At bekæmpe ensomhed kræver en mangefacetteret indsats, hvor der sættes ind på flere forskellige niveauer i samfundet – den stigende ensomhedskurve kan ikke bare knækkes med en one-size-fits-all-løsning.
Sådan står der i den nationale strategi for nedbringelse af ensomhed i Danmark, som i maj 2023 blev præsenteret. Forebyggelse af ensomhed er højaktuelt, og der er behov for løsninger på individplan, lokalsamfundsniveau og strukturelle løsninger på samfundsniveau. Men hvordan er det muligt at tilgodese den enkelte – og især de ældre, hvor der er tilstødt mange barrierer for deltagelse i fællesskaber og/eller aktiviteter?
Aalborg Kommune har et øget fokus på at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt ældre. I marts 2022 blev der igangsat et projekt med det formål at udvikle et borgerrettet redskab for at imødekomme behovet for at målrette indsatsen til den enkelte. Her fremhæves Patient Rapporterede Oplysninger som en mulighed for at frembringe borgerens perspektiv i højere grad ved, at borgers svar (PRO-data) kan anvendes som dialogstøtte og understøtte en mere målrettet indsats til den enkelte.
Vi vil gerne dele vores erfaringer og fremhæve følgende opmærksomhedspunkter fra processen:
- Hvordan kan borgere støttes i deres digitale besvarelse, så det også sikres, at det er deres svar?
- Et redskab, som muliggør dialog om et sårbart emne.
- PRO-data forpligter.
Ensomhed – betydningen af fællesskaber
Mange ældre oplever forandringer, når alderdommen indtræder og det kan have konsekvenser og øge deres risiko for ensomhed. Kommunerne kan være med til at sætte opmærksomhed på ensomhed, styrke rammerne for gode fællesskaber og skabe fælles handling.
Forebyggende indsatser kan medvirke til at udskyde tidspunktet for, hvornår ældre har behov for hjælp, eller at nogle undgår at få brug for mere hjælp, hvilket fremmer de ældres mulighed for at trives og leve en selvstændig tilværelse.
Brobyggerne er et team, som i dag danner rammen for Aalborg Kommunes indsats, der skal fremme trivsel og forebygge ensomhed blandt ældre. Dette gøres ved at opspore, vejlede og støtte ældre borgere i at deltage i forskellige former for aktiviteter og/eller fællesskaber. Brobyggerne samarbejder med kommunale aktører, organisationer og frivillige samt faciliterer kontakt til de tilbud, som den enkelte måtte have interesse eller behov for.
Følsomme og komplekse problemer
Den nye nationale strategi- og handleplan bygger på, at man skal sætte ind på flere forskellige niveauer: individplan, lokalsamfundsniveau og strukturelle løsninger. Derudover skal der skelnes mellem indsatser over for den almene befolkning, højrisikogrupper samt mennesker, der allerede oplever ensomhed.
Ved Brobyggerne arbejder vi hovedsageligt med indsatser på individniveau ved mennesker, der allerede oplever ensomhed. Forskningen påpeger, at fokus her skal være på at målrette indsatsen til den enkelte og tilpasses deres situation og motivation.
Fra tidligere ensomhedsprojekter fremhæves der nogle redskaber til at imødekomme behovet for en målrettet indsats, og hvordan det kan gøres til en integreret del af den faglige opgaveløsning. Det kan være værktøjer som ”Opmærksomhedspunkterne”, hvor medarbejderne kan danne sig et overblik over, om den enkelte ældre borger har ”lav”, ”middel” eller ”høj” risiko for ensomhed. Det kan også være den motiverende samtale eller UCLA Loneliness Scale, som er et valideret spørgeskema til opsporing af ensomhed.
Spørgeskemaer kan anvendes til at belyse følsomme og komplekse sundhedsmæssige problemstillinger, men anvendes oftest som et redskab til at kortlægge og beskrive forskellige karakteristika eller til at teste hypoteser og outcome. Der anvendes spørgeskemaer inden for mange andre områder, hvor der er danske erfaringer, som viser, at anvendelse af et spørgeskema i dialog med borgere kan gøre det nemmere at snakke om svære emner. Når et spørgeskema anvendes som et dialogværktøj, kan det betegnes som Patient Rapporteret Oplysninger (PRO).
PROs potentiale i forhold til forebyggelse af ensomhed
Inden for de sidste år er der kommet et øget fokus på de muligheder, som Patient Rapporteret Oplysninger (PRO) kan frembringe, da det kan være med til at videreudvikle og kvalitetssikre borgerforløb i sundhedssektoren.
Det kan medvirke til, at indsatser i højere grad vil ske i tæt tilknytning til borgernes hverdag og deres oplevede udfordringer, da PRO-data rapporteres direkte af borgeren. PRO prioriteres aktuelt også i kommunalt regi, da der er udviklet Kommunal PRO – et fælles IT-system, der skal rumme de forskellige PRO-initiativer, og som også muliggør deling af data.
