Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

På konferencen Braget 2024 i Dansk Selskab for Sundhedsantropologi blev der reflekteret over de mange komplekse udfordringer, der præger sundhedsvæsenet. Vi deltog som repræsentanter fra Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet og faciliterede en workshop og deltog i paneldebat om emnet prioritering – et emne der er både dybt praktisk og etisk kompleks. 

Konferencen var bygget op omkring fire centrale temaer: Omsorg, prioritering, miljø og udmattelse, med fokus på at inddrage deltagernes erfaringer og ekspertviden. Det gav en ramme for at udforske sundhedsvæsenets udfordringer i et bredere antropologisk perspektiv. Bragets formål var at sætte fokus på, hvordan vores forståelse af sundhed påvirkes af kulturelle, samfundsmæssige og politiske faktorer, og hvorledes disse temaer kræver nytænkning for at sikre en bæredygtig fremtid for sundhedsvæsenet.

Prioriteringens uomgængelige dilemmaer 

Under vores session om prioritering præsenterede vi deltagerne for et dilemma: Hvordan skal vi prioritere sundhedsydelser i en tid med begrænsede ressourcer? Skal vi fokusere på ældre borgere med behov for behandling, eller skal vi i højere grad investere i de yngre generationer, der har mange år foran sig?

Deltagerne blev inddelt i grupper og skulle repræsentere forskellige aktører – borgere, patienter, ledere og politikere – med det formål at tage hensyn til helheden i deres løsningsforslag. Grupperne diskuterede, hvordan vi kan balancere ressourcerne i et system, der står over for en stigende ældrebefolkning, men samtidig møder et øget behov for behandling blandt unge med f.eks. psykiske lidelser.

Dilemmaet gav gode refleksioner over fundamentale spørgsmål om, hvad ‘livskvalitet’ og ‘samfundsnytte’betyder, og hvordan disse begreber også kan (eller skal) indgå i beslutninger om prioritering. 

Kant og kontant 

Når man deltager som indlægsholder og debattør, er man næsten forpligtet til at have noget kant og nogle karikerede vinkler. Og ingen tvivl om, at i netop dette selskab gav det anledning til panderynker og eftertænksomhed, når vi spurgte:

• Hvordan måler man effekt af omsorg? Og hvem efterspørger omsorg? 
• Evidens og effekt er nøgleord, især når vi taler om skattekroner.
• Alle fagligheder/enheder/afdelinger peger på behov for flere ressourcer – det kan vel næppe være rigtigt?
• Det offentlige sundhedsvæsen skal vel ikke nødvendigvis tilbyde alt, som borgere og patienter ønsker og efterspørger?
• Er sundhedsvæsenet virkelig så presset?
• Husk ikke at blande faglighed, patientsikkerhed og kvalitet sammen med fagforeningspolitik.
   

Nødvendig dialog og positiv prioritering 

Det blev tydeligt i vores workshop, at ‘ikke at prioritere, er også en prioritering’. Uanset om vi handler eller ej, tager vi valg, og netop derfor er det afgørende, at vi taler åbent og ærligt om de dilemmaer, som uvægerligt kommer, og bruger tiden til også at huske at lytte, reflektere og forstå de etiske konsekvenser af vores beslutninger.

Vi oplevede på konferencen en verden, der var anderledes end den vi normalt færdes i, og vi blev konfronteret med andre argumenter, der udfordrede os, og vi blev udfordrede på vores argumenter og perspektiver. Vi fik nye indsigter med hjem, fordi der blev sat spot på de blinde vinkler, vi hver især har. Konferencen bekræftede os i, at hvis vi skal finde bæredygtige løsninger for fremtidens sundhedsvæsen, må vi skabe en kultur, hvor vi mødes og lytter til hinandens perspektiver. Uanset hvor langt de må synes at være fra hinanden. Måske er det netop i denne dialog, at fremtidens nødvendige prioriteringer kan findes.