For en kommunal chef på sundheds- eller socialområdet, og også for en social- og sundhedsassistent, der brænder for sit arbejde, kan vi forestille os, at det er ærgerlig at læse, at »der fortsat er problemer med patientsikkerheden på landets bosteder« (1), og at »hver fjerde tilsyn på ældreområdet viser større eller kritiske problemer« (2).
Det er konklusionerne på nogle af de sundhedsfaglige tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført. Mange af de problemer, der er dokumenteret, handler om medicinhåndtering.
Det kommer ikke bag på kommunerne, at der er udfordringer med medicinsikkerheden. Pharmakon har i et projekt interviewet chefer, ledere og medarbejdere fra sundheds- og socialområdet i ti kommuner (3). De beretter om udfordringer med medicinsikkerheden i forbindelse med bestilling, opbevaring, dispensering og administration af medicin til borgere.
Mange kommunale behandlingssteder har instrukser for medicinhåndtering, men det kan være svært at efterleve dem. Det viser sig også, at medarbejderne synes, at observation for medicinens virkning og bivirkninger kan være svær hos borgere på plejehjem, i hjemmeplejen og ikke mindst på bosteder for børn og voksne med fysiske og psykiske lidelser. Det kræver i hvert fald viden om, hvad medarbejderne skal kigge efter.
Resultaterne af disse interview viser stor motivation hos både ledere og medarbejdere for at arbejde med medicinsikkerhed, men mange af dem er faktisk bekymret for, om de medarbejdere, der løser medicinopgaverne, har de rette kompetencer til at gøre det. Nogle medarbejdere føler sig på glatis, når det gælder medicin.
I nogle kommuner vælger man derfor at ansætte egne farmakonomer og farmaceuter og/eller at samarbejde med det lokale apotek om et kompetenceløft af personalet på medicinområdet.
Apotekerne har forskellige indsatser (faktaboks 1), der kan løfte kompetencerne på medicinområdet hos medarbejdere på plejecentre, i hjemmepleje og på bosteder. Indsatserne er målrettet medarbejdere, der håndterer medicin i deres daglige arbejde og er designet til at støtte medarbejderne i at kvalitetssikre arbejdsgangene omkring medicin (4-9).
FAKTABOKS 1:
Apotekerne underviser i
- Sikkerhed i de sundhedsfaglige opgaver
- Sikkerhed i håndtering af medicin
- Medicin og kroppen
- Akut opstået sygdom og håndkøbsmedicin
- Praktisk brug af medicin
Desuden kan apotekerne skræddersy yderligere undervisning, der tager udgangspunkt i de lægemidler og sygdomme, som medarbejderne håndterer i deres daglige arbejde.
Udover undervisning kan apotekerne levere kvalitetssikringsydelser, medicingennemgange og medicinsupervisioner.
Alle indsatser er afprøvet i projekter og har vist sig at styrke medicinsikkerheden for borgerne og give personalet ny, relevant viden og øget handlekompetence hos den enkelte medarbejder (10-14).
Et projekt, som Pharmakon for nylig gennemførte med deltagelse af 20 kommuner og 21 apoteker landet over, undersøgte hvordan samarbejdet mellem kommune og apotek kan organiseres, så kommunen får mest mulig nytte af apotekernes tilbud. Der er bl.a. opsamlet en del ledelsesmæssige betragtninger om, hvordan samarbejdet mellem kommune og apotek kan lykkes.
Ledelsesopbakning er essentiel
Projektet viser, at tydelig ledelse, både i kommunen og på det enkelte behandlingssted, er vigtig for et stærkt samarbejde mellem kommune og apotek. Det er vigtigt, at ledelsen italesætter over for medarbejderne, hvad det er, medarbejderne skal deltage i og hvorfor – og det kan apotekets undervisere støtte ledelsen i.
Hvis medarbejderne er i tvivl om deres deltagelse, kan det gå ud over stemningen i undervisningslokalet (faktaboks 2).
FAKTABOKS 2:
Vigtigt med en gennemgående person fra kommunen
I dette eksempel fra en af de 20 kommuner var der en stærk ledelsesmæssig opbakning til medarbejdernes deltagelse i apotekets undervisning – udmøntet i, at kommunens sundhedschef og efterfølgende den decentrale leder for plejecentre, den decentrale leder for hjemmeplejen og stabslederen for kvalitetsenheden var involverede i samarbejdet fra start og bakkede op.
Apoteket leverede undervisning til fem hold medarbejdere fra plejecentre og hjemmepleje med høj deltagertilfredshed. Men i starten var der, trods den stærke ledelsesmæssige opbakning til medarbejdernes deltagelse fra den øverste ledelse, nogle medarbejdere, der var i tvivl om, hvorfor de skulle deltage. Det gav en negativ stemning i undervisningslokalet.
På evalueringsmødet mellem repræsentanter fra kommune og apotek var der enighed om, at det ville have været godt med en kommunal tovholder, der deltog i undervisningen, og som kunne rammesætte baggrunden for medarbejdernes deltagelse i starten og undervejs.
