Faglig diversitet, nye organiseringsmåder, velfærdsteknologi og fokus på kerneopgaven kan løse udfordringen med rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedspersonale i kommunerne.
Af Arne Nikolajsen
De store årgange er på vej ind i alderdommen, og tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ældre over 80 år stiger markant frem mod 2030. 17 kommuner vil i 2030 opleve, at ældre over 80 år udgør mellem 10 og 17 procent af den samlede befolkning (1).
Meget tyder på, at fremtidens ældre er sundere og mindre plejekrævende end nutidens ældre (2), men uanset hvad vil behovet for ældrepleje stige, fordi stigningen i andelen af de ældste ældre er så stor. Og dette er en gruppe, hvor kronisk sygdom og multisygdom er særligt udbredt.
Den modsatte udvikling gør sig gældende for borgere i den erhvervsaktive alder. Her falder antallet af borgere frem mod 2030. De erhvervsaktive udgøres af mindre årgange samtidig med, at en forholdsmæssig stor del nærmer sig pensionsalderen. Det betyder, at den samlede arbejdsstyrke er mindre end den tidligere har været (3).
Flere komplekse opgaver i kommunerne
Samtidig med en udfordrende befolkningsprognose er der inden for de seneste år sket en udvikling i det nære sundhedsvæsen, som betyder flere og mere komplekse opgaver i kommunerne på grund af en opgaveglidning fra region til kommune.
Set i et borger- og patientperspektiv giver det god mening, da behandlingen i højere grad end tidligere kan foregå i borgerens eget hjem eller tæt herpå (4). Den øgede kompleksitet og stigningen i antallet af ældre stiller krav til både flere og bedre uddannede social- og sundhedsmedarbejdere, herunder sygeplejersker, i den kommunale ældrepleje.
Allerede i dag er det en udfordring at rekruttere til og fastholde visse faggrupper i den kommunale ældrepleje. Så hvordan sikrer kommunerne, at der også i fremtiden er hænder nok i ældreplejen til at behandle, støtte og pleje de ældre borgere, som har brug for hjælp i hverdagen? Der er brug for handling allerede nu, hvis ikke udfordringen skal vokse sig endnu større i den nærmeste fremtid.
Anbefalinger at læne sig op ad
Kommunerne har, med KL’s seneste handlingsplan ”Flere hænder til ældre- og sundhedsområdet 2.0” fra 2021 (6), fået nogle anbefalinger at læne sig op ad.
Handlingsplanen kommer med anbefalinger inden for tre områder, som alle kommuner er nødt til at forholde sig til, nemlig rekruttering til social- og sundhedsuddannelserne, motiverede medarbejdere med de rette kompetencer og digital velfærd og teknologi. Udfordringen lader sig ikke umiddelbart løse ved at gøre mere af det, vi plejer, men derimod tænke i helt nye og anderledes baner.
Kontinuerlig strategisk tandrensning
Der skal anvendes mange greb i rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen, og ét af dem handler om at kigge nærmere på uhensigtsmæssige arbejdsgange for at skabe mere tid til kerneopgaven. I Esbjerg Kommune arbejder vi løbende med at vurdere og tilpasse løsningen af kerneopgaven via kvalitetssikring og effektivisering.
I for eksempel sygeplejen bliver både de systemtekniske og sygeplejefaglige arbejdsgange indimellem vurderet af et internt rejsehold, som har faglig indsigt og derfor kan spotte uhensigtsmæssigheder. Justeringerne sker således med henblik på at lette medarbejdernes daglige arbejde, samtidig med at borgerens behov er i fokus.
Velfærdsteknologi og telemedicinske løsninger
Velfærdsteknologi kan og skal være et centralt element i fremtidens sundhedsvæsen med flere ældre borgere og flere opgaver, som vi skal løse sammen med borgerne.
