Fælles læring og ledelse på tværs styrker sammenhængende forløb

En ny model til kompetenceudvikling gennem studiebesøg har skabt fælles kultur for læring og forbedret det tværsektorielle arbejde i Region Hovedstaden.

 

Af Anette Lykke Nielson, Mette Davidsen, Hanne Forbech Skall, Mette Zimmer og Birgitte Jakobsen

 

To tredjedele af danskerne oplever, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem de forskellige tilbud inden for sundhedsvæsenet. Og næsten halvdelen af borgere, som har oplevet et forløb, hvor flere dele af sundhedsvæsenet har været involveret, har oplevet manglende koordination og sammenhæng (1).

Flere undersøgelser peger samtidig på, at det er betydningsfuldt for patienter, at der er hjælp til at skabe overblik over deres forløb, og de er ofte bekymrede for at blive sluppet i overgangene mellem de forskellige sektorer (2,3).

Hvis borgernes forventninger om sammenhæng og koordination i deres forløb skal imødekommes, kalder det på nye kompetencer og samarbejds- og ledelsesformer, der sigter efter, at medarbejderne udvider deres syn på betydningen af samarbejdet på tværs.

Dette fordrer en bredere organisatorisk forståelse for det samlede forløb og viden om, hvad patienter og borger oplever, der skaber sammenhæng og kvalitet.

I Region Hovedstaden har vi som led i projektet Brobyggende Terapeuter udviklet en model for kompetenceudvikling, som er et nyskabende bud på at imødekomme netop behovet for fælles læring og ledelse på tværs. I denne artikel vil vi beskrive, hvordan modellen har forbedret det tværsektorielle samarbejde, og hvordan forbedringerne understøtter bedre sammenhængende forløb for patienter og borger.

 

Manglede viden om samlet forløb
Baggrunden for Brobyggende Terapeuter var strukturreformen i 2007, der ændrede genoptræningsopgaven radikalt. Før reformen blev genoptræning hovedsageligt løst på hospitalet, men nu skulle meget af genoptræningen ligge i kommunerne. Flytningen af opgaver fra en sektor til en anden gav en vis uenighed og fjendtlighed i samarbejdet på tværs af hospitaler og kommuner.

Som ledere inden for genoptræningsområdet oplevede vi, at terapeuter, der kun kendte til arbejdet i den ene sektor, manglede tilstrækkelig viden om det samlede forløb til at kunne samarbejde og kommunikere med patienter og borger på tilfredsstillende vis. Den manglende viden om hinanden gjorde, at der blev brugt unødige ressourcer.

Vi var overbeviste om, at det krævede en styrket ledelse på tværs at finde gode løsninger, som kunne sikre, at patienter og borgere oplever sammenhængende forløb, fordi begge sektorer er afhængige af hinanden.

 

”Vi ved ikke noget om hinanden på tværs af kommune og hospital, og vi bruger nogle gange rigtigt meget tid på at ringe rundt for at afklare spørgsmål”
Terapeut, hospital

 

Tværsektoriel genoptræningsgruppe
Samordningsudvalget i Planområde Midt i Region Hovedstaden nedsatte i 2009 en genoptræningsgruppe, som kunne varetage de opgaver i forbindelse med genoptræningsområdet, som var defineret i sundhedsaftalen.

Gruppen består af en ledende terapeut fra hver af de ni omkringliggende kommuner, en ledende terapeut og souschef fra Herlev og Gentofte Hospital og en repræsentant for kvalitet og udvikling fra hospitalet. Den tværgående genoptræningsgruppe har været central for vores arbejde med fælles ledelse på tværs.

Ledergruppen mødes 4-5 gange om året, og hovedopgaven er at understøtte sammenhængende genoptræningsforløb på tværs og at etablere en fælles forståelse og fælles aftaler på genoptræningsområdet.

Gruppen fungerer dermed som en fælles ledelsesplatform, der giver et tæt tværsektorielt samarbejde med tryghed og tillid, som vi kan læne os op ad, når vi afprøver nye tiltag på tværs af sektorer.

