MØD: Niels Reichstein Larsen, sygehusdirektør, Næstved Slagelse Ringsted Sygehus, siden 2019. Uddannet sygeplejerske med intensivuddannelse, har en bachelorgrad i statskundskab og en master i offentlig ledelse (MPG). Blev i 2014 vicedirektør og 2015 direktør for Bornholms Hospital.
Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?
»Det lidt kedelige, men nok forudsigelige svar er økonomi. Vi er på vej ind i 2024, hvor vi reelt ikke får flere penge, så vi skal både omfordele vores ressourcer og reducere brugen af privathospitaler og dyre løsninger som FEA (frivilligt ekstraarbejde, red.). I den sammenhæng er det en vigtig opgave at tale sundhedsvæsenet og det kliniske arbejde op i en tid, hvor mange andre taler det ned.
I Region Sjælland er programmet for Bæredygtige Akutsygehuse en af de allervigtigste aktiviteter den næste tid. I BASS-programmet skal vi bl.a arbejde med populationsansvar og etablere endnu stærkere faglige miljøer på tværs af sygehusene. For NSR skal vi f.eks. kunne løfte populationsansvar for mavetarm-medicin og lungemedicin sammen med Sjællands Universitetshospital. Det kræver endnu mere ledelsesmæssigt samarbejde på tværs, og det glæder jeg mig til.«
Hvad er det sværeste ved at være leder?
»Det er vel ikke specielt svært at være leder, kunne jeg fristes til at sige med et glimt i øjet.
Men selvfølgelig er der flere svære udfordringer. Særligt det at skabe følgeskab og en ”sammen er vi bedst-kultur“, er det, jeg bruger meget af min tid på. Det er jo ikke sådan, at der problemløst kommer opbakning til ”trælse” eller ”kedelige” beslutninger , og der er jo tit ikke enighed om, hvad der er godt eller fornuftigt.
Ellers gør jeg mig umage for at fremtræde autentisk og ordentligt – uanset om det er i en situation, hvor der er medvind eller modvind. Det er nemmest i medvind, men nok vigtigst i modvind.
Det gør blandt andet også, at jeg skal balancere mellem at være ”NSR-mand” og”regionsmand”. Det er ikke et enten eller, men et både og.
Jeg vil gerne række endnu mere ud til primærsektoren og satse endnu mere på sundhedsfremme og forebyggelse. Jeg gør mig umage med ikke at kloge mig på f.eks. det kommunale område, men til gengæld håber jeg også, at jeg kan gå i en troværdig dialog. Både fordi jeg har en klinisk baggrund – om end det ligger ganske langt tilbage – men også fordi jeg har arbejdet både som hjemmesygeplejerske og på plejehjem. Så jeg kender en lille smule til primærsektorens virkelighed.
Samarbejdet i Slagelse Klyngen giver god energi, og jeg oplever, at vi rent faktisk får løst nogle knaster sammen.
Tilgangen er at tage udgangspunkt i, hvad det er for et problem, vi vil løse, før vi fokuserer på, om det er under service- eller sundhedsloven. For at sætte tingene lidt på spidsen: Måske har vi nogle gange tilsammen midlerne, men løsningerne kræver, at vi er kreative.«
Hvad gør du anderledes som leder?
»Mit fokus er meget på kultur, værdier og samarbejde, så jeg bruger rigtig meget af min tid på at gå på tværs af organisationer og hierarkier.
Jeg elsker at eksekvere og få tingene til at flytte sig, og det må gerne gå hurtigt. Men jeg har efterhånden lært, at nogle gange går det hurtigere, når man skynder sig langsomt.
Jeg håber, at det også udefra er synligt, at vi på NSR gennem et fælles, langt og sejt træk faktisk har flyttet os som sygehus gennem at satse på at arbejde med vores kultur, værdier og samarbejder.
