I fremtiden vil flere patienter fejle flere ting på én gang, og flere patienter vil få brug for rehabiliterende indsatser. Der vil blive behov for behandling, der i højere grad går på tværs af sektorer, og samtidigt er sundhedsfaglig arbejdskraft en mangel. Der vil derfor også opstå stigende behov for konstant højnet faglighed i og på tværs af sektorerne samt forbedret journalføring for at sikre informationsudveksling mellem fagpersoner.
For at møde disse ledelsesmæssige udfordringer i sundhedsvæsenet er det nødvendigt at udvikle og forandre både patientforløb og eksisterende praksisser ved målrettet at udvikle nye strategier og redskaber.
Hospitalsenhed Midt har etableret fire temaspecifikke, faglige fællesskaber, som netop har til formål at imødekomme fremtidens patientbehov ved at skabe synergi mellem klinik, uddannelse og forskning (KUF).
Lederdefinerede temaer som rehabilitering, optimering af patientforløb, tværsektorielle forløb med tværsektorielle løsninger og multisyge skaber afsæt for fællesskabernes arbejde med at udvikle ny viden, der hurtigt og let ønskes omsat til klinisk praksis til fordel for patienter og pårørende.
Samtidigt skal fællesskabernes involvering af medarbejdere medvirke til skabelsen af en ny kultur, hvor nysgerrighed, forbedringstanker, idéudvikling og videndeling har ledelsesmæssig bevågenhed og værdi, der foruden at fastholde og rekruttere medarbejdere også fører til løbende uddannelse og kompetenceudvikling på baggrund af viden, der udspringer fra KUF.
| Etablering af faglige fællesskaber for klinik, uddannelse og forskning i Hospitalsenhed Midt er inspireret af King’s Health Partners i London, UK og deres arbejde med Clinical Academic Groups. Dette arbejde er tidligere beskrevet i artiklen “Klinisk akademiske grupper vinder frem i Danmark og England” af cheflæge ved Human First Per Jørgensen med flere (1). Hvert af fire fællesskaber er sammensat og udpeget af hospitalsledelsen og drives i selvstændige formandskaber bestående af afdelings- og centerledere fra hospitalsenhedens forskellige faglige specialer og forskningscentre. Det enkelte fællesskab motiverer til samarbejde på tværs af faglige specialer via initiativer som symposier, netværksmøder og workhops, der med udgangspunkt i KUF faciliterer små og store idéer til projekter, der fokuserer på at løse aktuelle og fremtidige patientnære udfordringer. Alle afdelinger og centre i hospitalsenheden er involveret i ét eller flere af fællesskaberne og bidrager til kliniknære projekter i form af medarbejdere, der er forankret i klinik, uddannelse og/eller forskning. Projekter kan gå på tværs af sektorer og inkludere uddannelsesinstitutioner eller andre meningsfulde samarbejdspartnere, der kan bidrage til kvalificeret gennemførelse af projekterne. Formandskaberne prioriterer projekterne i henhold til strategiplaner og har mulighed for at understøtte udvalgte projekter via årlige puljemidler. |
Denne artikel beskriver et ledelsestiltag, der skaber synergi mellem klinik, uddannelse og forskning til gavn for patienter og pårørende. Et igangværende ernæringsprojekt i KUF Rehabilitering eksemplificerer denne synergi og illustrerer en metodisk proces, der kan anvendes i andre sundhedsfaglige sammenhænge og på tværs af ledelsesniveauer i sundhedsvæsenet.
Journalføring af ernæring er også rehabilitering
Ernæringsindsatser involverer mange fagpersoner og dermed nødvendigheden af kontinuerlig informationsudveksling. Ernæring udgør samtidig en særlig og udfordret forudsætning for rehabilitering (2), fordi underernæring, vægttab og ændret vævssammensætning er forbundet med øget dødelighed, flere komplikationer, længere indlæggelsesforløb, samt reduceret funktionsevne der fører til øget behov for sundhedsfaglige og sociale ydelser efter udskrivelse (3, 4).
Under formandskabet for KUF Rehabilitering arbejder en tværfaglig projektgruppe derfor med ernæring som en forudsætning for rehabilitering. Projektets overordnede mål er optimering af journalføringspraksis i det elektroniske journalføringssystem Midt EPJ, så ernæringsrelevante informationer om patienterne er tværfagligt tilgængelige, entydige og med en kvalitet.
