os løbende fra den ene dag til den anden, afhængig af de konkrete og indimellem meget lokale udfordringer, der opstod.
Vi har fået en anden risikovillighed ind i samarbejdet. Vi vil ikke tage nogle chancer i forhold til borgerne, hvor vi hele tiden har anvendt det ekstreme forsigtighedsprincip, men når det gælder samarbejdet mellem region og kommuner har vi i større grad end normalt fokuseret på løsninger i stedet for konventionel formalia eller potentielle risikomomenter.
Klare i spyttet om usikkerheder
Samtidig har vi været klare i spyttet om det, vi eventuelt var usikre på. Krisen har voldsomt accelereret de eksisterende processer og samarbejdsformer og samtidig skabt nogle nye.
Som region er vi først for alvor succesfulde, når vi får samarbejdet til at fungere med de øvrige sektorer, der indgår i sundhedsvæsenet. Den opgave må vi tage på os.
Og ja, det har været faciliterende, at der ikke var behov for diskussion af økonomien. Alle udgifter blev dækket – det havde vi lovning på. Den lære kan man tage med over i en kommende sundhedsreform: Afsæt midler til fælles initiativer mellem region og kommuner, så gode ideer ikke strander på en opslidende diskussion af hvem, der skal betale.
Har skabt innovation og større sammenhæng
I januar i år på et tidspunkt, hvor antallet af indlagte COVID-19-patienter stadig så bekymrende højt ud, blev 64-årige Jørgen Larsen overført fra Nykøbing Falster Sygehus til videre behandling i eget hjem.
Jørgen Larsen var indlagt på eHospitalet i Region Sjælland, og stuegangen foregik i egen stue via Jørgens bærbare computer. Patienten sad mageligt i sin lænestol i Stubbekøbing, mens lægen sad på eHospitalet i Næstved. Det fungerede rigtig godt, fortalte både patienten og lægen samstemmende. Jørgen følte sig tryg. ”Jeg var ovenud lykkelig, da jeg fik at vide, at jeg kunne komme hjem”, fortalte han til TV 2 Nyhederne.
eHospitalet blev fremrykket som direkte konsekvens af det på det tidspunkt bekymrende antal indlæggelser af COVID-19-patienter. Hver af de 17 kommuner i regionen forpligtede sig til at modtage to patienter. Det digitale hospital i form af eHospitalet er endnu et eksempel på, at pandemien har skabt nytænkning og accelereret en udvikling hen imod større sammenhæng mellem region og kommuner.
Ulighed i sundhed er ikke acceptabelt
Er det acceptabelt, at de ressourcestærke får mere ud af sundhedsvæsenet end de ressourcesvage? Nej, det er det selvfølgelig ikke. Denne indlysende erkendelse er nok blevet ekstra klar under implementeringen af vaccinationsprogrammet. Ligesom erkendelsen af, at det naturligvis ikke må være sundhedsvæsenet selv – og sundhedsvæsenets organisering – der skaber ulighed i sundhed.
Som region kan vi ikke acceptere, at de svageste får forringet deres livskvalitet og dør tidligere, fordi sundhedssektoren ikke er indrettet efter deres behov. Vi risikerer, at multisyge mennesker mister overblikket og retningssansen i et specialiseret sygehusvæsen, hvor borgernes krop bliver opdelt i isolerede delkomponenter.
Ligesom vi risikerer, at noget så elementært som store afstande skaber ulighed. 10 procent af borgere med kroniske sygdomme i Region Sjælland har undladt at bruge sundhedstilbud på grund af problemer med transport. Det samme gælder 6 procent af alle borgere i regionen, svarende til 40.700 borgere.
Tættere på borgernes hverdag
Som region vil vi flytte sundhedsvæsenet tættere på borgernes hverdag, så vi kan løse flere sundhedsopgaver tættere på den enkelte, og så sundhedsvæsnet tilpasser sig borgernes behov – ikke omvendt.
Vi vil stille specialiseret sundhedsfaglig viden og kompetencer til rådighed for borgerne. Og vi vil tilbyde behandlingsforløb, der kan passes ind i hverdagen, og som gør det lettere at leve med sygdom. En væsentlig del af behandlingen skal ud i borgerens eget hjem, eksempelvis via eHospitalet.
I stedet for at borgerne skal komme til sundhedsvæsenet, skal sundhedsvæsenet i højere grad komme til borgerne. Og når det er nødvendigt, står sygehusene naturligvis klar til de borgere, der har behov for netop sygehusenes særlige kompetencer.
Nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Hvis visionen om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen skal realiseres, kræver det reel nytænkning.
Ligesom andre sektorer har gennemgået store forandringer for at udnytte ny teknologi og imødekomme borgernes behov, skal sundhedsvæsnet også omstille sig. Det er ikke nok, at lægevidenskaben udvikler sig, så vi er i stand til at behandle flere og flere sygdomme. Vi er samtidig nødt til at tilpasse den måde, vi leverer ydelserne.
Der var engang, hvor vi alle sammen møjsommeligt gik ned på posthuset, når vi skulle betale regninger. Og hvor vi gik ned i banken, når vi skulle rykke rundt på vores konti eller bare have et overblik over privatøkonomien.
I dag, flere årtier inde i det nye årtusinde og 30 år efter internettet blev opfundet, er sundhedsydelser fra det store offentlige sundhedssystem fortsat primært noget, borgerne kan modtage ved at transportere sig selv hen til sygehuset eller den praktiserende læge på ganske bestemte tidspunkter, hvor det kan passe ind i sundhedsvæsenets kalender. Det er tid til forandring. Tid til forbedring.
Mutationer i arbejdsgange og processer
COVID-19-krisen har resulteret i mange mutationer i arbejdsgange og beslutningsprocesser. Den akutte situation overtrumfede de typiske og indimellem modstridende logikker, incitamentsstrukturer og finansieringsmodeller, vi almindeligvis har arbejdet efter i regioner og kommuner. Denne nye fokus-på-målet-mentalitet vil vi tage med os.
Vi vil række ud. Række ud til borgerne og række ud de andre sektorer i sundhedsvæsenet. Dermed vender vi tilbage til fremtiden og til regionens strategi ”Sundhed tæt på dig” i Region Sjælland.
Strategien beskriver, hvordan vi vil skabe ”bedre støtte til de særligt sårbare”. Tilgængelighed og nærhed kommer til at ligge som den grundlæggende kode, der er bærer af al vækst og udvikling i Region Sjælland. Det er eksempelvis også derfor, vi efter aftale med PLO i første omgang har overtaget ansvaret for drift af de decentrale, lokale konsultationer i Lægevagten. Vi vil sikre tilgængelighed for borgerne.
Tilgængelighed skal ligge i vores struktur. I vores DNA. Det gælder både, når vi næste år overtager ansvaret for hele lægevagten, og i alt, hvad vi foretager os for at skabe sundhed tæt på borgerne.