PRO kan derfor være et supplement til oplysningerne i omsorgssystemet og understøtte at både borgere og i dette tilfælde Brobyggerne kan få en bedre forudsætning for at forberede dialogen. Forhåbningen er samtidig, at borgeren vil føle sig mere tryg og opleve, at det er nemmere at tale om de følsomme emner, som for eksempel følelsen af at være uønsket alene.
Lokalt udviklet PRO-redskab
Med udgangspunkt i ovenstående blev der i marts 2022 igangsat et udviklingsprojekt ved Brobyggerne i Aalborg Kommune med formålet at udvikle et meningsfuldt og fagligt relevant PRO-skema. Et skema som i højere grad kan frembringe borgerens perspektiv, og hvor borgers svar (PRO-data) kan anvendes som en dialogstøtte og målrette indsatsen til den enkelte.
I det følgende beskrives udviklingsprocessen samt de overvejelser og udfordringer, der var undervejs.
1. Kortlægning af behov og mulig værdiskabelse
De ovennævnte spørgeskemaer har til formål at afdække forekomsten og opsporing af ensomhed; det er en måde, hvorpå der kan indsamles systematisk information om fænomenet. Når Brobyggerne bliver kontaktet, er fokus ikke på opsporing, men forebyggelse af ensomhed eller at afhjælpe ensomheden – vi har øje for selve dialogen og forløbet efterfølgende.
Det blev derfor afdækket, hvad der opleves som væsentligt for Brobyggerne og samarbejdspartnere i forhold til det faglige indhold i skemaet – emner til den efterfølgende dialog og indsats. Det kom frem, at det kunne være emner som motivation, socialt netværk, fysiske begrænsninger og handlekompetence samt ønsket om at være mere social.
Der har i denne proces været en opmærksomhed på, at PRO er et dialogværktøj og det anvendes som en intervention, hvilket kræver, at den enkelte borger deltager aktivt i relation til at have kontrol over egen sundhed. Der skal derfor også være fokus på, at den sproglige sværhedsgrad er tilpasset borgernes sundhedskompetenceniveau. Værdiskabelsen kommer til at være afhængig af både det faglige indhold – relevansen i forhold til indsatsen, men også selve spørgsmålsformuleringerne.
2. Dannelse af spørgsmål
I litteraturgennemgangen fremkom der ikke ét spørgeskema, som rummede emnerne, men enkelte spørgsmål fra forskellige validerede spørgeskemaer som SF-36, PROMIS Global Health samt Den nationale Sundhedsprofil og enkelte andre nationale PRO-skemaer fandtes relevante.
Et opmærksomhedspunkt var også, at borgerne skal kunne relatere sig til spørgsmålene – det skal give mening for dem i deres livssituation. Ydermere er ensomhed et sensitivt emne, hvor følelsen er omgivet af tabu. Derfor var der også en særlig opmærksomhed på, hvordan der skal spørges ind både i forhold til, at borgere ikke skal føle sig udstillet, men også med øje for, hvad formålet er. Flere af de involverede borgere sagde direkte, at de ikke ønskede at blive spurgt til, om de var ensomme.
3. Indholdsvalidering
Efter processen med at danne og udvælge spørgsmål var et udkast til skemaet klar og blev indholdsvalideret ved fokusgruppeinterviews med både Brobyggerne, samarbejdspartnere og borgere ved både kommunale tilbud samt i foreningsregi.
I denne proces blev der sat fokus på de metodiske udfordringer med PRO, når det skal bruges som et dialogredskab i forhold til forebyggelse af ensomhed. Dette var med fokus på valideringsprocessen, da ensomhed er en subjektiv følelse. Men i spørgsmålene er der lagt vægt på, at der ikke spørges direkte ind til følelsen af at være uønsket alene, men mere faktuelle spørgsmål i forhold til hverdagen samt værdibaseret spørgsmål i relation til sociale relationer. Det var også i overensstemmelse med borgernes feedback i forhold til indhold.
Der er desuden udarbejdet et grundlag for arbejdet med PRO i Danmark, hvor man har vurderet, at et PRO-skema bør være underlagt samme retningslinjer og kvalitetskrav som andre spørgeskemaer. Derfor blev der, som et led i valideringsprocessen lavet kognitive interviews, hvor respondenten skal tænke højt, mens de svarer. Dette kan afdække, hvordan målgruppen vil opfatte og svare på spørgsmålene.
Der kom både inputs til spørgsmålene, svarkategorierne, men også rammerne for anvendelsen, herunder vigtigheden af en introtekst samt en bekymring for det digitale. Borgerne responderer godt på spørgsmålene, men udtrykker bekymring for, at det skal tilgås med MitID.
4. Anvendelse af PRO
I januar 2023 var et skema med 11 spørgsmål klar, og Brobyggerne testede det af i papirversion ved første besøg. Erfaringen herfra er, at det bliver mere legalt at snakke om sårbare emner, og at snakken bliver mere målrettet ud fra borgernes ønsker og behov. Dertil oplever nogle af brobyggerne, at spørgsmålene er noget, som de i forvejen spørger ind til. Der er derfor også en forventning om, at PRO-redskabet kan være med til at synliggøre brobyggernes indsats.