 

Mere fokus på samlet forløb
Nogle år efter etableringen af genoptræningsgruppen ønskede vi, at ergo- og fysioterapeuters på hospitaler og i kommuner fik større viden om og blik for hinanden og mere fokus på patientens og borgerens samlede forløb. Måske skulle vi ud og møde hinandens verdener for at opnå denne organisatorisk indsigt? Og måske studiebesøg kunne være vejen frem. Men hvordan?

Hjælpen kom med BYG BRO-puljen, der udbydes af Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden. Puljen skal sikre bedre kvalitet og større sammenhæng i forløb gennem tværsektoriel kompetenceudvikling, og den gav mulighed for et samarbejde med konsulenter fra Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden.

Samarbejdet mellem genoptræningsgruppen og Center for HR blev til projektet Brobyggende Terapeuter.

 

Knyttet til konkrete arbejdsfællesskaber
I Brobyggende Terapeuter arbejder vi med kompetenceudvikling, der er tæt knyttet til konkrete organisatoriske udfordringer i patientens og borgerens genoptræningsforløb. Tanken er, at kompetenceudvikling skal være knyttet tæt til de konkrete arbejdsfællesskaber, hvor kerneopgaven løses, hvis den skal være et middel til at løse konkrete udfordringer.

For at bryde gennem organisatoriske siloer og være i stand til at bygge bro mellem hospital og kommune er der behov for, at ledere og medarbejdere får blik for helheden og ser sig selv og sundhedsvæsenet som et samlet samarbejdende team på tværs af organisatoriske skel. Det kalder på nye samarbejdsformer og tværgående læringsaktiviteter i praksis.

 

 

Tværsektorielle studiebesøg som afsæt
Hvis der skal skabes en ny kultur for samarbejde på tværs, er vi med andre ord nødt til at nytænke den traditionelle opfattelse af kompetenceudvikling, som i dag ofte handler om at sende medarbejdere på uddannelser og kurser. Vi skal udvikle metoder, der er tilpasset de organisatoriske udfordringer i praksis og tilpasse læringsmetoderne til behovene.

Omdrejningspunktet for at løse udfordringerne i regi af Brobyggende Terapeuter blev tværsektorielle studiebesøg af tre dages varighed. Studiebesøg er en metode, der handler om fokuseret videndeling, og som derfor er velegnet til at styrke fælles faglighed, relationer og kultur på tværs af sektorer.

Formålet med studiebesøgene er at øge terapeuternes organisatoriske kompetencer og at skabe en større viden om hinandens faglighed, tilbud og arbejdsbetingelser på tværs af sektorgrænser, fordi dette kendskab er en vigtig grundsten i at medvirke til at samskabe sammenhængende genoptræningsforløb.

 

 

Samarbejdsaftale giver fælles blik
Hvis kompetenceudvikling skal føre til forbedringer, skal ledere og medarbejdere sammen definere, hvor udfordringerne i det tværsektorielle samarbejde er.

 

”Der skal ledelsesmæssigt sættes kræfter ind på at koordinere studiebesøgene, så ny viden om, hvad vi kan gøre anderledes og bedre, efterfølgende bliver implementeret i dagligdagen.”
Ledende terapeut, hospital

 

I studiebesøgene anvender vi derfor en samarbejdsaftale, hvor konkrete problemstillinger og læringsmålene er afsættet for en dialog mellem leder og medarbejder. Forskning viser, at kombinationen af medarbejderens indsigt i konkrete behov for kompetenceløft og lederens opbakning til at bringe det lærte i spil er helt afgørende for medarbejderens og organisationens udbytte af kompetenceudvikling (4).

Samarbejdsaftalen anvendes som et strategisk ledelsesredskab før, under og efter studiebesøgene. Leder og medarbejder drøfter, hvordan den nye viden kan anvendes og spredes til kollegaer og i organisationen (5).

