Et tværfagligt netværk og inspirationsforum for aktører i det danske sundhedsvæsen med interesse for strategisk og operationel ledelse i sundhedsvæsenet.
De to hospitaler lever i et forpligtende partnerskab, der skal sikre bornholmerne tæt adgang til specialiseret behandling. Annemarie Hvidberg Hellebek og Kristian Antonsen fortæller her om et samarbejde, der kræver gensidig respekt, vilje, stor fleksibilitet og koster ekstra, men er en oplagt model for hele ‘Vandkantsdanmark’.
En folkesundhedslov skal sætte konkrete mål og forpligte politikere til at handle på de største sundhedstrusler, skriver fire medlemmer af selskabet for folkesundhed. Og så skal den angribe ulighed i sundhed der, hvor den opstår, nemlig uden for sundhedsvæsenet.
Succeskriteriet for sundhedsvæsenet er færre, der får behov for intensiv behandling – ikke flere, der overlever den, skriver Signe Smith Jervelund og Sarah Fredsted Villadsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Det er for uambitiøst at reducere folkesundhedsarbejdet til en kommunal opgave. Den kommende folkesundhedslov bør forpligte stat, regioner og kommuner til at tage populationsansvar og tænke sundhedsfremme og forebyggelse ind i alle politikker, skriver fire specialister i klinisk forskning og forebyggelse.
Ulighedens Drejebog rammer med fin timing alle de forandringer, som sundhedsreformen vil udløse. Larsen og Sodemann udfolder alle knasterne og grimheden, og lægger det hele pænt på plads, så vi ikke bør lade os handlingslamme. Bogen får topkarakter af sundhedschef Otto Ohrt, som dog efterlyser et par kapitler om kommunernes rolle.
Vi skal nok hjælpe det øvrige Sjælland, men uden at være der fysisk, er meldingen fra Rigets direktør Rasmus Møgelvang, som i dette interview gør status på sin ambition om at være hele rigets hospital. Han aflyser den klassiske kappestrid om prestigeprojekter for i stedet at samarbejde i f.eks. det nye Uni5 og i Norden. Han ønsker ledelseskraft sat bag Vælg Klogs anbefalinger til at fjerne unødige aktiviteter, og vil indføre platformsforsøg for at måle om aktuelle behandlinger overhovedet virker.
En ny politisk struktur skaber i sig selv ikke de ønskede forandringer. Det kræver ledere, der tør tænke innovativt og gå forrest. Ledere som kan inddrage alle aktører og skabe medejerskab til fremtidens sundhedsvæsen, skriver Kirsten Wisborg og Per Bennetsen fra DSS’ bestyrelse.
Hvad er det mere præcist, vi som samfund og sundhedsvæsen ønsker, når ‘alle’ er enige om, at ulighed er uønsket? Udgangspunktet må vel stadig være, at vi er selvstændige personer, der foretager valg, skriver Michael Møller, medlem af bestyrelsen i DSS.
Vi har meget tidligt mærket forvarslerne på sundhedsvæsenets trængsler, men er heldigvis ikke drattet om. Tværtimod er vi blevet tvunget i førertrøjen og har bl.a. skabt et digitalt hospital, en online-klinik i København for psykiatriske patienter og en omfattende opgaveglidning, skriver regionsdirektør Lone Lindsby.
Lad os på tværs af sektorer gøre noget for de to-fire procent mest sårbare. De er multisyge, ofte med både somatiske og psykiatriske sygdomme, og de har sjældent et godt netværk omkring sig. Kompleksiteten omkring dem er en gordisk knude. Ingen har rigtig bolden, skriver sygeplejechef Helen Kæstel, medlem af Den Anden Kommission.