Det skal gøre det muligt at kvalitetsudvikle og forske ved at genbruge de i Midt EPJ journalførte informationer via Business Intelligence (BI)-datavarehuset, der lagrer disse. Det er et vigtigt mål, fordi journalføring af ernæringsrelevante informationer i Midt EPJ varierer betydeligt på de involverede centre og afsnit fra hospitalsenhed Midt.
Variationen udfordrer journalføringspligten, der skal sikre løbende og systematisk informationsudveksling, så der opstår kontinuitet, fremdrift og faglig kvalitet i rehabiliteringsforløbet på tværs af klinikere, specialer, hospitaler og sektorer.
Informationsudvekslingen har betydning for patientsikkerheden og mulighederne for, at patienterne modtager den bedst mulige behandling.
| Etablering af faglige fællesskaber for klinik, uddannelse og forskning i Hospitalsenhed Midt er inspireret af King’s Health Partners i London, UK og deres arbejde med Clinical Academic Groups. Dette arbejde er tidligere beskrevet i artiklen “Klinisk akademiske grupper vinder frem i Danmark og England” af cheflæge ved Human First Per Jørgensen med flere (1). Hvert af fire fællesskaber er sammensat og udpeget af hospitalsledelsen og drives i selvstændige formandskaber bestående af afdelings- og centerledere fra hospitalsenhedens forskellige faglige specialer og forskningscentre. Det enkelte fællesskab motiverer til samarbejde på tværs af faglige specialer via initiativer som symposier, netværksmøder og workhops, der med udgangspunkt i KUF faciliterer små og store idéer til projekter, der fokuserer på at løse aktuelle og fremtidige patientnære udfordringer. Alle afdelinger og centre i hospitalsenheden er involveret i ét eller flere af fællesskaberne og bidrager til kliniknære projekter i form af medarbejdere, der er forankret i klinik, uddannelse og/eller forskning. Projekter kan gå på tværs af sektorer og inkludere uddannelsesinstitutioner eller andre meningsfulde samarbejdspartnere, der kan bidrage til kvalificeret gennemførelse af projekterne. Formandskaberne prioriterer projekterne i henhold til strategiplaner og har mulighed for at understøtte udvalgte projekter via årlige puljemidler. |
Ernæringsprojektet involverer tre centre og to afdelinger, der tilsammen repræsenterer 16 sengeafsnit i en hospitalsenhed, der rummer fire regionshospitaler med geografisk spredning. Det stiller krav til planlægning af møder og andre projektrelaterede indsatser, så klinisk deltagelse og mulighed for forberedelse kan tilgodeses i afsnittenes daglige fremmødeprofiler.
Projektet har været i gang siden april 2022 og fortsætter foreløbigt til og med 2023. Projektgruppen er delvist finansieret af KUF Rehabilitering, mens de involverede centre og afdelinger selv afholder finansiering af de aktiviteter, der er forbundet med øvrig projektdeltagelse.
Projektets grundidé er formuleret af en af de deltagende forskningsafdelinger. Ideen modtog stor opbakning fra klinisk personale, ledere, uddannelsesansvarlige og forskere til de indledende fælles seminarer i lanceringen af KUF fællesskaberne.
Opbakningen er opnået, fordi projektet netop involverer både klinik, uddannelse og forskning, og fordi ernæring er et fælles område, der er fagligt vigtigt for alle de deltagende centre og afdelinger.
Datadrevet kvalitetsudvikling og forskning forudsætter gode data
Med intention om at kortlægge den eksisterende tværfaglige journalføringspraksis i forhold til patienters ernæringstilstand og relaterede interventioner i rehabiliteringsforløb, udgør projektets datagrundlag både kvantitative og kvalitative data.
Kvantitative BI-data, der fremstiller brugen af Midt EPJ, har synliggjort variation i kliniske arbejdsgange på tværs af patientgrupper, faggrupper og typer af journalføring og også synliggjort variation i datakvaliteten af journalføringen.
Midt EPJ indeholder en bred vifte af funktionaliteter, som skal gøre det nemt for klinikere at indhente, aflevere og videreføre informationer om patienternes forløb. Afdækningen viser, at viften måske er for bred, og at valgmulighederne for mange.
