Der er en markant udvikling i digitaliseringen af sundhedsvæsenet, og det gælder ikke udelukkende forskning og udvikling, men også i patientrelationen. Og potentialet er langt fra udnyttet.
Af Kristian Kidholm
Man kan godt opleve meget modstridende signaler i medierne om digitalisering af sundhedsvæsenet. På den ene side præsenterer offentlige myndigheder fine strategier og der er indslag i nyhedsudsendelserne om, hvordan nye telemedicinske løsninger har hjulpet en gruppe sygehuspatienter. På den anden side kan man høre virksomheder, innovative opfindere og konsulentfirmaer, som siger, at det danske sundhedsvæsen er langsomt til at udnytte de telemedicinske muligheder.
Det går faktisk fremad med at indføre digitale behandlingstilbud i sundhedsvæsenet, men der er stadig store uudnyttede potentialer. Herunder vil jeg med udgangspunkt i erfaringer fra Odense Universitetshospital (OUH) forsøge at give en status for ibrugtagning af innovative digitale sundhedsteknologier på danske sygehuse og, hvad der skal til for, at vi kan udnytte de digitale muligheder.
Konstant politisk ønske
Det har i mange år været et eksplicit mål i danske sundhedsstrategier at udnytte de muligheder for bedre behandlingstilbud, som ligger i de nye innovative, digitale sundhedsteknologier.
Det fremgår eksempelvis af Strategi for digital sundhed 2018-2022, 1 at der skal satses mere på digital måling af patientrapporterede outcomes (PRO) i patienternes eget hjem, redskaber til digitalt understøttet genoptræning, apps til patienter, hjemmemonitorering af gravide og patienter med KOL, og øget kontakt til patienter i eget hjem med telemedicinske løsninger og videokonsultationer.
Sygehusenes finansieringsmodel giver også regioner og sygehuse incitamenter til at styrke anvendelsen af digitale behandlingstilbud. Det fremgår således af Aftale om regionernes økonomi for 2023,2 at der afsættes 1,6 mia. kr. i budgettet for 2023, som er betinget af, at regionerne lever op til en række kriterier for at få nærhedsfinansieringen, herunder kriterier om at reducere sygehus-aktiviteten pr. kroniker (KOL og diabetes), og at øge andel af virtuelle sygehusforløb. Sidstnævnte omfatter sygehusforløb, der grupperes til en telemedicinsk DRG-gruppe.
Det fremgår også af aftalen, at udbredelse af nye digitale løsninger er et centralt element i håndteringen af arbejdskraftsudfordringen i fremtiden. Disse krav er ikke nye, men indgik første gang i økonomiaftalen for regionerne i 2019.
Ude i regionerne er der tilsvarende udpeget mål om øget brug af digitale behandlingstilbud. Digitaliseringsstrategien for Region Syddanmark beskriver eksempelvis, at det er målet, at 30 pct. af de ambulante kontakter til sygehuset skal være virtuelle.3
Baggrunden for disse mål er de demografiske og finansielle udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. Men bag de politiske mål ligger også, at borgere og patienter ønsker, at sundhedsvæsenet ligesom andre sektorer skal producerer digitale tilbud.
Der findes flere undersøgelser, som peger på dette behov. Eksempelvis viste en interviewundersøgelse med 1.460 repræsentativt udvalgte danskere – gennemført af analyseinstituttet Wilke på vegne af Danske Patienter – at 55 pct. af respondenterne ønsker, at kontakten med sundhedsvæsenet i højere grad sker digitalt.4 Blandt de borgere, som havde erfaring med digital kontakt med sundhedsvæsenet, var det 73 pct., som udtrykte dette ønske.
Tilfredshed med video
Hvordan er det så gået? Ser man på Odense Universitetshospital (OUH) er vi kommet langt med udvikling af digitale tilbud til patienterne:
Der er i regionen udviklet mere end 330 forskellige forløb til mere end 330 forskellige patientgrupper i vores patient-app Mit Sygehus, og vi har nu mere end 35.000 patienter og mere end 1.000 medarbejdere i Region Syddanmark, som i løbet af en måned bruger vores apps.5
Vores patient-apps indeholder patientinformation, patientens aftaler, sms til afdelingen, påmindelser, information til pårørende, en dagbog, PRO-spørgeskemaer, mulighed for kontakt med sygehuset via videokonsultation mv.
En lang række afdelinger er begyndt at tilbyde videosamtaler og telefonsamtaler som alternativ til ambulante besøg på hospitalets matrikel. Eksempler er videosamtaler til præoperativt anæstesitilsyn, og kontrolbesøg for patienter med diabetes og endometriose.