Velfærdsteknologiske løsninger har flere fordele set i et rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv. Dels kan vi bruge løsningerne proaktivt i fastholdelsen af dygtige medarbejdere ved at investere i teknologiske værktøjer, som hjælper dem i hverdagen, dels kan vi bruge velfærdsteknologien til at rekruttere særligt de yngre medarbejdere, som er vant til digitale løsninger og forventer at anvende teknologien aktivt i deres arbejde.
Set fra et borgerperspektiv kan telemedicinske løsninger være med til at skabe tryghed, mens det for ledere og medarbejderne kan skabe øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af opgaver.
Aldersvenlige bydele
Hvis vi går en fremtid i møde, hvor flere af de opgaver, som ikke omhandler basal pleje og behandling i højere grad skal løftes af den enkelte borgers nære netværk, kan det have stor betydning, at ældre borgere, i højere grad end i dag, bor og lever i et aktivt lokalsamfund med forskelligartede ressourcer.
I Esbjerg Kommune forsøger vi at skabe bedre rum for samskabelse på tværs af generationer, frivillighed og højere livskvalitet for den enkelte, når vi skal bygge nye ældre- og plejeboliger, fordi der ligger et potentiale i at tænke aldersvenlige samt -blandede boligområder.
Når disse boligformer inkluderes i et aktivt og åbent nærmiljø med forskellige boligformer og deraf forskellige aldersgrupper, opstår der adgang til en stor mængde ressourcer, som også kan komme de ældre borgere til gode.
Større faglig diversitet
SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, sygeplejersker og terapeuter udgør tilsammen den faglige grundsten i den kommunale ældrepleje og er de faggrupper, der løser størstedelen af kerneopgaven. De er derfor uundværlige, men allerede nu kan det give mening at se nærmere på, hvilke andre faggrupper der kan supplere de nævnte faggrupper, så kerneopgaven løses bedst muligt og med mest mulig tid til borgeren.
Der kan for eksempel være nogle pædagogiske opgaver i relation til demente borgere, som med fordel kan varetages af en pædagog eller pædagogisk assistent. På samme måde findes der nogle logistiske opgaver i relation til planlægning af vagter og ruter, som også kunne varetages af en medarbejder med kompetencer inden for dette felt.
Med en erkendelse af, at det måske kan vise sig urealistisk at rekruttere alle de sygeplejersker og SOSU-medarbejdere, som den kommunale ældrepleje efterspørger, kan vi derfor åbne for en større faglig diversitet i medarbejdergruppen. Her er det dog vigtigt, at fagligheden og kerneopgaven hele tiden er i fokus, så den ikke kompromitteres i et forsøg på at finde en holdbar løsning.
Øget inddragelse og medbestemmelse
I Esbjerg Kommune vil vi gerne tænke nyt også i forhold til organiseringen af arbejdet. Det er tid til et skifte, som skal komme borgerne og medarbejderne til gode via øget inddragelse og medbestemmelse.
Ønsket er at gøre op med den eksisterende økonomistyring af hjemmeplejen, som er baseret på for høj en grad af detaljering og ressourcekrævende overstyring, og som i værste tilfælde kan påvirke kvaliteten negativt og reducere medarbejdernes trivsel og borgernes oplevelse af tilfredshed.
Det vil i første omgang være i form af et pilotprojekt med selvstyrende og tværfaglige teams i to distrikter, hvor der sideløbende arbejdes med tre spor:
- Udvikling af modeller for borgerinddragelse og samskabelse inden for rammerne af selvstyrende teams
- Udvikling af en ny økonomisk styringsmodel, en bæredygtig supportstruktur og en gentænkning af BUM-modellen
- Udvikling af et koncept for den lærende organisation med fokus på kvalitet, kontinuitet og rehabilitering
Tværfagligt kvalitetsteam
Kvaliteten og vidensdelingen skal sikres via et tværfagligt kvalitetsteam bestående af en sygeplejerske og en terapeut, som skal være en del af myndighedsafdelingen og dermed også bidrage til et øget samarbejde mellem hjemmepleje og visitation.