Samarbejdsaftalen er et redskab, der støtter medarbejder og leder til sammen at koble mål for læringsudbyttet med kerneopgaven. Samarbejdsaftalen, som også kaldes læringskontrakten, definerer de fælles aftaler, en medarbejder og leder indgår, i forbindelse med kompetenceudvikling for at sikre forventningsafstemning mellem partnerne. Det kan eksempelvis være, hvad medarbejderen vil være særligt opmærksom på ved studiebesøget, og hvordan den viden der ønskes kan opnås.

 

Læringsmiljø skal udvikles
Lederen bør være bevidst om at udvikle organisationens læringsmiljø og styrke videndelingen blandt kollegaer. Forskning viser, at læringsmiljøet er en af de vigtigste faktorer, som understøtter, at læring hos den enkelte medarbejder overføres og får en organisatoriske effekt (6).

 

”Som leder tilstræber jeg, når jeg har haft en terapeut på studiebesøg, at de ringe, der efterfølgende spredes i vandet, både rammer den faglighed, der er derude, og at vi som gruppe og organisation får en forståelse af, hvad det er der sker på den anden side”
Leder, hospital

 

Studiebesøgene fordrer udover samarbejdsaftalen en løbende ledelsesstøtte, planlægning og feedback før, under og efter studiebesøgende, hvis det reelt skal medføre forbedringer i praksis. Et andet fokus, som er helt centralt i Brobyggende Terapeuter, er, at terapeuterne får udvidet deres syn på også at kunne rumme, hvad der er særligt vigtigt for patienter og borger i gennemoptræningsforløbet.

 

Interviews som læringsmetode
De eneste, der reelt oplever det samlede genoptræningsforløb, er patienter og borgere, og derfor er deres oplevelser en unik indgang til indsigt og læring. I studiebesøgene anvender vi derfor patient- og borgerinterview som en læringsmetode til at få indsigt og viden om borgerens oplevelser af deres samlede genoptræningsforløb.

 

”Det, at de arbejder med samme mål for min genoptræning på hospitalet og videre ud i kommunen, gør, at man ikke falder ned mellem to stole. Det gør mig mere motiveret, og jeg opnår bedre resultater af min genoptræning.”
Borger, deltager i flere genoptræningsforløb

 

Interviews med patienter og borger skal give større viden om, hvad der skaber sammenhæng for borgerne, og den viden kan så danne grundlag for at justere og foretage forbedringer i genoptræningsforløbet.

 

Feedback har betydning for udbytte
I studiebesøgene er feedback en obligatorisk læringsmetode både i den organisation, som modtager terapeuten på studiebesøg, og i terapeutens egen organisation. Med feedbacken får vi skabt større åbenhed og læring om hinandens praksis og kultur, hvilket giver viden, som kan anvendes til forbedringer i samarbejdet.

Vi får belyst blinde vinkler og antagelser og får nye perspektiver på vores egne selvfølgeligheder i organisationen.

Det konkrete organisatoriske udbytte ved at afsætte tid til systematisk feedback handler om, at vi får fælles viden på tværs. Data fra studiebesøgene giver os synlige og konkrete input til, hvor i forløbet og hvordan det kan forbedres for at understøtte de gode sammenhængende forløb.

 

Samarbejdet har skabt mere mod
At skabe et nyt fagligt fællesskab betyder i vores kontekst, at vi gennem samarbejdet har lært at række ud til hinanden over hospitalets og kommunens skel. Vi har fået mere mod nu – både i vores relationer og til at afprøve nye samarbejdsformer. Vi er blevet mere parate til at blive udfordret og udfordre andre og til at rykke på den gensidige forforståelse og ændre vores praksis, hvis det gavner samarbejdet eller kvaliteten i vores arbejde

 

”Det at komme på studiebesøg er en unik mulighed for at være nysgerrig på, hvad det er, der foregår, og for at få ansigter på, hvem der er inde på den anden side […] Jeg synes, det er særlig betydningsfuldt at have lov til at komme på opdagelse i, hvad der er foregået forud for, at der bliver udarbejdet en genoptræningsplan, når vi får genoptræningsplanen i hånden herude og skal gribe forløbet herfra.” Terapeut, kommune

 

Vi ser nu hinanden som kollegaer og arbejder videre ud fra de test, planer og mål, der er lagt og sikrer den røde tråd i borgerforløbet. Der er tydelige tegn på en bevægelse fra ”dem derovre ” til et ”os”, hvor vi har taget de første lange skridt til at anskue ikke blot egen praksis, men hele borgerforløbet.

