Ny model skal løfte indsatsen for kræftoverlevere

KRONIKDer er brug for overblik, vidensdeling og ledelseskraft for at lykkes med at skabe bedre og mere sammenhængende forløb på tværs af sektorer for patienter med senfølger efter kræft, skriver Lena Saltbæk.

Modelfoto

I dag er der omkring 400.000 danskere, der har overlevet eller lever med en kræftdiagnose og tallet er stigende, fordi vi er blevet bedre til både at diagnosticere og behandle kræft. Omkring 70 pct. af dem, der overlever en kræftdiagnose, oplever forringet livskvalitet på grund af fysiske, psykiske og sociale senfølger. 

Kræftplan 5 har stort fokus på senfølgeområdet og på at mest mulig behandling skal ske i patienternes nærmiljø. 

I Danmark mangler vi en fælles strategi for håndtering af senfølger efter kræft samt organiseringen mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet. Samtidig mangler fagpersoner på hospitaler, i kommuner og hos de praktiserende læger overblik over hvilke senfølger, der kan behandles hvor og hvordan. 

Model for tværsektoriel indsats

I et nyt forskningsprojekt vil de regionale senfølgeklinikker derfor udvikle, teste og implementere en model for en tværsektoriel indsats i behandlingen af komplekse senfølger blandt voksne kræftoverlevere. Vi vil invitere alle patienter, der er henvist til en af de regionale senfølgeklinikker i Danmark, til at deltage i projektet. 

Patientens praktiserende læge og sundhedspersonale fra kommunen vil blive inviteret til at deltage i en virtuel, tværsektoriel team-konference inden for en måned efter patientens første besøg i senfølgeklinikken. 

Patientens senfølger identificeres ved det første besøg i senfølgeklinikken, og på den tværsektorielle konference udarbejdes der en fælles, individuel behandlingsplan og aftaler for hvilke og hvor behandlinger skal foregå – i kommunen, hos den praktiserende læge og i senfølgeklinikken. 

Forskningsprojektet skal være med til at sikre, at fremtidige patienter får det behandlingstilbud, de har brug for tidligere, fordi mange faktisk vil kunne tilbydes relevante behandlinger i kommunalt regi eller hos egen læge. Derved kan senfølgeklinikkerne koncentrere sig om de patienter, der har flere og mere komplekse senfølger. 

Kort og godt er målet at få bedre og hurtigere hjælp til præcis de senfølger, den enkelte patient oplever – så tæt på patientens nærmiljø som muligt.

Udfordringerne

Der er flere udfordringer, når vi skal sikre større sammenhæng i behandlingsforløbet og helst tæt på patienterne. 

En af de store udfordringer er, at de forskellige aktører ikke har adgang til de samme data, herunder information om de behandlinger og forskellige indsatser, patienterne modtager hos de andre aktører. Derfor bliver patienterne selv dem, der skal ‘bære data rundt’ mellem egen læge, kommune og sygehus. 

Vi spiller lidt med blind makker, når vi ikke har adgang til de samme data, og det skaber større ulighed i sundhed, når patienterne selv gøres ansvarlige for at samle trådene, uden at vi som professionelle kan se data, der underbygger det, patienterne fortæller os. 

Overblik, vidensdeling og ledelse

Generelt er der brug for overblik, vidensdeling og ledelseskraft for at lykkes med at skabe bedre og mere sammenhængende forløb på tværs af sektorer for patienter med senfølger efter kræft. 

Det forventes ved udmøntning af Kræftplan 5, at de eksisterende regionale senfølgeklinikker vil vokse betydeligt, og de tre regioner, der endnu ikke har regionale senfølgeklinikker, forventes at skulle etablere dem. 

De regionale senfølgeklinikker skal – udover at tilbyde specialiseret behandling af komplekse senfølger efter kræft – også være videnscentre for sundhedsprofessionelle i kommunerne og de praktiserende læger. 

I denne transformation bliver der behov for et betydeligt større ledelsesfokus. Vi skal gå fra nogle steder slet ikke at have regionale senfølgeklinikker og andre steder at have relativt små regionale senfølgeklinikker med fokus på daglig drift til at løfte senfølgeområdet til en strategisk satsning. Dette vil også kræve stærk og fokuseret ledelse. 

Der er brug for stærke kompetencer til at organisere og lede en så omfattende proces. Men alle involverede har et fælles mål – vi skal gøre det bedre, hurtigere og individuelt tilpasset den enkeltes problemstilling. Vi har store forhåbninger til sammen med dygtige kolleger i begge sektorer af sundhedsvæsenet at lykkes med at skabe bedre og større lighed i behandlingen af senfølger efter kræft.

Mere om forfatterne