De kvalitative data stammer fra fem fokusgruppeinterview med tværfaglige kost- og ernæringsnøglepersoner samt efterfølgende workshops. Analyse af data kortlægger gældende journalføringspraksis i relation til nøglepersonernes oplevede muligheder, udfordringer og behov i den aktuelle journalføring. Nøglepersonerne er læger, sygeplejersker, ergoterapeuter og diætister, der dagligt beskæftiger sig med ernæring og journalføring i en rehabiliterende kontekst.
Den samlede konklusion på de kvantitative og kvalitative afdækninger identificerer et behov for udvikling af tværfaglige journalføringsredskaber på tværs af specialer og ændring af monofaglige journalføringsredskaber og -vaner.
Samtidigt har afdækningen også vist, at det er vigtigt at fastholde en fleksibel journalføringspraksis for at kunne rumme specialernes forskellige patientforløb og journalføringsbehov. Derfor er nyudviklede tværfaglige journalføringsredskaber snart klar til implementering.
Redskaberne skal forbedre journalføringspraksis på tværs af faglige specialer ved at være fleksible men stadig generiske, så journalføringspligt og nationale anbefalinger om opsporing, behandling og opfølgning af patienter og borgere i ernæringsrisiko kan efterleves.
Metodisk er projektet inspireret af aktions- og implementeringsforskning. Ledernes formelle opdrag var at prioritere projektet samt udpege motiverede klinikere, der både kunne bidrage til udvikling af redskaber og efterfølgende facilitere forandringer i afsnittene.
Metodisk afsæt i klinikeres erfaringer og ønsker omkring ernæringsrelateret informationsudveksling affødte dels erkendelse af problemstillingens indhold og mulige konsekvenser, dels medejerskab i projektet.
Samspillet i og mellem grupperne af klinikere i kombination med tilført viden om bagudrettet journalføringspraksis indhentet fra datavarehuset affødte motivation for og parathed til forandring blandt ledere, softwareudviklere og klinikere uanset fagprofil.
Projektet har afsæt i en klinisk problemstilling og rummede fra start evidensbaserede implementeringstiltag med fokus på organisation som f.eks. ledelsesopbakning på alle ledelseslag, udvælgelse af nøglepersoner blandt klinikere og inddragelse af andre interessenter; eksempelvis Midt EPJ-konsulenter og uddannelseskonsulenter, der varetager organisatoriske støttefunktioner i Hospitalsenhed Midt. Samtidig kan informationer fra datavarehuset anvendes i tidstro øjebliksbilleder og procesevaluering.
Behov for kontinuitet motiverer til systematisk journalføring
Analyse af data viser, at journalføring af patienters ernæringstilstand er udfordret af manglende kontinuitet grundet begrænset tværfaglig tilgængelighed og anvendelse. Analysen har faciliteret en tværfaglig erkendelse af udfordringernes omfang og konsekvenser hos projektets kliniske nøglepersoner. Det har skabt motivation for udvikling og systematisk anvendelse af tværfaglige og generiske journalføringsredskaber i Midt EPJ:
»Vi skal til at tænke anderledes, fordi det er faktisk lige meget, om det er en diætist eller en sygeplejerske, der laver en ernæringsplan. Den skal bare være der, så hvis vi kunne tænke sådan i stedet for at tænke, hvad er det for en faggruppe, der gør det, så skal vi mere tænke, hvad er det patienten har brug for og ha’ dokumentation omkring. Så hvis diætisten laver en ernæringsplan, så skal den jo bare være tilgængelig for os alle ét sted, ja.«
Sygeplejerske
I et samarbejde mellem projektets nøglepersoner, projektgruppen og Midt EPJ-konsulenter er der udviklet og testet journalføringsredskaber.
Redskaberne omfatter et tværfagligt overblik over den enkelte patients ernæringsforhold og –interventioner samt grafer til visuel fremstilling af ernæringsdata. Derforuden mono- og tværfaglig konsensus om ensrettet brug af ernæringsrelevante journalføringsskabeloner for Sundhedsfagligt Indhold (SFI) samt udvikling af SFI, der styrker muligheden for at opnå klinisk overblik og kontinuitet i journalføring via prædefinerede tekstfelter, fritekstfelter samt fortløbende fritekstnotater.
