Sundhedsreformen rummer et klart mål: mere behandling skal foregå i eller tæt på borgernes eget hjem. Det er en vision, de fleste kan tilslutte sig. Men reformen indeholder også en markant ændring af ansvarsfordelingen: akutsygeplejen skal flyttes fra kommunerne til regionerne. Akutteamet sikrer sammenhæng i borgernes sygeforløb ved at være de praktiserende lægers forlænget arm i marken, så hvordan bliver akutteamets sammenhængskraft bevaret i den kommende sundhedsreform?
I januar 2021 etablerede Ringkøbing-Skjern Kommune et akutteam. Som Danmarks geografisk største kommune med store afstande mellem borgerne i land og by er et velfungerende akutteam ikke blot en fordel – det er en nødvendighed.
I den kommende sundhedsreform overtager regionerne ansvaret for den akutte sygepleje. Det kan virke logisk at samle ansvaret for hospitaler, præhospitaler og akutsygepleje under ét. Men spørgsmålet er, om regionerne kan skabe den samme sammenhængskraft og nærhed i borgerforløbene, som de kommunale akutteams allerede leverer, og som er så vigtig for borgerne i en kommune som vores.
Det akutte, det komplekse og det sammenhængende
I Ringkøbing-Skjern Kommune er akutteamets kerneopgave at sikre høj sygeplejefaglig kvalitet med udgangspunkt i borgerens integritet. Det sker gennem akutte indsatser, faglig sparring og koordinering i komplekse situationer.
Det handler om at skabe gode sammenhænge i akutte borgerforløb. De er medvirkende til at udvikle kompetencerne i den komplekse og akutte kommunale sygepleje. Og akutteamets indsatser medvirker til at forebygge unødvendige indlæggelser og sikre de nødvendige indlæggelser.
I løbet af få år har vores akutteamet opbygget et tæt samarbejde med de praktiserende læger. Akutteamet vurderer borgeren efter henvisning fra den praktiserende læge, samt varetager de relevante observationer og blodprøver. Det betyder at lægerne kan tage kvalificerede beslutninger om borgerens behov for behandling. Akutteamet og de praktiserende læger har et godt kendskab til hinanden, og det gavner borgerne, at det giver smidige og hurtige forløb.
Derudover har akutteamet et tæt samarbejde med hjemmeplejen, plejecentre, Regionshospital Gødstrup, vagtlægerne og det præhospitale beredskab. Netop fordi medarbejderne i akutteamet kender kommunen, dens organisering og dens borgere, kan de navigere hurtigt og effektivt, når der opstår komplekse problemstillinger. Den kompetence tager tid at opbygge og kræver lokalkendskab til geografien og samarbejdspartnere både inden for de nære sundhedsvæsener og generelt i kommunen.
Hvordan kan den kommunale kompetence bevares i den ny organisering?
Småt, men afgørende
Med akutteamets tværgående arbejde ind i plejecentre, hjemmeplejeenheder og bosteder fungerer de som en velkvalificeret, faglig sparringspartner. De underviser i procedurer og instrumentelle teknikker, deltager i triagemøder og hjælper med at opspore borgere med begyndende sygdom. Den type opgaver kan måske synes små i sig selv, men tilsammen er de afgørende for at forebygge indlæggelser og sikre høj faglig kvalitet i hele kommunen.
Formålet med regeringens sundhedsreform er at udvikle et nært sundhedsvæsen, der er til stede der, hvor borgerne bor. Der skal i langt højere grad være sammenhæng i pleje, behandling og omsorg.
Det er netop akutteamets fokus på den sammenhængende helhedspleje, der er dets største styrke i den helhedsorienterede tilgang til borgerne. Når de møder en borger, vurderer de ikke kun den aktuelle situation, men hele forløbet. Hvad har borgeren brug for nu – og hvordan undgår vi, at en mindre forværring udvikler sig til en akut indlæggelse?
Denne tilgang gør det muligt at koordinere på tværs af hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og de midlertidige pladser. Særligt for borgere med både somatiske og psykiske udfordringer er denne helhed afgørende. Det sikrer, at indsatsen ikke bliver fragmenteret, men sammenhængende og meningsfuld for borgeren. Præcis som formålet med den kommende sundhedsreform.
Risiko for mindre sammenhæng og fleksibilitet
Med vedtagelsen om at den akutte sygepleje skal udføres i regionalt regi, må vi indstille os på, at det kan få konsekvenser for at det overordnede mål for sundhedsreformen kan realiseres og leverer sammenhængende sundhedsydelser i borgernes nærmiljø.
