Kommende sygeplejersker og maskinmestre udfordrer hinanden
til tværprofessionel innovation af sundhedsløsninger. Det kulminerer foran et dommerpanel efter en helt særlig dag.
Af Sanne Holm
Hvis løsningen på de udfordringer, som sundhedsvæsenet går igennem lige nu og står over for i fremtiden, er innovation og tværprofessionelt samarbejde, hvordan lykkes vi så i uddannelserne med at sikre fremtidige medarbejdere, som kan dette?
Innovation og tværprofessionalitet har været elementer i bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen siden 2016. Vi har dog kæmpet bravt med at få de to begreber til at give mening for vores studerende og med at få det sat ordentligt i spil i en uddannelseskontekst. Men måske har Professionshøjskolen UCN og MARTEC Maritime and Polytechnic College nu fundet en mulig løsning?
Det tror vi selv på, og derfor håber vi, at studerende og samarbejdspartnere vil være åbne og villige til at se utraditionelle veje og tage idéerne videre.
Innovationscamp – et alternativt samarbejde
Når jeg kigger tilbage på, hvordan det hele opstod, så var det jo heller ikke det sædvanlige bud på et tværprofessionelt samarbejde, da sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring igennem det daværende Life Science Innovation (LSI) i Nordjylland i 2019 fik en henvendelse fra maskinmes-teruddannelsen i Frederikshavn.
Men vi blev nysgerrige efter at udforske, hvad sådan et tværprofessionelt samarbejde kunne bidrage med ind i uddannelsen, så vi takkede ja og gik ind i det.
Det krævede af os i både UCN og MARTEC, at vi fortolkede begrebet tværprofessionalitet noget bredere end vi plejede, men det gav mening for os at forsøge at samarbejde på tværs af to meget forskellige fagligheder, fordi vi jo netop også baksede med at få tværprofessionalitet til at give mening for de studerende gennem uddannelsen og fordi vi havde en tro på, at de studerende på denne måde samtidig ville blive stærkere i deres egen faglighed – netop fordi de alle ville få deres faglighed sat i spil i en helt anden sammenhæng end vanligt.
Det viste sig at holde stik, og det samarbejde vi nu har på fjerde år er et fantastisk samarbejde og et koncept, som andre relativt let kan kopiere og opskalere, så mange flere kan få gavn af det.
På UCNs Sygeplejerskeuddannelse i Hjørring har vi således gennem de sidste tre år udviklet og afviklet et alternativt bud på tværprofessionelt innovationssamarbejde, som samtidig klæder vores studerende på til at tænke innovativt.
Sammen med MARTECs maskinmesteruddannelse i Frederikshavn afvikler vi hvert semester en innovationscamp, hvor de sygeplejerskestuderende fra 6. semester og de maskinmesterstuderende fra 8. semester sammen har skulle finde nye løsninger på kendte problemstillinger i sundhedsvæsenet.
Vi er meget glade for assistancen til udviklingen af den første camp fra både LSI, Frederikshavn og Hjørring kommuner. De kommunale erhvervshuse trådte beredvilligt til med bl.a. bemanding af dommerposterne, og repræsentanter fra sundhedsvæsenet sprang også til.
Vi oplever stor opbakning fra vores aftagerfelt, både de kliniske uddannelsessteder i regionen og kommunerne. Og de kliniske vejledere og de uddannelsesansvarlige sygeplejersker melder tilbage til uddannelsen, at de oplever studerende, som er engagerede og som arbejder med læringsmålene på en ny og anderledes måde, som giver mening. Både i den kliniske hverdag og i forhold til de læringsmål, de studerende har for deres 6. semester (herunder udvikling og ledelse).
Det er vigtigt for både UCN og MARTEC, at vores studerende forlader campen med en viden om, at de hver især ligger inde med rigtig gode bud på løsninger på kendte store og små problemstillinger, og at det ikke altid kræver ikke kæmpestore offentligt finansierede projekter for at føre dem ud i livet. Det er en indstilling og en læring, de kan tage med sig i deres fremtidige virke i sundhedsvæsenet og som maskinmestre både til lands og til vands.
Udvikling af et innovativt mindset
De studerende UCN og MARTEC blandes i tilfældige grupper, og i løbet af én lang, intensiv og fokuseret dag fra kl. 8 til kl. 20 føres de igennem en innovationsproces, hvor de fastholdes en god del af dagen i en udforskende fase og motiveres til at være åbne for nye og innovative løsninger på de kliniske udfordringer end de måske åbenlyse og foreliggende.