Det er også vigtigt, at ledelsen prioriterer tiden til medarbejdernes deltagelse i apotekets indsatser og tilkalder vikarer til at løse opgaverne, mens medarbejderne er til undervisning. Der var nemlig eksempler på, at deltagere i undervisningen måtte tilbage til arbejdet midt i undervisningen, grundet sygdom og/eller manglende vikarer.
Ledelsen skal både afsætte tid til, at medarbejderne arbejder med læring og forbedring af praksis om medicinhåndtering, og følge op på de forslag til ændringer i praksis, som medarbejderne kommer med. Det sikrer, at medarbejdernes viden bliver omsat til konkrete praksisændringer.
Det viser sig også, at det er af stor betydning, at den kommunale ledelse tidligt udpeger en gennemgående person i samarbejdet med apoteket, f.eks. kommunens kvalitets- eller udviklingskoordinator. Denne gennemgående person fungerer som tovholder og er bindeled mellem apoteket og de forskellige behandlingssteder, og koordinerer indsatserne.
Den gennemgående person hjælper også med at omsætte den faglige viden til praksis. Undervisningen virker nemlig bedst, når den er praksisnær, og apoteket sørger for, at der er tid til refleksion og spørgsmål undervejs. Det fremmer læringen, når den gennemgående person, som typisk kender kommunens omsorgssystem, er til stede ved undervisningen. Når underviseren fra apoteket eksempelvis forklarer, hvordan noget skal stå på borgerens medicinliste, så ved den gennemgående person, hvordan deltagerne skal gøre det i praksis i deres omsorgssystem.
Undervisning tilpasset målgrupper
Projektet viste, at de enkelte kommuner brugte forskellige strategier for, hvilke typer behandlingssteder, der skulle modtage undervisning, og hvilke medarbejdere og faggrupper, der skulle deltage.
En kommune valgte eksempelvis, at alle de medicinansvarlige på bosteder skulle deltage i et fælles kompetenceløft. De medicinansvarlige var enten pædagoger eller social- og sundhedsassistenter. Trods deres forskellige faglige baggrunde fik de stort udbytte af at deltage i undervisning sammen, da de i den sidste ende udfører de samme opgaver til daglig. Den kommunale repræsentant fortalte efter undervisningen, at deltagerne er glade for, at de nu har en fællesnævner, et fælles sprog og den samme kvalitetsmæssige tilgang til medicinopgaverne.
En anden kommune valgte at undervise social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere hver for sig på tværs af kommunens plejehjem og hjemmeplejedistrikter, da kommunen vurderede, at der er stor forskel på de to faggrupper. Målet med opdelingen var også at fremme fri dialog i undervisningen. Repræsentanter fra både kommune og apotek vurderede, at undervisningen på begge hold fungerede rigtig godt.
Begge strategier har virket. Overordnet kan vi se af resultaterne, at langt over halvdelen af den undervisning, apotekerne leverede, blev afholdt til hold med deltagere med blandet faglig baggrund. Omkring halvdelen af holdene var sammensat sådan, at deltagerne kom fra forskellige typer behandlingssteder (plejecentre, hjemmeplejedistrikter og bosteder).
Kommunen kan få sparring fra apoteket til en udvælgelsesstrategi, så den passer med, hvad kommunen eller det enkelte behandlingssted ønsker at opnå, f.eks. faglig opdatering af bestemte faggrupper og funktioner eller et fælles kompetenceløft af det team, der er involveret i medicinhåndtering på det enkelte behandlingssted. Herudover kan apoteket støtte kommunen med at vælge undervisningsemner, der er relevante for de enkelte behandlingssteder.
Apotekerne i projektet tilpassede hver gang undervisningen til målgruppen og sørgede for at inkludere alle faggrupper, når deltagerne havde forskellige faglige baggrunde. I alle tilfælde leverede apoteket undervisning, som deltagerne var tilfredse med. Der var dog nogle pædagoger og social- og sundhedshjælpere, der syntes, at niveauet var for højt, og nogle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der syntes, at niveauet var for lavt på blandede hold.
Dette kunne formentlig have været afhjulpet ved en tidlig og eventuel også løbende forventningsafstemning mellem deltagere, ledere og apotek om målet med undervisningen og forventningerne til de enkelte deltagere, som beskrevet i afsnittet om ledelsesopbakning. Et eksempel på, at det er vigtigt løbende at italesætte kommunens ønskede mål med et fælles kompetenceløft, er illustreret ved følgende kommentar:
»De gange, hvor underviserne fra apoteket har oplevet, at der var stor forskel mellem hjælpere og assistenters viden om emnerne, har de italesat den ‘uro’, det har givet, og fortalt, at de alle er en del af et større tandhjul, der skal fungere, og derfor er en bred viden om hinandens områder vigtig. Det har fungeret.«
Kommunal tovholder
Skræddersyet forløb
I alle kommuner kan det lokale apotek skræddersy et forløb efter den enkelte kommunes behov og ønsker. Mange af landets kommuner har allerede et godt samarbejde med det lokale apotek, men nogle kommuner har ikke kendskab til apoteket som en lokal ressource, der besidder en viden om medicin, som kommunen kan trække på.
