Et øget fokus på fremskudte funktioner i sundhedsvæsenet kan sikre kvaliteten, øge patientsikkerheden og skabe mere sammenhæng til gavn for ikke mindst socialt udsatte patienter.
Af Vivi Pedersen, Louise Weikop og Pia Hæstrup
Tilbage i 1999 blev social lighed i sundhed erklæret som et politisk mål[i] med baggrund i det stigende misforhold mellem økonomisk og helbredsmæssig lighed i Danmark. Det skete på trods af, at vi i Danmark har et af verdens mest lige samfund.
Flere fra rapporter fra Sundhedsstyrelsen[ii] giver et dybdegående indblik i og en opdateret status på, hvordan sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i vores samfund. Socialt bestemte forskelle gør, at nogle grupper i befolkningen bliver tidligere syge og oplever mere sygdom med større konsekvenser end andre grupper af befolkningen, hvilket oftest er relateret til uddannelsesniveau, indkomstgruppe og/eller tilknytning til arbejdsmarkedet.
I denne artikel vil vi beskrive, hvordan fremskudte funktioner er et af flere værktøjer, som sundhedsvæsenet kan tage i brug for at levere individtilpassede behandlingstilbud.
Ingen væsentlige ændringer i lighed
Sundhedsstyrelsens rapport “Ulighed i sundhed og sygdom i Danmark” fra 2020 [iii] er nedslående læsning, da den dokumenterer, at der ikke er sket væsentlige ændringer i lighed i sundhed inden for hovedparten af de beskrevne områder trods mange indsatser, projekter og initiativer de sidste årtier.
Det er ikke forventeligt, at et komplekst og stigende samfundsmæssigt problem som social ulighed med baggrund i historik, kultur, økonomi og politik alene kan reduceres af sundhedsvæsenet. Men sundhedsvæsenet kan bidrage til øget lighed i sundhedsvæsenet med fokus på lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser og behandlingstilbud.
For at der reelt bliver lige adgang er individtilpassede behandlingstilbud og ydelser en meget vigtig præmis. Vi skal som samlet sundhedsvæsen differentiere vores forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering sammen med borgerne og for borgerne.
Fremskudte funktioner kan øge kvalitet og lighed
Konceptet ”fremskudt funktion” kan være en løsning for øget patientsikkerhed og kvalitet af behandlingen internt på et hospital, hvor eksempelvis et specialistteam er til stede i den akutte fase til målrettede patientgrupper som misbrugere, eller et specialeteam går stuegang på patienter indlagt i et andet speciale.
En fremskudt funktion kan også være ydelser, som sundheds- eller socialpersonale udfører som opsporing, forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering hos borgeren, uanset om borgeren bor i eget hjem, på plejehjem eller på bosted eller er hjemløs.
Ved en fremskudt funktion flyttes behandlings- og/eller sundhedstilbuddene tættere på borgeren og patienten og ydes der, hvor patienten og borgeren er og i en form tilpasset borgerens ønske, behov og formåen.
Sikrer kvalitet, sammenhæng og sikkerhed
Formålet med en fremskudt funktion er at sikre kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng ved at øge tilgængelighed af sundhedsvæsenets ydelser, begrænse afstande mellem borgeren og sundhedsvæsenet, øge tryghed og tillid, forebygge et senere behov for ydelser og imødekomme borgeres og patienters individuelle behov. Konceptet om fremskudte funktioner er opstået og indeholdt i de projekter, hvor der er fokus på lige adgang, individuel tilpasning, borgerens behov og involvering.
Konceptet er ikke decideret udviklet for at reducere social ulighed i sundhed, men kan bidrage til dette alt efter, hvilken ydelse konceptet indeholder, og hvordan den realiseres. I Sundhedsstyrelsens rapport[iv] beskrives eksempelvis evidens for ulighed i brug af forebyggende indsatser som vaccinationer, kræftscreening og ulighed i brug af ydelser inden for sygdomsområder som diabetes, hjertesygdom, kræft og psykiske lidelser.
Her vil fremskudte funktioner kunne være en del af løsningen med opsøgende, udkørende og understøttende ydelser. En fremskudt funktion bidrager mest til at reducere social ulighed, når sundhedsvæsenet når ud og giver sundheds- og/eller sociale ydelser til borgere, som ikke i dag tager imod eller benytter sig af sundhedsvæsenets tilbud.