Via mindre, tværfaglige og selvstyrende teams er håbet at øge borger- og medarbejdertilfredsheden samt kontinuiteten. Det er ligeledes forventningen, at den faglige autonomi vil få bedre vilkår i en ny styringsmodel, der skaber bedre plads til faglig refleksion og vurdering.
Dette skal praktiseres via borgerambassadører, som indebærer, at hver medarbejder er fast kontaktperson for et mindre antal borgere, som de skal opbygge et særligt kendskab til og derefter omsætte denne viden til meningsfulde aktiviteter for borgeren.
Organisering vigtig for rekruttering og fastholdelse
Hvorfor er lige netop organiseringen af ældreplejen en vigtig faktor også i et rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv? Det er den, fordi organiseringen er en paraply, som påvirker andre faktorer såsom ledelse, støttefunktioner, inddragelse, arbejdsfællesskaber, kompetence- og opgavefordeling for bare at nævne nogle. En anden organisering og styring af området er ikke løsningen alene, men en smartere organisation kan være en del af løsningen.
Hensigten er blandt andet at skabe en mere smidig og dynamisk struktur, hvor der er bedre mulighed for, at medarbejderne kan hjælpe hinanden på tværs af teams, og hvor man derfor bidrager til et større fællesskab. Herudover skal fagligheden bringes i spil på en anden måde end tidligere, fordi rammerne skal opfordre til større medbestemmelse og faglig refleksion.
Også den borger- og pårørendeinddragelse, som har været på tapetet i så mange år, skal bæres helt ud i ældreplejen. Vi skal turde spørge borgerne, hvad deres behov er, for vores erfaring viser, at netop når borgeren bliver set og hørt, kan hjælpen skæres helt ind til det nødvendige, hvorimod når borgeren ikke føler sig set og hørt, bliver det i højere grad et krav at modtage ’hele pakken’.
En mere differentieret tilgang, også inden for ældreplejen, synes altså at være vejen frem, hvis vi vil sikre os en bæredygtig ældrepleje.
Anderledes tankegang er påkrævet
Esbjerg Kommune er, ligesom mange andre kommuner, i gang med at afprøve og implementere tiltag inden for mange forskellige områder, idet løsningen på kommunernes store rekrutterings- og fastholdelsesudfordring skal løses med en flerstrenget indsats.
Det vil blive udfordrende at nå i mål, og det vil helt sikkert kræve en anderledes tankegang og handling end tidligere. I Esbjerg Kommune er vi dog fortrøstningsfulde omkring at finde en løsning, så borgerne også i fremtiden kan få den pleje og behandling, som de har behov for.
Referencer
- KL, 2020: https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2020/2020-20/om-kun-10-aar-vil-hver-10-borger-vaere-over-80-aar-i-hver-sjette-kommune/
- VIVE, 2018: Danske ældre er blevet sundere. https://www.vive.dk/da/nyheder/2018/danske-aeldre-er-blevet-sundere/
- KORA (Betina Højgaard og Jakob Kjellberg), 2017, Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen.
- Jes Søgaard, 2020: Den ufinansierede og uplanlagte opgaveglidning til kommunerne kan ikke fortsætte. https://sundhedsmonitor.dk/debat/art7640143/Den-ufinansierede-og-uplanlagte-opgaveglidning-til-kommunerne-kan-ikke-forts%C3%A6tte
- VIVE, 2020: Hvis vi gør det rigtigt, kan den hollandske Buurtzorg-model blive et afsæt for varig forbedring af ældreplejen i Danmark. https://www.vive.dk/da/udgivelser/hvis-vi-goer-det-rigtigt-kan-den-hollandske-buurtzorg-model-blive-et-afsaet-for-varig-forbedring-af-aeldreplejen-i-danmark-15510/
- KL, 2021: Flere hænder til ældre- og sundhedsområdet 2.0