Dagen ledes og faciliteres af et fast hold af ledere og medarbejdere fra de to uddannelsesinstitutioner, og tempoet er højt hele dagen. Den innovationsproces vi bruger her er PDSA-modellen (Langley, 2009).
Energiniveauet styrkes af spurtpræmier og mange forskellige øvelser som sikrer, at de studerende venter længst muligt med at lægge sig fast på en løsning. Øvelserne er inspireret af »Innovationscirklen – en guide til innovative læreprocesser« (Pedersen, 2019).
Dagen slutter med, at de studerende i fællesskab har lavet en prototype på deres specifikke løsning på en konkret udfordring og har præsenteret den for et dommerpanel bestående af iværksættere, innovationsmedarbejdere, repræsentanter fra det nordjyske erhvervsliv og klinikere fra sundhedsvæsenet, som herefter udvælger de bedste tre ideer, som man herefter tager med videre.
Problemstillingerne, som holdene samarbejder om at løse, høstes fra de sygeplejerskestuderende og deres kliniske uddannelsessteder, hvor de på 6. semester tilbringer 20 uger. Problemstillingerne indsendes af de studerende i løbet af de første to uger, hvor de erfaringsmæssigt undres mest over rutiner og hverdagspraksis i den kliniske praksis, hvorefter de gøres generiske.
En lang, glad dag
Det er fuldstændigt magisk, hvad der foregår i løbet af denne ene, lange, glade dag, hvor knapt 80 studerende, som ikke i forvejen kender hinanden og som har forskellige fagligheder, placeres sammen i samme rum. De løsninger der kommer ud efter denne dag, er ofte direkte overførbare til en sundhedskontekst, og ofte er løsningerne enkle at forstå og forholdsvis lette at udføre og producere og dermed også mulige at få gennemført og implementeret i en klinisk praksis.
Vinderne får tilbud om at deltage i regionale mesterskaber i entreprenørskab. De tilbydes desuden sparring med UCNs innovationsafdeling og mentorforløb med tidligere vindere, som er blevet iværksættere.
De sygeplejerskestuderende har derudover mulighed for at vælge et innovationsforløb, som et valgfrit element på deres efterfølgende 7. semester (Next Step). Dette giver mulighed for at arbejde fokuseret videre med netop deres egen idé i et koncentreret seks ugers forløb sammen med andre studerende på tværs af UCNs mange uddannelser.
Dermed fastholder vi ideerne og sørger for maksimal fremdrift for det konkrete projekt, hvis drømmen om at blive iværksætter er blevet tændt hos de studerende. Samtidig sker en deling af viden på tværs af studerende og institution med mulighed for udvidelse af samarbejde og inddragelse af in-house kompetencer.
Vi har foreløbigt to aktive firmaer, som er opstået ud af campen, som har været afviklet fem gange indtil videre, og det er overordnet set et resultat, vi er stolte af.
Guldet ligger i tværfagligheden
Den konkrete model, vi anvender for Innovationscampen mellem sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring og maskinmesteruddannelsen i Frederikshavn, udvides fortsat trin for trin.
Vi har inkluderet sygeplejerskeuddannelsen i Thisted fra foråret 2022 og fra efteråret 2022 gennemfører sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg en Innovationscamp i samarbejde med UCNs egne, tekniske uddannelser.
Jeg ser mange muligheder for at udvide modellen endnu mere og koble sygeplejerskeuddannelsen sammen med andre sundhedsprofessioner med helt nye professioner, som for eksempel mekanikere, tømrere, smede og datamatikere. Og hvad ville der ske, hvis man satte afsnitsledere sammen med AC-medarbejderen, kokken eller rengøringsassistenten? Hvorfor egentlig ikke?
Det er i det fuldstændigt tværprofessionelle samarbejde, guldet ligger gemt, efter min mening.
