MØD: Jonas Dahl, 45 år, cand.mag., og fra 1. august konstitueret regionsdirektør i Region Midtjylland. Fra 2016 hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers, og inden da MF for SF og skatteminister.
Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?
»Vi har netop landet et budget for 2024, som indeholder mange svære beslutninger. Det indeholder bl.a. et sparekatalog, der helt konkret berører mange mennesker, både borgere og ansatte. Det giver jo sig selv, at når vi gennemfører ændringer omkring f.eks. lægebiler og akutklinikker, så vil mange opfatte, at det vil berøre deres tryghed.
Nogle af besparelserne er jo også udtryk for reelle serviceforringelser, som der er forskellige holdninger til.
En del af de ændringer, budgetaftalen medfører på vores hospitaler, er også udtryk for tilpasning til en mere ensartet struktur, som betyder reelle og ikke altid ønskede forandringer for en del af vores ansatte. Derfor er det også vigtigt for mig at holde fast i, at det alt sammen drejer sig om at sikre, at vi som region og hospitaler fortsat kan levere vores ydelser på et højt kvalitetsniveau. Det er alfa og omega for os alle sammen – politikere, ledere og medarbejdere.
Så fylder det da også meget i mit arbejdsliv, at jeg for en periode skal udfylde stillingen som regionsdirektør. Det er selvfølgelig udfordrende. Jeg er jo ikke den eneste, der lige nu sidder som konstitueret i Region Midt. Men grunden til, at vi ledelsesmæssigt i en svær tid stadig fungerer godt, er grundlæggende at de konstituerede alle er dygtige ledere med solide ledelseserfaringer.
Jeg er sikker på, at vores medarbejdere godt kan mærke de mange konstitueringer på regionsniveauet og på hospitalerne, men det positive daglige samarbejde og samarbejdet i MED-systemet gør, at vi kan holde fast i de gode relationer og skabe den tillid, der er guld værd for vores organisation.
Jeg har oplevet, at ledere og medarbejdere, men også politikere, er rykket lidt tættere sammen i en tid, hvor det har været rigtigt svært at være ansat i vores organisation, men jeg oplever også hver dag den stolthed, som mange har over den gode behandling, vi giver patienterne.«
Hvad er det sværeste ved at være leder?
»Jeg har oplevet – og det er der med sikkerhed mange andre ledere, der også har – at det relationelle ændrer sig, når man går fra at være kollega til at være chef. Som chef kan du selvfølgelig have gode og positive relationer til arbejdskolleger, men det kan ikke være meget personlige relationer. På den måde er der et strejf af ensomhed i at være leder.
Samtidig er ledelse også en holdsport på rigtig mange måder. Jeg står glad op hver morgen, og finder det givende at arbejde på at være med til at forløse de potentialer, som mine kolleger, medarbejdere og vores organisation har. Eller sagt med en lidt slidt kliche: Ved at spille hinanden gode når vi i fællesskab beundringsværdige resultater.
Men selvfølgelig er der mange svære dilemmaer i vores sundhedsvæsen, som jeg også tumler med at finde de bedst mulige løsninger på, og jeg har stor respekt for, at det samme gør vores politikere, ledere og medarbejdere med sikkerhed også. Dilemmaer som vi skal huske, at vi sjældent står alene med, og derfor skal vi dele både udfordringer og løsninger med hinanden eller skabe løsningerne sammen.«
Hvad gør du anderledes som leder?
»Jeg har prøvet at lære af de mange dygtige ledere, jeg har kendt gennem årene, og jeg arbejder på at bruge læringerne bedst muligt i min hverdag.
Det jeg prøver at prioritere som leder er at lytte og at hjælpe. Så handler det om at skabe mening, sætte mål og skabe fremdrift. Den måde, hvor jeg kan gøre det bedste mulige for mine kolleger og min organisation, er at gøre mig umage med at lytte og at være en god sparringspartner. Når jeg kan medvirke til, at vi som ledere og medarbejdere udfolder vores potentiale, kan nå vores mål og blive succesfulde.«
Nævn en person eller en begivenhed, der har haft betydning for din karriere
»En begivenhed, der på den arbejdsmæssige front var definerende for mig, var, da SF forlod regeringen i 2014 som følge af uenighed omkring statens salg af DONG. Jeg oplevede dengang, at mennesker tæt på mig ganske hurtigt kunne stå på nye positioner, og jeg lærte at holde fast i mine egne principper og værdier og stole på mine egne vurderinger. Det var også dengang, jeg fandt ud af, at nu ville jeg gå en anden arbejdsmæssig vej; jeg ville gå ud af politik og satse på at arbejde inden for ledelse.
En person, som jeg har lært utroligt meget af, er Ole Thomsen (tidligere koncerndirektør i Region Midtjylland, red.). Ole var rigtig god til at udfordre og også rigtig god til at provokere. Men det var altid på en solidarisk måde og med det formål, at vi altid kan blive bedre. Ole var god til at anerkende gode resultater, men samtidig spørge om det ikke kunne blive bedre.
En anden person er Marianne Jensen, der indtil for nylig var sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers. Hun havde den talemåde, at ”ting kan gøres rigtigt på mange måder”.
Som leder kan man let komme til at synes – og jeg har med sikkerhed også haft en snert af det – at den måde, jeg tænker på eller gør tingene på, er den bedste. På den måde kan man komme til at lægge mere vægt på vejen end på målet, hvilket sjældent er frugtbart. Så jeg er blevet mere opmærksom på, at der er flere veje, end den jeg lige har forelsket mig i, der fører til Rom.«
Beskriv din balance mellem arbejde og fritid
»Jeg arbejder meget, men det er vigtigt for mig, at jeg også kan være en nærværende far for mine to piger på ni og 13 år. Der skal prioriteres tid til at gå til forældremøder, og der skal være tid til at være med omkring nogle af fritidsaktiviteterne. Jeg er først og fremmest far, dernæst leder.
Men jeg skal da tage mig selv i nakken nogle gange for at prioritere min tid på den måde, som jeg inderst inde gerne vil. Heldigvis har mine to piger forståelse for, at far nogle gange arbejder sent, men så kan vi også finde andre tidspunkter, hvor vi kan bruge tid sammen.«
Hvis jeg var chef for det hele …
»… ville jeg fortsat insistere på, at der skal være tid til eftertænksomhed. Det skal hjælpe os til at tænke over, om vi arbejder i retning af de rigtige mål, men eftertænksomheden skal også bruges til at erkende som Marianne sagde, at ting kan gøres rigtigt på mange måder.
I vores sundhedsvæsen og i hele vores samfund har vi stærkt brug for tillid. Der skal være tillid til, at vi alle sammen gerne vil gøre det bedst mulige, og der skal være respekt for hinanden, vores forskelligheder og vores uenigheder. Det er i hvert fald de basale værdier, som jeg gerne vil være med til at slå et slag for.
På nogle måder lever sundhedsvæsenet under en lup, og det er nogle gange jo næsten umulige dilemmaer, vi skal forholde os til og finde løsninger på, så håndteringen af krydspres kender både ledere og medarbejdere i sundhedsvæsenet. Men derfor vælger jeg alligevel både at vise tillid og respekt, og jeg tror på, at det vil mine omgivelser også vise mig.«