Vores interne patienttilfredshedsundersøgelser til patienter, som har prøvet videosamtaler, viser, at ca. 92 pct. af de patienter, som har udfyldt spørgeskemaet, svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de ville bruge et tilbud om videosamtaler med hospitalet igen.
Brugen af PRO-spørgeskemaer som redskab til at fokusere på patientens næste ambulante besøg, på patientens oplevelse af sit helbred, eller som visitationsværktøj er i vækst. OUH har i 2022 mere end 30 PRO-initiativer i de kliniske afdelinger.
Et godt eksempel er PRO til patienter, som har fået fjernet prostata på grund af kræft. Tidligere kom alle patienter til ambulant kontrol på OUH efter 3, 6 og 12 måneder. Men de seneste år har afdelingen i stedet sendt et PRO-skema til patienterne på samme tidspunkt, og på baggrund heraf vurderer afdelingen, om patienten skal komme til ambulant kontrol eller kan blive hjemme. Derved slipper en del af patienterne for et fysiske ambulant besøg på hospitalet, eller patientens behov kan klares via en telefonsamtale med en sygeplejerske.
En række afdelinger er kommet langt med forskning i hjemmemonitorering af patienterne, som derved slipper for ventetid eller længerevarende indlæggelse. Et eksempel er præmature børn, som tidligere var indlagt med en forældre i op til fem-seks uger, men som nu indlægges i eget hjem, mens forældrene er i løbende kontakt med personalet på H. C. Andersen Børne- og Ungehospital via en tablet. De kliniske og økonomiske effekter heraf er undersøgt i forskningsstudier i afdelingen6 og viser gode resultater.
Ovenstående beskriver aktiviteter på OUH, men mange tilsvarende eksempler kan findes på sygehuse i f.eks. Region Hovedstaden, hvor patient-appen Mit SP bruges til indsamling af PRO-data. Tilsvarende anvender sygehuse i Region Midtjylland og Region Nordjylland en lang række PRO-spørgeskemaer via Ambuflex app’en.7
Betydning for driften
Så der er faktisk indført mange innovative, digitale sundhedstilbud til patienterne på danske sygehuse i løbet af især 2020-2022, og det er ikke bare små forsknings- og udviklingsprojekter. Videosamtaler, apps og hjemmemonitorering anvendes i dag af tusindvis af patienter på mange sygehuse.
Men hvordan ser udviklingen ud i driften på hospitalet set i et helikopterperspektiv? I 2021 blev der gennemført i alt 7.700 videosamtaler på OUH med patienter, en stigning på 300 pct. siden 2019. Antallet af telefonkonsultationer voksede med 24 pct. fra 2019 til 2021 til i alt 246.000 telefonkontakter.
Ser man på det samlede antal fysiske fremmøder på OUH, det vil sige ambulante besøg, indlæggelser, røntgen mv., ses et samlet fald i antal fremmøder på to pct. fra 2020 til 2021. Men det skal ses i lyset af, at aktiviteten faldt med 19 pct. fra 2019 til 2020 i begyndelsen af pandemien.
Ser man alene på antal ambulante besøg, ses et tilsvarende et fald på 11 pct. fra 2019 til 2020 og en uændret aktivitet i 2021.
Det er vanskeligt at tolke disse ændringer i det samlede antal fysiske kontakter med patienter, idet pandemien især i 2020 havde stor effekt på antallet af patientkontakter, men tallene tyder på, at hospitalet fastholder den reduktion i antallet af fysiske patientkontakter, som fandt sted under det første år af pandemien, og den øgede brug af digitale behandlingstilbud til patienterne over afstand kan være en medvirkende årsag.
Vi er først lige begyndt
Men denne udvikling i form af en positiv vækst i antallet af innovative, digitale patientkontakter betyder ikke, at det samlede potentiale er udnyttet. Langt fra. Min vurdering er, at vi kun lige er begyndt på at bruge apps til patienter, tilbyde video- og telefonsamtaler, indsamle PRO-data og gennemføre monitorering fra patientens eget hjem baseret på spørgeskemaer og objektive målinger af patientens tilstand.
I de kommende år må vi forvente, at der for mange patientgrupper identificeres kombinationer af PRO-data og andre data, som kan anvendes til at prædiktere patienternes behandlingsbehov og give nye muligheder for visitation af patienterne. Dette er en del af tænkningen bag den såkaldte kunstige intelligens, som i praksis ofte reelt er statiske prædiktionsmodeller baseret på journaldata, PRO-data eller andre typer data.
