Digital transformation er meget mere end brug af digitale teknologier

Digitale teknologier sætter ikke blot »strøm til papir«, de udfordrer også organisering og ledelse af sundhedsvæsenet. En kort introduktion til dette temanummer.

 

Af Bente Bjørnholt, Stinne Aaløkke Ballegaard og Mickael Bech

 

Digitalisering dækker over mange forskellige teknologiske forandringsprocesser fra telemedicin over prædiktive analyser og journalisering til implementering af robotteknologi. Digital transformation handler imidlertid ikke blot om brug af digitale teknologier, der sætter »strøm til papir« og giver et »nyt redskab«, der kan understøtte eksisterende arbejdsprocesser.

 

Nej, digital transformation udfordrer eksisterende arbejdsgange samt måder at organisere og lede sundhedsvæsenet på. Digitale løsninger transformerer således arbejdsopgavernes indhold, ydelsernes udformning og samarbejdet om og med patienten. Det medfører, at sundhedsvæsenets organisationer, ledere, professioner og patienter skal tænke nye veje.

 

 

Forskellige grader af digital modenhed

Forskellige dele af sundhedsvæsnet er mere eller mindre (digitalt) »modne« til at håndtere disse forandringer. Digital modenhed kan ses som fem forskellige stadier af digitalisering, der stiller forskellige krav til organisationer og arbejdsprocesser (figur 1), og digital transformation beskriver de niveauændringer, som organisationer gennemgår i digitaliseringsprocessen. Hvert niveau stiller forskellige krav til sundhedsvæsenet og åbner for forskellige dilemmaer.

 

De fleste dele af sundhedsvæsenet er allerede til stede på hjemmesider (niveau 1) og kommunikerer med patienter og samarbejdspartnere via e-mail-konsultationer eller formularer (niveau 2). Behovet for organisatorisk omstilling er her begrænset.

 

Det største behov for omstilling sker, når digitale løsninger indebærer, at sundhedsvæsenets ydelser ændrer karakter. Det kan eksempelvis være, når sundhedsvæsenet interagerer digitalt med patienter i form af bl.a. telemedicin eller app-løsninger (niveau 3), hvilket indebærer en større kulturel, organisatorisk og professionel omstilling, da patientkontakten ændrer karakter. Langt større åbenhed Patienterne spiller en aktiv rolle i forhold til at levere oplysninger om egen helbredstilstand, og patientdialogen bliver digital frem for analog.

 

Digitale løsninger åbner også for større udveksling af data på tværs af afdelinger (f.eks. på et sygehus) og mellem niveauer (f.eks. mellem kommune, privatpraktiserende læger og sygehus), hvilket kan ændre det faglige samarbejde og styrke dialogen på tværs (niveau 4).

 

Det forudsætter imidlertid, at de digitale systemer kan tale sammen og at der på tværs af enheder findes fælles løsninger. Mulighederne for at samle store mængder af data giver også omverdenen mulighed for at »kigge med«, hvilket indebærer en langt større åbenhed i sundhedsvæsenet (niveau 5). Det kan understøtte patientinvolvering og sikre større transparens i professionelle processer og beslutninger, hvorfor politikere, journalister, borgere og andre med interesse for sundhedsvæsenet kan få særlig indsigt og »blande sig« i det faglige skøn.

 

Nogle patienter kræver særlig digital opmærksomhed

Digitale teknologier åbner mulighed for, at patienter kan blive langt mere aktive i deres eget sygdomsforløb. Det gælder både i forhold til at bestille ny medicin og tid hos lægen, aflæse prøvesvar og få hurtige digitale svar fra lægen pr. email.

 

Men det handler også om, at patienter kan indberette egne sundhedsoplysninger via digitale systemer og kommunikere med læger og sygeplejersker via eksempelvis videokonsultationer. Alt sammen gør umiddelbart patienternes adgang til sundhedsvæsenet lettere. Men ikke alle patienter er lige kompetente til interaktionen, hvilket kan skabe en potentiel ulighed i borgernes adgang til sundhedsvæsenet.

 

Det kræver en særlig bevågenhed hos sundhedspersonalet, som skal hjælpe patienterne med at problemløse, hvilket kan være en udfordring. Samtidig stiller det særlige krav til sundhedspersonalet at interagere mere digitalt med patienterne, da de ikke på samme måde som via fysisk kontakt kan aflæse patienternes sundhedstilstand, og de skal i højere grad stole på patienternes egne indberetninger.