Ved flyt af akutsygeplejen til regionerne, som sundhedsreformen lægger op til, risikerer vi at miste netop denne lokalt forankrede fleksibilitet. Kommunernes akutteams er ikke isolerede enheder. De er i fællesskab, en integreret del af den almene sygepleje og understøtter et bredt spektrum af indsatser.
Kommunerne har ansvaret for pleje af borgere med eksempelvis demens, sår, infektioner, inkontinens og palliative behov. Disse områder kræver specialiseret viden og stærke kompetencer – kompetencer, som akutteamet bidrager med og deler med det øvrige plejepersonale.
Færre kompetencer og tab af lokalkendskab
En flytning af denne opgave vil betyde et kompetencetab i den kommunale sygepleje. Og i kommuner som Ringkøbing-Skjern, hvor geografi og afstand i forvejen er en udfordring, vil fraværet af lokalkendskab kunne mærkes for de borgere, der bor i de mindre befolkede områder i kommunen.
Mellem region og kommune bliver der flere snitflader at navigere i, og der er en bekymring for, at det kan give samarbejdsudfordringer, som vil påvirke borgernes forløb i en negativ retning.
Den lille opgave i den store opgave er altid vigtig. Akutteamet varetager en væsentlig opgave, der relaterer sig til samarbejdet med det øvrige personale. Det kan f.eks. være særlige besøg hos borgerne sammen med hjemmeplejen samt faglig sparring og rådgivning. De medvirker til at understøtte deres kolleger i kommunen med opsporing af borgere med begyndende sygdom, der kan blive indlæggelsestruende. Det er en af akutteamets vigtigste opgaver.
Akutteamet er fleksibelt og kan overtage subakutte og komplekse opgaver i hjemmeplejen og på plejecentrene i tilfælde af spidsbelastninger.
Det akutte som del af det hele
Det er vigtigt, at akutsygeplejerskernes indsatser betragtes som en del af det samlede patientforløb og således altid koordineres og integreres med andre kommunale indsatser. Der kan f.eks. være tale om patienter med somatisk sygdom og samtidig psykisk lidelse. Disse borgere kan modtage psykosociale indsatser fra socialområdet sideløbende med akutfunktionens indsatser.
Der skal være særlig opmærksomhed på at skabe sammenhæng for patienter, der modtager indsatser på tværs af socialområdet og sundhedsområdet.
Præmissen i den kommende reform er jo, at akutteams overgår til regionen. Erfaringerne fra Ringkøbing-Skjern Kommune viser, at de kommunale akutteams fungerer bedst, når de er en integreret del af kommunens sundhedsindsatser, og i tæt samarbejde med regionens aktører.
Det er vigtigt, at akutteams ikke kun bliver regionale funktioner, men fungerer i begge kontekster som broen mellem regionen og kommunen i det sammenhængende patientforløb.
Her er det ikke et enten-eller, men et både-og, vi har brug for. Akutteamet skal agere ens uanset om opgaven er regional eller kommunal, borgerne skal opleve et akutteam der er nærværende og har det brede perspektiv i fokus.
Tryghed, fleksibilitet og nærhed
De er bevist at de kommunale akutteams er limen, der holder sammen på borgerforløbene. De skaber tryghed, fleksibilitet og nærhed i en tid, hvor sundhedsvæsenet ellers for mange borgere opfattes som fjernt og fragmenteret.
Det er derfor vigtigt, at akutteamets opgaver fortsat er en integreret del af kommunernes sundhedsindsatser for at bevare sammenhæng i borgernes forløb.
Hvis snitfladerne bliver for mange og skaber afstand, vil der opleves et tab. Ikke kun for kommunernes sygepleje, men for de borgere, der hver dag oplever værdien af en hurtig, lokal og helhedsorienteret indsats.
Sundhedsreformen har et erklæret mål om at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne. Det mål deles bredt. Hvordan kan de kommunale akutteams funktion som allerede fungerer og er tæt forankret i det lokale sundhedsvæsen bevares i den nye kontekst?
Her er ledelse, organisering og opgaveportefølje vigtige elementer – hvad vil regionerne med de kommunale akutteams?
Samarbejdet på tværs skal styrkes mellem kommuner, regioner og almen praksis, så vi bygger videre på de styrker, der allerede findes.
I et sundhedsvæsen, hvor kvalitet, sammenhæng og nærhed er nøgleordene, skal der være fokus på samarbejde, tilgængelighed, nærhed og klart definerede snitflader, hvor borgerne er i centrum.
Dette for at sikre, at akutteams også i fremtiden kan være den lim, der får borgerforløbene til at hænge sammen.