Vi ved fra tidligere projekter, at behandlingsstederne oplever, at det lokale apotek er en let tilgængelig ressource, som kan hjælpe dem i det daglige arbejde med medicin – og at de hurtigt kan få svar på et konkret problem (4, 7-18).
De ledere og medarbejdere, der deltog i projektet, kan på forskellige måder allerede mærke, at det har hjulpet at få et kompetenceløft af apoteket – de har bl.a. indført praksisændringer, der i nogle tilfælde betød, at behandlingssteder klarede sig godt ved tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
»I sidste uge var der opfølgende tilsyn på et botilbud, og alle påbud er fjernet. De syntes, at det var genialt.«
Sygeplejerske fra en kommunal socialafdeling
Der er, viser projekterne, et stort potentiale for at styrke medicinsikkerheden i kommunerne gennem et tæt samarbejde mellem kommunen og det lokale apotek. Aftalen mellem apotek og kommune forhandles lokalt.
Du kan læse mere om projektet og dets resultater her.
REFERENCER
1. Erfaringsopsamling: Fortsat problemer med patientsikkerheden på landets bosteder: Styrelsen for Patientsikkerhed; 2023 [updated 28/9-2023. Available from: https://stps.dk/nyheder/2023/sep/erfaringsopsamling-fortsat-problemer-med-patientsikkerheden-paa-landets-bosteder.
2. Erfaringsopsamling: Hver 4. tilsyn på ældreområdet viser større eller kritiske problemer: Styrelsen for Patientsikkerhed; 2023 [updated 20/9-2023. Available from: https://stps.dk/nyheder/2023/sep/erfaringsopsamling-hver-4-tilsyn-paa-aeldreomraadet-viser-stoerre-eller-kritiske-problemer.
3. El-Souri M, Nørgaard Hansen R, Brøndal Grünfeld S, Verner Rossing C. Styrket medicinsikkerhed i kommuner – hvordan kan apoteksfarmakonomer bidrage? Hillerød: Pharmakon; 2022.
4. Rossing C, El-Souri M, Herborg H, Pultz K, Thomsen L. Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem. Et udviklings-og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse. Pharmakon; 2010.
5. El-Souri M, Agine J, Egsgaard J, Herborg H, Kjærsgard J, Pedersen K, et al. Bedre medicinanvendelse på plejehjem – et implementeringsprojekt. Pharmakon; 2012.
6. Dam P, Almársdottir AB, Bagger B, Aarup KFH, Pottegard A, Pults K, et al. Bedre brug af medicin i hjemmeplejen. Pharmakon; 2015.
7. Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Danske Handicaporganisationer, Danmarks Apotekerforening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Pharmakon; 2011.
8. Abrahamsen B, Burghle AH, Rossing C. Pharmaceutical care services available in Danish community pharmacies. International Journal of Clinical Pharmacy. 2020;42(2):6.
9. El-Souri M, Abrahamsen B, Pultz K, Rossing C, Thomsen LA. Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud – fra uddannelse til nye rutiner. Pharmakon; 2016.
10. Mygind A, El-Souri M, Pultz K, Rossing C, Thomsen LA. Community pharmacists as educators in Danish residential facilities: a qualitative study. The International journal of pharmacy practice. 2017;25(4):282-91.
11. Mygind A, El-Souri M, Rossing C, Thomsen LA. Development and perceived effects of an educational programme on quality and safety in medication handling in residential facilities. The International journal of pharmacy practice. 2018;26(2):165-73.
12. Pultz K, Hansen RN, Rossing C. Afprøvning af medicinmøder med hjemmeplejen – en sundhedsydelse leveret af apoteket. Pharmakon; 2019.
13. Thomsen L, Pultz K, Rossing C. Medicin og medicinhåndtering – Evaluering af kompetenceforløb for medarbejdere på kommunale botilbud. Pharmakon; 2015.
14. Friese BH, RN.; Rossing, C;. Sikker medicin til udsatte børn og unge på bosteder. Resultater fra projektet Pharmakon: Pharmakon; 2020 Januar. Available from: https://www.pharmakon.dk/media/1944/final_sikker-medicin-til-udsatte-boern-og-unge_til-hjemmesiden.pdf.
15. El-Souri M, Agine J, Egsgaard J, Herborg H, Kjærsgaard J, Pedersen K, et al. Bedre medicinanvendelse på plejehjem. Et implementeringsprojekt. Pharmakon; 2012.
16. Dam P, Almársdottír A, Bagger B, Aarup K, Pottegaard A, Pultz K, et al. Bedre brug af medicin i hjemmeplejen. Pharmakon; 2015.
17. Bernsten C, Bjorkman I, Caramona M, Crealey G, Frokjaer B, Grundberger E, et al. Improving the well-being of elderly patients via community pharmacy-based provision of pharmaceutical care: a multicentre study in seven European countries. Drugs Aging. 2001;18(1):63-77.
18. Abrahamsen B, Hansen RN, Rossing C. Evidens for effekten af medicingennemgang. Pharmakon; 2018.