Og endelig gør jeg mig umage for at ”tale klinisk”. Altså have fokus på at tale på en måde, hvor det er tydeligt, at vi arbejder med virkelighedens emner og problemer, så det er den kliniske dagsorden og ønsket om at gøre godt for flest muligt, som driver effektivisering og faglig udvikling.«
Nævn en person eller en begivenhed, der har haft afgørende betydning for din karriere
»Når jeg tænker tilbage, er mit skifte fra intensiv til hospitalsledelsen på Bispebjerg Hospital vigtigt for min udvikling, for der traf jeg Els Johansen, der var sygeplejefaglig direktør. Af hende lærte jeg rigtig meget om vigtigheden af nærvær, tilgængelighed, integritet – og at det faktisk er vigtigt, at lederen er et godt menneske.
Da jeg var ansat i Københavns Amt, havde jeg fornøjelsen af at lære Jens Christian Sørensen, der var amtsdirektør, at kende. Jeg lærte meget om den politiske del af vores arbejde ved at kigge på ham. Han kom altid rigtig langt med omhyggelighed, venlighed og bestemt vedholdenhed.
Det var også inspirerende for mig selv at få et rigtigt stort handlerum; det var Jens Chr. god til at give til alle, som han havde tillid til.
Og endelig var det også sjovt at blive ansat i den daværende H:S Direktion. H:S var et nybrud og skulle noget nyt, og det var rigtig sjovt at komme ind i en ganske lille organisation, som havde store ambitioner og stor agilitet.«
Beskriv din balance mellem fritid og arbejde
Jeg synes faktisk, at balancen mellem fritid og arbejde er blevet bedre og bedre med årene. Jeg er blevet meget bedre til at prioritere min tid.
Fra min tid i it har jeg den erindring, at vi tit tænkte ”vi bliver sgu aldrig færdige”, og vores kultur var tit, at ”vi er da på hele tiden”. Holdningen kunne hænge sammen med selve området, men også at vi selv syntes, at vi kunne løse næsten alle opgaver. Det var der i grunden meget godt i, men da jeg skiftede til en hospitalsledelsesfunktion blev det tydeligere for mig, at vi skal passe på, at vi også i forhold til os selv arbejder på en bæredygtig måde.
Jeg bruger en del tid på landevejen til og fra Slagelse, men jeg har lært at bruge tiden fornuftigt. Det kan være at snakke med kolleger, men det kan også være at høre en god podcast.
Så i dag synes jeg, jeg har en god balance mellem fritid og arbejde. Jeg er blevet skrap til at prioritere min tid, og jeg er blevet god til at sørge for at prioritere søvn og hvile.
En god leder er en leder, der har overskud. Så jeg prøver at skabe et overskud, som jeg kan bruge på en god måde i mit arbejde.«
Hvis jeg var chef for det hele …
»… ville jeg skabe nogle fladere organisationer og satse mere på decentral ansvarlighed.
Og så vil jeg gerne trække nogle grupper af medarbejdere tættere ind i beslutningsrummet. Og her tænker jeg mest på gruppen af læger. Jeg fornemmer en positiv udvikling, hvor der er mange nye læger, der har lyst til at blive ledende overlæger, og jeg er glad for, at vi også kan tiltrække cheflæger – og så pyt med, at nogle af dem avancerer videre efter tre-fire år. Især hvis de rejser videre som gode ambassadører for NSR.
Så jeg oplever en mere ledelsesmæssigt balanceret udvikling på vores sygehus. Tidligere havde sygeplejerske mere monopol på og interesse for ledelse. Det er ved at blive suppleret på en rigtig god måde, især på afsnitsniveau. Jeg ser det sådan, at vi er langt tættere på ambitionen om, at når man er leder, så er man leder. Jo, selvfølgelig er man også fagperson, men først og fremmest leder med en faglig baggrund i rygsækken.
Og som sagt ville jeg som chef for det hele satse på fortsat at trække endnu flere ind i vores beslutningsrum. Jeg tror på, vi får et stærkere mandat og følgeskab, når vi inviterer flere ind, også når det er svært. Ikke blot medarbejdere, men også patienter og borgere og politikere. Vi har som sygehus og sundhedsvæsen brug for mere åbenhed og flere alliancer.«