Men det er ikke nok, at vi uddanner innovativt tænkende sygeplejersker fra professionshøjskolerne. Den ledelse, de nyuddannede sygeplejersker kommer ud til, skal også være gearet og klar til at gribe den tsu-nami af gode ideer, de nyuddannede sygeplejersker kommer med. Der er ikke noget ord, der kan dræbe innovationskraft og initiativ, som ordet nej eller sætningen »det har vi prøvet tidligere. Det virker ikke.«
Fremtidens ledelse i sundhedsvæsen kalder på en anden måde at se og samarbejde med medarbejderen på. Det handler om at finde nye løsninger og gribe de forslag, som nye øjne og ny generationer ser og bringer frem.
Det handler i højere grad om, hvordan vi kan se nye løsninger og få dem til at lykkes end om vi kan finde nye løsninger. For de nye løsninger er lige foran næserne på os, i hovederne på de yngre medarbejdere. Vi skal bare lære at lytte.
Fremtidens ledere i sundhedsvæsenet skal turde at gøre tingene på en anden måde, end vi plejer. Lade andre komme til orde end dem, vi normalt lytter til, og så skal vi samarbejde med andre professionaliteter, end vi plejer. Tværprofessionaliteten blomstrer, når vi er sammen. Magien opstår, fordi vi gennem vores forskellige fagligheder og med vores fagligheder beriger hinandens ideer.
Ud og leve i praksis
Alt det kræver er, at de innovative ideer bliver grebet af specialister og ledere, som kan hjælpe medarbejderen videre og støtte vedkommende i at færdigudvikle sin idé, så den kan komme ud at leve og være en hjælp i sundhedsvæsenet nationalt og forhåbentligt også internationalt.
Først og fremmest skal man aldrig afvise en idé. Uanset om den virker vild eller uovervejet eller man tænker, at medarbejderen mangler organisatorisk viden.
Hjælpen består ikke i at bruge rigtig mange midler, søge puljer, tage sygeplejerskerne ud af vagtplanerne i uger ad gangen, sende hele afdelinger på kursus eller lignende tiltag, som har en tendens til at blive uoverskuelige.
Hjælpen består først og fremmest af at være nysgerrig og åben overfor de tanker og ideer, som medarbejderen kommer med, og derefter at opmuntre medarbejderen til at tænke videre og tænke sammen med andre, og så handler det om relationer og netværk og om at give plads til dette arbejde for medarbejderen.
I sundhedsvæsenet arbejder vi i høj grad relationelt, når det handler om kerneydelsen – at yde den bedste pleje og behandling til borgeren. Vi kan ikke udføre kerneydelsen uden at skabe en relation til borgeren og dennes nære netværk. Vi gør også ofte brug af vores egne professionelle relationer og netværk i udførelsen af kerneydelsen. Vi samarbejder tværprofessionelt og trækker på de relationer vi har rundt omkring i systemet. Sammen oplever vi at udtænke løsninger og lave en behandlingsplan, som løser problemet for og hjælper den enkelte borger.
Træk på netværk og relationer
Når man skal have udviklet nye ideer, skal man samtænke, men man skal også bruge hjælp fra sit netværk og trække på sine relationer. Iværksætteri er i sig selv tværprofessionelt, og mennesker som er og har arbejdet med iværksættere og start ups, innovation og udvikling ved, at man ikke kan klare det hele selv – og de vil gerne hjælpes.
Hovedbudskabet herfra lyder, at indlejret i de nyuddannede sygeplejersker, som kommer ud fra sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring, ligger kimen til rigtig mange løsninger for sundhedsvæsenet. Både løsninger på mindre hverdagsproblematikker, kendte »uløselige« problemstillinger og de helt store strukturelle udfordringer.
De studerende vi sender ud fra sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring, kan tænke innovativt og udvikle nye løsninger, og det har de vist i praksis. Og de nyuddannede sygeplejersker vil rigtig gerne dele og deles om deres ideer. Men de kan kun lykkes, hvis lederne lytter til dem, griber deres ideer og hjælper dem videre.
Det er det innovative mindset og den lyst til at give tilbage og hjælpe andre videre, vi skal samarbejde på at udvikle i det danske sundhedsvæsen – både hos de uddannede sundhedsprofessionelle og hos lederne.
Referencer
• Langley, Gerald J et al. (2009): The Improvement Guide: A Practical Approach to Enhancing Organizational Performance. 2. udgave. John Wiley And Sons Ltd. ISBN13: 9780470192412
• Pedersen, Anni S (2019): Innovationscirklen – En guide til innovative læreprocesser. 2. udgave. UCN Innovation og Huset Venture Nordjylland.
ISBN: 9788797164327