Fra kortlægning til implementering
Fund og erfaringer fra projektet peger på, at en systematisk implementeringsproces er nødvendig for at ændre journalføringspraksis i de involverede centre og afdelinger. En proces der, foruden klinisk kompetenceudvikling via intern uddannelsesaktivitet, i fremtiden må adressere kultur, værdier og vaner i relation til ernæring og journalføring.
Projektets næste fase er derfor udvikling af en evidensbaseret implementeringsmodel for tværfaglig journalføring, der identificerer interventioner, monitorerings- og evalueringsparametre, som muliggør kort- og langtidsopfølgning og har spredningspotentiale til hele hospitalsenheden.
Med minimale tilpasninger forventes modellen derfor at være generisk, og dermed overførbar til andre sundhedsfaglige indsatsområder.
Ved at anvende evidensbaserede implementeringsstrategier er forhåbningen, at projektet kan ændre den identificerede adfærd, struktur og organisering af tværfaglig ernæringsrelateret journalføringspraksis.
Resultaterne forventes at være bedre overskuelighed, entydig journalføring og høj datakvalitet med mulighed for at genanvende data via BI-cyklus. Processen imødekommer derved nationale anbefalinger til ernæringsindsatser i primær og sekundær sektor (6).
KUF gør op med siloinddelte fagmiljøer
I Hospitalsenhed Midt er klinik, uddannelse og forskning gensidigt afhængige og ligeværdige områder i en organisering, der søger samarbejde, udvikling og deling af viden på tværs af fag, faglige specialer og hospitaler.
De faglige fællesskaber for KUF er derfor med til at nedbryde silotænkning og siloinddeling af fagområder, fordi der i mødet mellem klinikere, uddannelsesansvarlige og forskere opstår nye perspektiver og forståelser for hinanden, der kan omsættes til udvikling af patientforløb.
Herved skabes synergien mellem klinik, uddannelse og forskning, som, netop eksemplificeret via ernæringsprojektet i KUF Rehabilitering, også kan eksemplificere en konstellation af faglige fællesskaber, der har potentiale til at virkeliggøre hospitalsenhedens mission om at udvikle sundhedsydelser, hvor patienterne oplever sammenhæng og høj faglig kvalitet.
Parallelt med synergien har projektgruppen som den eneste barriere erfaret, at den kliniske motivation og beslutsomhed for øjeblikkeligt at handle og ændre adfærd ikke er mulig at matche i et tilsvarende højt tempo.
Et metodisk projektarbejde har sin egen tid og følger sin egen logik af forskningsinspirerede principper, der ikke lader sig fremskynde, hvilket også er kendetegnende for Region Midtjyllands formelle struktur for ændringer i Midt EPJ.
Metodiske tilgange og organisatoriske strukturerer, der hurtigt og let understøtter klinisk forandringsparathed, bør derfor være et fremtidigt fokus for de faglige fællesskaber for KUF.
REFERENCER
- Jørgensen, P. et al. (2022). Klinisk akademiske grupper vinder frem i Danmark og England. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. 98(1), 40-48.
- Irisawa, H., & Mizushima, T. (2020). Correlation of Body Composition and Nutritional Status with Functional Recovery in Stroke Rehabilitation Patients. Nutrients, 12(7), 1923. https://doi.org/10.3390/nu12071923
- de van der Schueren, M. A. E., de Smoker, M., Leistra, E., & Kruizenga, H. M. (2018). The association of weight loss with one-year mortality in hospital patients, stratified by BMI and FFMI subgroups. Clinical nutrition (Edinburgh, Scotland), 37(5), 1518–1525. https://doi.org/10.1016/j.clnu.2017.08.024
- Cruz-Jentoft, A. J., Bahat, G., Bauer, J., Boirie, Y., Bruyère, O., Cederholm, T., Cooper, C., Landi, F., Rolland, Y., Sayer, A. A., Schneider, S. M., Sieber, C. C., Topinkova, E., Vandewoude, M., Visser, M., Zamboni, M., & Writing Group for the European Working Group on Sarcopenia in Older People 2 (EWGSOP2), and the Extended Group for EWGSOP2 (2019). Sarcopenia: revised European consensus on definition and diagnosis. Age and ageing, 48(1), 16–31. https://doi.org/10.1093/ageing/afy169
- Madsen, L. B. (2012). Healthcare Business Intelligence. A Guide to Empowering Successful Data Reporting and Analytics. John Wiley & Sons, Inc.
- Sundhedsstyrelsen (2022). Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko. Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis.