En af grundene til min optimisme for implementering af digitale sundhedsteknologier i de kommende år er, at vi står foran meget store demografiske udfordringer med flere ældre og flere patienter, samt risikoen for nye pandemier, som nødvendiggøre mere behandling over afstand.
Men endnu vigtigere er den personalemangel, som vi allerede ser i Danmark og andre sammenlignelige lande, og som må forventes at vokse i de kommende år. Vi er nødt til at finde alternativer til de nuværende behandlingstilbud til danske patienter. Det er således ikke længere en nødvendig forudsætning, at de digitale teknologier redder liv, eller reducerer omkostningerne.
Vi har nu brug for teknologi, som muliggør behandling over afstand og reducerer personaleforbruget med den samme kliniske kvalitet i behandlingen.
En anden grund til min optimismen er, at der allerede er udviklet mange effektive telemedicinske behandlinger, som er evidensbaseret. Vi har i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi på OUH udviklet en database for Region Syddanmark, som giver sygehusledelser og kliniske afdelinger et overblik over, hvilke typer af telemedicin til hvilke patientgrupper, som er undersøgt i videnskabelige randomiserede studier eller observationelle studier med en kontrolgruppe. Databasen, som er verdens største, er tilgængelig for alle på www.telemedicine.cimt.dk.8
Databasen indeholder over 500 studier fra internationale videnskabelige tidsskrifter, og her kan man let få overblik over de telemedicinske løsninger til udvalgte patientgrupper. Faktisk viser 98 pct. af studierne, at telemedicin enten forbedrer det kliniske outcome eller giver patienterne samme kliniske resultat. Studierne er fordelt på 24 forskellige medicinske specialer, og der er således fortsat et stort potentiale for at flytte fysiske ambulante besøg til en digital kontakt med patienterne hjemmefra.
Udfordringerne
Men så let er det naturligvis ikke. Indførelse af nye behandlinger og teknologier i sundhedsvæsenet er vanskeligt, fordi vi skal sikre os, at teknologierne virker i praksis, at patienterne vil bruge teknologierne, at udgifterne står mål med effekterne, og at der ikke er risiko for patienterne eller datasikkerheden. Og fordi vi skal forvente modstand mod forandring hos medarbejdere, som i forvejen er presset af bl.a. vakante stillinger og mangel på personale.
I forhold til det første er det vigtigt, at vi ser på de digitale sundhedsteknologier, som vi ser på andre behandlinger i sundhedsvæsenet, og efterspørger evidens og medicinske teknologvurdering.
Her vil Behandlingsrådet evalueringsmodel9 kunne give både sygehuse, regioner og nationale beslutningstagere gode råd om, hvilke effekter vedrørende de kliniske effekter, patientoplevelse, organisation og økonomiske effekter, som er relevante, og hvilke typer evidens eller forskningsdesign, som bør ligge til grund.
Samtidig skal det dog bemærkes, at der i beslutninger om digitale sundhedsteknologier ofte bør lægges større fokus på de patientoplevede og de organisatoriske effekter, end vi i Danmark hidtil har gjort i forhold til f.eks. lægemidler.10
I små lande som Danmark handler telemedicin sjældent om at redde liv, men oftere om at forbedre patienternes egenomsorgsevne, undgå besværet med transport og hospitalsbesøg, forbedre personaleforhold eller reducere tidsforbrug.
I forhold til det andet, modstanden mod forandring, så er det klart, at hvis personalet i en klinisk afdeling i forvejen har travlt, og der mangler personale, og de har svært ved at nå deres opgaver, så kan man ikke forvente, at læger og sygeplejersker altid er klar til de udfordringer og ekstra opgaver, som ny teknologi altid kræver. Jeg er selv kritisk, når jeg får en ny smartphone, for jeg ved godt at den vil kræve en masse tid og tilpasning.
Kolde hænder er vigtige
Flere videnskabelige studier har også vist, at sundhedsprofessionelle er kritiske over for telemedicinske behandlinger. Eksempelvis viste et studie fra Israel, hvor man undersøgte patienter og lægers opfattelse af de samme videosamtaler med patienter i begyndelsen af pandemien i 2020, at der blandt 545 patienter var 89 pct. som oplyste, at de i høj grad var tilfredse med videosamtalen, mens 70 pct. oplyste, at teknologien var meget let at anvende.