En af de helt store gevinster er anerkendelse af hinandens kompetencer, fagligheder og tilbud, som er til stede i begge sektorer, hvilket har skabt nye veje i samarbejdet og bygget bro mellem os.

 

”At tage på studiebesøg hos hinanden bygger bro mellem sektorerne og bygger bro på terapeutniveau, men det bygger i høj grad også bro i patient-borger-forløbet”
Terapeut, kommune

 

Udvikling af organisatoriske kompetencer
Med Brobyggende Terapeuter har vi udviklet medarbejdernes organisatoriske kompetencer, så medarbejdere og ledere har fået et skærpet blik på borgerens samlede genoptræningsforløb, og samarbejdet på tværs er blevet en vigtig og integreret del af vores kernefaglighed.

Konkret har vi gennem studiebesøgene fået øje på, at formuleringerne i genoptræningsplanerne er fuldstændigt afgørende for, hvilket kommunalt tilbud patienterne henvises til. Hvis en terapeut beskriver, at en patient er svimmel og har en usikker gang, tilbydes han et alment genoptræningshold, men hvis terapeuten skriver, at han er faldtruet, tilbydes han et decideret faldtræningsprogram.

Et skridt i forbedringsarbejdet er derfor, at vi nu skal have udviklet et fælles sprog, der tolkes ens i begge sektorer for at give patienten det optimale tilbud.

 

”Der er en gevinst at hente for den enkelte terapeut, der besøger en samarbejdspartner, både rent fagligt og organisatorisk […] Det er en organisatorisk gevinst, som vi kan lære af i regionalt sammenhæng og i kommunal sammenhæng”
Leder, hospital

 

Kan overføres til andre faggrupper
Brobyggende Terapeuter er en model, der med lethed kan overføres til andre faggrupper og forløb, og vi håber at inspirere andre til at have mod til at kaste sig ud i tværsektorielle studiebesøg. Vores erfaring er, at lederne skal gå forrest via fælles ledelse for at lykkedes med et sådant samarbejde.

Næste skridt for Brobyggende Terapeuter byder på to nye initiativer til fælles ledelse og kvalitetsarbejdet. Vi skal have endnu bedre kvalitet i vores genoptræningsplaner, og vi har derfor nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal udvikle kriterier for fælles sprog og forståelse i genoptræningsplanerne.

Som ledere vil vi også tage på studiebesøg på tværs af sektorer for at være nysgerrige på hinandens praksis. Dermed kan vi i det tværgående lederteam fastholde og fortsætte med at samle data, der kan forbedre det sammenhængende forløb for patienter og borger.

 

REFERENCER

  1. Mandag Morgen (2016). Sundhedsvæsenet – ifølge danskerne
  2. Kompetencecenter for patientoplevelser (2016) Patienten som Partner i Region Sjælland.
  3. Kompetencecenter for patientoplevelser. (2017) Brugernes stemme – patienter og pårørendes oplevelser af forløb på tværs af sektorer.
  4. Brinkerhoff, R. & Apking, A., M (2001). High impact learning – strategies for leveraging business results from traning. Basis BOOKS
  5. Annette W. Erichsen, Anette L. Nielson, Berit Madsen, Kimmie Helin & Pernille M. Tidemann. (2018) Ledelsesfokus øger effekten af kompetenceudvikling. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, 8,
  6. Wahlgren, B. (2013). ”Transfer i VEU – Tolv faktorer der sikre, at man anvender det, man lære”. 

Mere om forfatterne