Torben Klitmøller Hollmann, 44, centerchef, Center for Ældre og Sundhed, Næstved Kommune, uddannet social- og sundhedshjælper og -assistent, master i organisationspsykologi, RUC. Tidl. sektorformand i FOA.
Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?
Lige nu bliver jeg udfordret på alt det, som jeg har sagt gennem årene som FOA-politiker på de store scener og bonede gulve: Vi skal nemlig i gang i Næstved Kommune med en stor organisationsændring og skabe en ny ældrepleje. Det handler om en helt anden form for visitation, hvor kommunen tilpasser sig borgernes liv, ikke omvendt. Vi skal arbejde i små team, hvor alle fagligheder kommer i spil.
Hvad er det sværeste ved at være leder?
Jeg er stadig ret ny her i Næstved Kommune og skal sætte mig ind i organisationen og historien og visionerne. Det er en fed udfordring, for en kommune kan satme mange ting. Vi løser jo faktisk ALT. Jeg er godt nok blevet en del af noget større, som de siger i DBU.
Nu er jeg heller ikke længere politiker, men skal forstå de politiske vinde og skubbe i nye retninger, samtidig med at jeg skal passe på historikken i kommunen. Jeg har stor respekt for den store indsats, som politikerne lægger – det sker jo ovenikøbet i deres fritid.
Og så er der det med kommunikation. Det synes jeg egentlig, at jeg er ret god til, men der kan være langt ud, når man har 1.900 ansatte. Hvordan får man alle med? Det er ekstra vigtigt, når man arbejder med omsorg. Mit motto er at gøre det kort, præcist og kontant uden at pakke det ind – og så sætte nogle billeder på. Det giver nogle gange nogle reaktioner, hvor folk spørger: Hvad har du gang i?! Jeg har f.eks. måttet nedlægge nogle stillinger, men så tager vi diskussionen med det samme, og jeg prøver at overbevise folk om det gode i at komme væk fra skrivebordene og tættere på borgerne.
Hvad gør du anderledes som leder?
Jeg trækker meget på mine erfaringer fra FOA, hvor jeg ofte stod i problemer til halsen – det giver mig ro til at fjerne panik, ikke skabe den. Lige nu mangler vi f.eks. penge, men det skal vi nok løse. Jeg synes, at jeg er god til at bruge kompetencerne omkring mig, både i sundhedsdelen og i administrationen og have tillid til, at tingene løser sig.
Jeg prøver at være åben og transparent og sige, hvad jeg mener og udstikke en retning. Visioner er vigtige, for et arbejde er ikke bare at arbejde. Det er liv, vi har med at gøre.
Nævn en person eller begivenhed, som blev afgørende for dit karrierevalg
For at være helt ærlig, så blev jeg mæt af at være i FOA. Der var et kæmpe arbejdspres omkring corona, og jeg kunne ikke komme længere med fornyelse i forbundet. Jeg begyndte at sige de samme ting – og der kom hele tiden en ny finanslov, som der skulle kommenteres på, og visionerne begyndte at blive lidt slidte. Jeg valgte at stoppe for ikke blive træt af politik.
Samtidig havde jeg også et savn efter den begejstring, som jeg oplevede, når jeg var ude i ældreplejen, og derfor var skiftet naturligt. Her kan jeg gøre en forskel.
Beskriv din balance mellem arbejde og fritid
Jeg tror sgu ikke, at jeg arbejder mindre nu. Men min hverdag er langt mere struktureret, og når jeg er hjemme, bliver jeg ikke hele tiden ringet op af TV2 News for en kommentar. Så i fritiden snakker jeg ikke i telefon, og jeg sover i min egen seng i stedet for på et hotel i Randers eller Bruxelles. I FOA havde jeg 100 rejsedage om året. Som min kæreste siger: Du er mere nærværende, når du er hjemme.
Hvis jeg var chef for det hele, så …
… ville jeg skabe et bedre samarbejde mellem regioner og kommuner om ældre og sundhed. Der mangler simpelthen en voksen, som kan træffe beslutninger. Vi kan ikke snakke mere om det. Så må nogen blive sure, men vi må fjerne kæphestene og komme i arbejdstøjet og bruge nogle penge på at tage nogle chancer og skabe et bedre sundhedsvæsen.