Eksempler på fremskudte funktioner med metadata
Nedenfor er en række eksempler på konceptet fremskudte funktioner. Der er en stor mangfoldighed, et gennemgående tværsektorielt samarbejde og nogle med national implementering, men der er også lokale fremskudte funktioner etableret inden for en sektor eller 1 region. Eksemplerne skal kun ses som en visning af variationen og ikke som en fuldstændig liste.
| Hvem | Koncept/navn | Målgruppe | Ydelsens indhold |
| Kommune, region, psykiatrien | Psykiatriens Hus | Borgere/patienter med psykiatriske udfordringer | Udkørende ambulante teams tilbyder psykiatrisk hjemmebehandling i hjemmet i 4-6 ugers forløb for at forebygge indlæggelse og eller lette overgangen fra indlæggelse til udskrivelse. Andre tilbud er bl.a. Socialvagten, som tilbyder rådgivning til alle borgere, der har brug for akut psykiatrisk hjælp, rådgivning og vejledning mellem kl. 16 og 24.
|
| Region, psykiatri, hospital | Liason somatik | Psykiatriske patienter med samtidige somatiske sygdomme | Samarbejdsform på tværs af somatik og psykiatri med brobygning ml. sygeplejen, medicinsk tilsyn af somatiske læger. Somatisk personale diagnosticerer, behandler og følger op på fysisk sygdom hos patienterne i psykiatrien.
|
| Nationalt SATS-puljeprojekt for 21 kommuner samt psykiatri og praksisområde
|
Fremskudte funktioner | Psykisk sårbare børn og unge, børn med mistrivsel | Fremskudte funktioner er organiseret i 21 sparringsteams, som skal sikre, at psykisk sårbare børn og unge får tidlig, intensiv og individuelt tilpasset hjælp i deres nærmiljø, så videreudvikling af problematikker forebygges. |
| Nationalt SATS-puljeprojekt med 10 projekter, kommunalt forankret, somatik, psykiatri og praksis | Bedre barselsomsorg til sårbare gravide | Niveau 3-sårbare gravide | Formål er at styrke disse kompetencer hos de sårbare gravide:
· Den gravides omsorgsevne for sig selv og det ventede barn · Forældrenes omsorgsevne over for barnet og forberedelse til den nære følelsesmæssige relation og tilknytningen mellem forældre og barn · Evnen til at opbygge og fastholde en struktureret hverdag · Konkret viden om spædbørns behov og kompetencer.
|
| Nationalt projekt forankret i programkomité og fem regioner | Aktiv Patientstøtte | Patienter med høj risiko for akut indlæggelse eller genindlæggelse
|
Projektet tilbyder støttesamtaler med sygeplejersker via telefon til patienter med høj risiko for genindlæggelse eller akut indlæggelse – oftest multisyge kronikere.
|
| Region,
kommune |
Sociolancen | Socialt udsatte borgere | Sociolancen supplerer den opsøgende og forebyggende indsats i forhold til socialt udsatte borgere, hvor der er behov for både en sundhedsfaglig og socialfaglig indsats for at afdække problemet og henvise til rette tilbud.
Sociolancen afdækker, om et tilbud med både sundhedsfaglige- og socialfaglige kompetencer kan medvirke til, at flere udsatte borgere får hjælp i rette tid, så patientsikkerheden for socialt udsatte borgere øges. |
| Kommune, region | Socialsygeplejersker | Socialt udsatte | Socialsygepleje tager afsæt i en skadesreducerende og ressourcetænkende tilgang og mødet mellem den socialt udsatte. Socialsygeplejersken er kendetegnet ved en anerkendende og omsorgsorienteret sygepleje med brug af specialiseret viden om klinisk sygepleje til socialt udsatte. |
| Region, hospital, kommune | Brobyggerfunktion med
medicinsk behandling i eget hjem |
Kronikere, ældre socialt udsatte | NIV- og IV-behandling i eget hjem.
Sygehuset ordinerer og har behandlingsansvar, hjemmeplejen udfører. |
| Region, hospital, kommune | Geriatrisk akutteam | Ældremedicinske patienter | Geriatrisk team på stuegang i akutafdeling, i andre specialer, på plejehjem og i borgers eget hjem. Skal forebygge genindlæggelser og skabe sammenhængende forløb med fokus på patientsikkerhed og kvalitet samt tilgængelighed for skrøbelige ældre.
|
| Region, praksis, hospital, kommune | Mobil Lab | Kronikere og ældre | Tilbud om prøvetagning i borgerens eget hjem til borgere, der har meget vanskeligt ved at komme til prøvetagning på hospitalerne eller hos egen læge selv ved brug af eksisterende transportordninger. Det kan for eksempel dreje sig om borgere, som er svært konfuse, smertepåvirkede eller sengeliggende.
|
| Nationalt, somatik | Telemedicin KOL
|
Kroniske patienter med KOL
|
Telemonitorering af patienter i eget hjem i forhold til KOL. Reducerer borgerens besøg på hospitalet ved at skabe virtuel kontakt med sundhedspersonalet med brug af patientens data via tele. Giver øget mestring, øget livskvalitet og øget adgang. |
| Nationalt, somatik | Telemedicin Hjertesvigt | Kroniske patienter med hjertesvigt, AFLI, hjerteinsufficiens | Telemonitorering af patienter i eget hjem i forhold til KOL. Reducerer borgerens besøg på hospitalet og giver virtuel kontakt med sundhedspersonale med brug af teledata. Giver øget livskvalitet, øget mestring, hurtigere akut behandling og øget adgang. |
| Region, hospital | Telemedicin Diabetes | Kroniske patienter med diabetes og fodsår | Diabetespatienter kan forblive i eget hjem og får af sygeplejerske taget 3D-billede af fodsår, hvorefter specialister på hospitalet vejleder og sikrer korrekt behandling, medicinering og pleje i samarbejde med sygeplejerske og patient. |
Øget kvalitet og lighed ved fremskudte funktioner
I mange af indsatserne, uanset hvor de har været forankrede, er der opnået gode resultater og forbedringer i form af eksempelvis forebyggelse af genindlæggelser, bedre outcome og større patienttilfredshed[v].