 

Digital hjælp til kerneopgaven skaber motivation

Digital transformation sker ikke uden de sundhedsprofessionelles opbakning. Sundhedspersonalet digitale kompetencer og indstilling til digitalisering vigtig, fordi personalet er mere tilbøjelige til at benytte digitale løsninger efter hensigten.

 

Umiddelbart er sundhedspersonalet motiveret for den digitale transformation. En vigtig motivation er her, at de digitale teknologier kvalificerer løsning af den sundhedsfaglige kerneopgave. Enten fordi diagnosticeringen og dialogen bliver lettere eller mere præcis, eller fordi den kan understøtte forskning. Omvendt kan sundhedspersonalet opleve et motivationstab, hvis de digitale løsninger bliver for rigide og standardiserede, og der er behov for en for en vis fleksibilitet i forhold til at finde løsninger, der passer til de konkrete patienter.

 

Det kan være givende at inddrage sundhedspersonalet i udviklingen af digitale løsninger for at sikre, at de digitale løsninger understøtter de sundhedsfaglige arbejdsopgaver, og for at øge sundhedspersonalets motivation og engagement i digitaliseringen. Det er ligeledes centralt, at sundhedspersonalet har de rette kompetencer i forhold til at imødekomme den digitale udvikling, da digitale teknologier derved lettere kan implementeres og de ønskede effekter opnås.

 

Umiddelbart oplever sundhedspersonalet sig selv som relativt kompetent i forhold til de digitale teknologier, de bruger i hverdagen. Der kan imidlertid være behov for, at sundhedspersonalet får en større teknologiforståelse særligt i forhold til, hvordan teknologierne fungerer, hvilke faglige kriterier der ligger bag, og hvordan de kan bruge teknologierne til at understøtte det faglige arbejde.

 

Faglig åbenhed og et fælles sprog er nødvendigt

Øgede muligheder for dataudveksling kan understøtte samarbejdsformer på tværs af afdelinger og niveauer. Det kan være internt mellem forskellige afdelinger på et sygehus og på tværs af eksempelvis primær og sekundærsektor.

 

Det forudsætter imidlertid fælles, digitale løsninger på tværs af sundhedsenheder, at systemerne kan tale sammen og at der formuleres fælles mål og formål med digitalisering og den ønskede retning. En sådan standardisering af digitale systemer kan vanskeliggøre muligheden for at indfange specifikke faglige behov og for at rumme kompleksitet i opgaveløsningen.

 

Der kan derfor være behov for, at overordnede strategier for digitalisering tilpasses de enkelte afdelinger og organisationers modenhedsniveau i forhold til digitalisering.

 

Ledelsens fokus er vigtig for digital transformation 

Ledelsen spiller en central rolle for realisering af en digital transformation af sundhedsvæsenet. Det skyldes ikke blot ledelsens rolle i forhold til at motivere og kvalificere sundhedspersonalet til den digitale omstilling, men også at ledelsen kan understøtte de digitale muligheder for samarbejde på tværs og har forståelse for de muligheder og udfordringer, som digitale teknologier skaber for de sundhedsprofessionelle.

 

Det er vigtigt, at lederne klart kommunikerer behovet for og formålet med teknologien over for sundhedspersonalet, og lederne skal understøtte en positiv kultur omkring digitaliseringen og eksplicitere, hvordan den digitale udvikling understøtter de sundhedsfaglige opgaver.

 

Det kan desuden lette implementeringen, hvis den digitale transformation foregår i en tillidsbaseret feedbackkultur, hvor det er acceptabelt at fejle og lære af fejlene. Det betyder, at der skal være en åben dialog, løbende opfølgning samt en forståelse for, at den digitale omstilling tager tid.

 

Mange tak til forfatterne til indlæggene til dette temanummer. Og rigtig god læselyst.

 

Referencer

  1. Nielsen, J. A.; Kræmmergaard, P.; Nielsen, P. A, & Bjørnholt, B. (2009). Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Status og udfordringer – resultater fra en kvantitativ undersøgelse blandt danske kommunale it-chefer. Undersøgelsen er udarbejdet som en del af DISIMIT-forskningsprojektet ved Aalborg Universitet

  2. Siau, K., & Long, Y. (2005). Synthesizing e-government stage models – a meta-synthesis based on meta-ethnography approach. Industrial Management & Data Systems, 105(3-4): 443-458

Mere om forfatterne