Sideløbende med at Brobyggerne testede papirversionen af ved borgerbesøg, så kom spørgsmålene i Kommunal PROs testmiljø, hvor brugervenligheden blev testet med målgruppen. Fokus var på Kommunal PRO som digital platform og anvendeligheden heraf.
Borgerne havde inputs til f.eks. skriftstørrelse, procesbar og valg af svarknapper, men igen blev adgangen til Kommunal PRO via MitID påpeget som værende den største udfordring. Det tyder derfor på, at der i højere grad skal være fokus på borgernes digitale sundhedskompetence.
5. Pilottest
Aktuelt er Brobyggerne ved at pilotteste PRO-redskabet i Kommunal PRO, hvor borgere der tilkendegiver, at de er digitale, modtager linket i deres digitale post.
PRO kan understøtte forebyggelsen af ensomhed
Forebyggelsen af ensomhed er kompleks uagtet sektor og aldersgruppe, men der er indikation for, at PRO har potentiale til at understøtte indsatsen. Vi er i gang med pilotfasen, hvor vi løbende evaluerer og sammenholder vores erfaringer og borgernes oplevelse af PRO for at sikre værdien i praksis.
I denne proces har vi gjort os nogle erfaringer, som vi gerne vil rette en opmærksomhed på.
Bliver det borgerens svar, hvis vi sidder ved siden af?
Brobyggernes ønske er at få PRO-data ind før første besøg, og den i forbindelse er arbejdsgangene blevet drøftet – om og eventuelt hvordan vi, kollegaer eller samarbejdspartnere, skal støtte op om dette enten ved at få borgerne tilkoblet eller støtte dem i at få svaret.
I Kommunal PRO er det en mulighed at tilgå via medarbejderens login, finde borgere via CPR og sidde sammen med dem og svare på spørgeskemaet. Dog skal der være en øget opmærksomhed på, om det i sådan et tilfælde vil være borgers svar, da vores inputs ved besvarelsen kan give et misvisende billede af borgeren og dennes ønsker samt behov.
Ved den aktuelle pilotafprøvning afprøves det, at Brobyggerne i den første kontakt til en borger skal afdække, om borgeren er digital og kan modtage et link i sin digitale post. Forhåbningen er, at alle i målgruppen får mulighed for at besvare det, men der skal kigges ind i, hvordan man skal understøtte borgere, som ikke er digitale enten ved selve besøget eller per telefon. Det skal være med en opmærksomhed på kvaliteten af PRO-data.
Et redskab til dialog om et sårbart emne
I udviklingsprocessen af PRO-redskabet har det været centralt, at fagligheden var styrende. Vi har været opmærksom på, at PRO-skemaet skal være et middel til at opnå en viden om borgere, der kan understøtte indsatsen. Skemaet kan ikke stå alene, men skal derimod fungere som et supplement til øvrige oplysninger om borgeren.
Det fremkommer ligeledes i rapporten “Pilotafprøvningsevalueringsrapport vedr. PRO-diabetes” at det anvendte PRO-skema, som er udviklet til borgere med diabetes, gjorde det nemmere for borgere at tale om mental trivsel og seksuelle problemer.
Vi ved, at f.eks. ensomhed er svær at sætte ord og følelser på og er et emne, der for mange er forbundet med skam. Tavsheden skal brydes, men med respekt for den enkelte, da det ellers kan forstærke ensomheden.
De umiddelbare erfaringer tyder på, at PRO-skemaet er med til at forberede borgeren på, hvad samtalen skal handle om. Det giver os et fælles sprog at tage udgangspunkt i, når det handler om svære og tabubelagte emner som at være uønsket alene.
Vi skal kunne handle på det, vi spørger om
Forebyggelsen af ensomhed blandt ældre er højaktuel og bliver også et fokuspunkt i den nye ældrelov. Dette understøttes også af den nye nationale strategi og handleplan for forebyggelse af ensomhed. Strategien beskriver en bekymrende vækst af ensomhed i Danmark samt konsekvenserne heraf, men også vigtigheden af sociale fællesskaber for, at vi som mennesker kan trives i vores hverdag.
Men der er ikke en entydig vej for forebyggelsesindsatsen – den skal målrettes til den enkelte. Det gøres bedst ved at spørge borgerne om deres behov og ønsker, hvilket PRO kan understøtte. Men data forpligter, og der skal derfor være en bevidsthed om, hvorfor og hvad borger spørges om.
Brobyggernes PRO-redskab er udviklet og forankret i teamet med udgangspunkt i de fundne temaer, og i processen har der været fokus på, at vi ikke spørger om noget, som vi ikke kan handle på. Værdiskabelsen kommer ved, at vi formår at imødekomme den enkelte og differentiere indsatsen baseret på den enkeltes ressourcer og motivation – også i forhold til at anvende den digitale løsning.
Referenceliste kan rekvireres ved henvendelse til forfatterne.