Blandt 162 adspurgte sundhedsprofessionelle var det dog kun 38 pct., som oplyste, at de i høj grad var tilfredse, mens 24 pct. oplyste, at teknologien var meget let at anvende.11
Tilsvarende viser en spørgeskemaundersøgelse om brugen af telemedicin under pandemien i 2020 med 683 læger fra Australien, at selvom 77 pct. af lægerne mente, at mindst halvdelen af patientkontakterne kunne gennemføres digitalt med telemedicin, så var det kun 38 pct. af lægerne som mente, at kvaliteten af telemedicinsk behandling var lige så god som ansigt-til-ansigt behandling.12
Der er derfor brug for mere end evidensbaserede studier og hensigtsmæssige finansieringsmodeller for sygehusene for at få succes med indførelse af digitale sundhedsteknologier.
Der er også brug for ledelsesfokus og dialog med vores hospitalspersonale, undervisning, praktisk hjælp med teknikken i hverdagen, udbredelse af gode eksempler fra andre kolleger, formidling af viden om patienternes oplevelse af telemedicin og andre implementeringsindsatser for at det lykkedes.
Selvom vi ikke altid bliver omtalt så pænt af politikerne, så er støttefunktioner som it-personale, lægesekretærer, innovationskonsulenter, hospitalsforskere og andre såkaldte kolde hænder vigtige brikker, som i fællesskab med læger og sygeplejersker kan skabe forudsætningerne for succes med implementering af de innovative digitale teknologier.
Implementeringen sker sjældent af sig selv, og det er vigtigt, at sygehusledelserne fastholder fokus på de digitale teknologier og afsætter ressourcer til arbejdet med implementering. For forskningen og vores praktiske erfaringer viser, at de digitale behandlingstilbud har potentialet til at løse nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for, og samtidig kan gøre livet lettere for patienter med behov for hyppige kontakter med sundhedsvæsenet.
Referencer
1. Sundheds- og ændreministeriet (2018). Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle–STRATEGI FOR DIGITAL SUNDHED 2018–2022. Sundheds-og Ældreministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner, KL, 2018.
2. Finansministeriet (2022) Aftale om regionernes økonomi for 2021. https://fm.dk/media/26019/aftale-om-regionernes-oekonomi-for-2023.pdf
3. Region Syddanmark (2022) Digitaliseringsstrategien 2022-2024. https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/strategier-pejlemaerker-og-politikker-for-regionen/digitaliseringsstrategi/digitaliseringsstrategien-2022-2024
4. Danske Patienter (2020) Patienter vil have bedre muligheder for digital kontakt med sundhedsvæsenet. https://danskepatienter.dk/politik-presse/nyheder/patienter-vil-have-bedre-muligheder-for-digital-kontakt-med-sundhedsvaesenet
5. Region Syddanmark (2022) Mit Sygehus. https://mit.rsyd.dk/hospitals
6. Rasmussen, M. K., Clemensen, J., Zachariassen, G., Kidholm, K., Brødsgaard, A., Smith, A. C., & Holm, K. G. (2020). Cost analysis of neonatal tele-homecare for preterm infants compared to hospital-based care. Journal of Telemedicine and Telecare, 26(7-8), 474-481.
7. Region Midt (2022) Ambuflex PRO-løsninger. https://www.rm.dk/sundhed/faginfo/ambuflex/pro-losninger/
8. Kidholm K, Svendsen IW, Yderstræde K, Ølholm AM, Rayce K, Kjølhede T. The hospital telemedicine TELEMED database: Providing information on evidence-based telemedicine services to hospital managers and healthcare professionals. Journal of Telemedicine and Telecare. 2021;27(5):280-287. doi:10.1177/1357633X211015585
9. Kidholm, K., Clemensen, J., Caffery, L. J., & Smith, A. C. (2017). The Model for Assessment of Telemedicine (MAST): A scoping review of empirical studies. Journal of telemedicine and telecare, 23(9), 803-813.
10. Behandlingsrådet (2021) Behandlingsrådets metodevejledning til evaluering af sundhedsteknologi. https://behandlingsraadet.dk/media/wmuolkyr/metodevejledning.pdf
11. Barkai, G., Gadot, M., Amir, H., Menashe, M., Shvimer-Rothschild, L., & Zimlichman, E. (2021). Patient and clinician experience with a rapidly implemented large-scale video consultation program during COVID-19. International Journal for Quality in Health Care, 33(1), mzaa165.
12. Wiadji, E., Mackenzie, L., Reeder, P., Gani, J. S., Carroll, R., Smith, S., … & O’Neill, C. J. (2021). Utilization of telehealth by surgeons during the COVID 19 pandemic in Australia: lessons learnt. ANZ journal of surgery, 91(4), 507-514.