Men de lokale gode indsatser formår oftest ikke at blive spredt til andre kommuner og regioner, hvilket er med til at begrænse en national effekt på ulighed i sundhed. De nationale satspuljeprojekter er heller ikke nok.
Det ses gang på gang, at gode indsatser finansieret af satspuljer stopper, når finansieringen stopper. Samtidig er der meget få af disse projekter, hvor der er en systematisk evaluering af effekt og patient-outcome, så viden om, hvad der virker og hvorfor, går tabt.
Skal ikke overlades til tilfældig finansiering
Ulighed i sundhed er for vigtig en opgave til at overlade til tilfældig finansiering. Politisk må de rigtige økonomiske rammer sikres, ligesom ansvaret for opgaven placeres klart.
Der er bred enighed om, at sundhedsvæsenet ikke alene kan løse den sociale ulighed i sundhed. Men vi skal fortsætte vores bestræbelser på komme med væsentlige bidrag. Vi ved ikke med sikkerhed, hvorvidt de differentierede tilbud med eksempelvis fremskudte funktioner reelt reducerer ulighed[vi] eller blot flytter uligheden med over i en ny ramme. Er det kun de ressourcestærke patienter og borgere, som formår at bidrage, involvere sig, benytte digitale løsninger og fremsætte ønsker til behandling og tilbud?
Hvis indsatserne med differentierede tilbud mere handler om sundhedsøkonomi i form af at aflaste hospitaler og reducere antal indlæggelser, vil den ulighedsreducerende effekt fortsat være meget begrænset.
Mangfoldighed af indsatser påkrævet
Uanset hvilket forebyggelses-, udrednings- og behandlingstilbud, der gives fra sundhedsvæsenet, skal det tilstræbes at øge tilgængelighed, den individuelle tilpasning, brugerinvolvering og behov, kommunikation og det tværsektorielle samarbejde, så vi rummer og når alle typer af patienter og borgere – også de sårbare og socialt udsatte.
Fremskudte funktioner kan således være en del af løsningen, hvis disse skrues rigtigt sammen. I fælles tværsektorielle indsatser som fremskudte funktioner er der behov for en øget opmærksomhed på lighed i sundhed som mål og forankring af indsatsen udover de mere kliniske mål. Monitorering og evaluering af indsatsernes effekt i forhold til lighed i sundhed er nødvendige elementer.
Behov for endnu stærkere indsats
Vi har behov for en endnu stærkere samlet indsats på tværs af sektorer, hvor udvikling, afprøvning og evaluering er afgørende. Den ny politiske klyngestruktur kan måske være med til at sikre et fælles ansvar og handling. Der bør i et kommende nationalt kvalitetsprogram sikres fælles tværsektorielle indikatorer og målsætninger på for eksempel lighed i sundhed, så vi på tværs og i fællesskab kan koordinere og intensivere indsatserne.
Vi er som samfund og sundhedsvæsen nødt til at løfte i flok og ruste os til vores fælles fremtid med udfordringer på baggrund af øget ældre befolkningspopulation, mangel på sundhedspersonale og centrerede og specialiserede supersygehuse.
Vi ved godt, hvad der skal til. Det har utallige gode lokale projekter vist. Det handler om at udvikle, sprede og implementere de gode erfaringer på baggrund af en national politisk og økonomisk tværsektoriel strategi.
Referencer
Danske Patienter, 2019; Ulighed i Sundhed, Baggrundsnotat, Johanne Kurre, oktober 2019
SDU 2018; Nanna Ahlmark, Ivalu Sørensen, Michael Davidsen, Ola Ekholm, SUSY UDSAT 2017, Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007, Statens Institut for folkesundhed, 2018
SST 2011; Ulighed i Sundhed – årsager og indsatser.
SST 2020a; Ulighed i sundhed og sygdom i Danmark 2020.
SST 2020b Sundhedsstyrelsen: Social ulighed i sundhed og sygdom, Udviklingen i Danmark i perioden 2010 – 2017, september 2020b
SST 2020c: Sundhedsstyrelsen: Indsatser mod ulighed i sundhed, Københavns Universitet
ViBIS 2019 Brugerinddragelse og ulighed i sundhed, En litteraturafdækning, Udarbejdet af: Mette Munch-Petersen
[i] SST, 2011
[ii] SST: 2011;2020a;2020b
[iii] 2020a
[iv] SST 2020b
[v] SST 2020b
[vi] Vibis 2019, Danske Patienter 2019
