Fremtidens sundhedsvæsen var fokus på DSS’ Årsmøde 2019, der løb af stablen i Svendborg i april 2019.
Af Dorte Rørmann
For nylig afholdt vi et velbesøgt årsmøde i DSS, og herfra skal lyde et stort tak til alle, der deltog fra rækkerne, ved standene, på scenen og på workshops.
Temaet ”Fremtidens ledelse og organisering af sundhedsvæsenet nu og 10 år frem” var særdeles aktuelt med et forslag til sundhedsreform på tegnebrættet, nye syge- og sundhedshuse under opførelse og forventninger til datadrevne systemer.
Jeg bed især mærke i de nye ord, der sneg sig ind i oplæg og debatter. Altså ikke nye ord i teknisk forstand, men nye ord i traditionelle sundheds-økonomi-system-begreber. Jeg nævner i flæng: Bæredygtighed, siloer, ulighed, frivillighed, dømmekraft, ledelsesidentitet, psykologisk tryghed, artificiel intelligence og deep learning.
Brugen af ord er interessant, fordi ord er med til at skabe mening og retning – også for fremtidens sundhedsvæsen.
Siloerne skal nedbrydes
Hvad blev der så konkret bragt på banen fra talerstolen på årsmødet?
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby holdt naturligt fokus på forslaget til den nye sundhedsreform, blandt andet ved at beskrive forskelle i sundhed mellem by og land, mellem somatik og psykiatri og den generelle sociale ulighed. Det er ifølge ministeren en ledelsesmæssig forpligtelse at nedbryde siloerne.
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker talte lige ud af posen om, at man ledelsesmæssigt skal turde tage sig af uligheden. Nye undersøgelser peger på, at uligheden i befolkningen er stigende i alle faser af et behandlingsforløb, og hans budskab var, at vi skal hjælpe hinanden med denne problematik.
Inddragelse af patienter er bøvlet, men det virker, og de gældende standarder til patientforløb skal naturligt gælde alle sektorer.
Invitation til samarbejde
Formand Christian Freitag fra PLO inviterede til tæt samarbejde mellem regioner/sundhedsfællesskaber, kommuner og praktiserende læger. I stedet for at styrke de tre enheder hver især skal vi starte med at beskrive de opgaver, vi står overfor i 2025 og 2030, og derefter beskrive de dimensioner, der er behov for.
Vi er ifølge Freitag blevet rigtigt dygtige i siloerne, men mindre dygtige mellem siloerne. Derfor er der ikke brug for smarte tænketanke hver for sig, men for hele sundhedsvæsenet. Freitag pegede, på at uligheden mellem de tre enheder skal afløses af koalitioner af fagfolk, der sammen finder løsninger på fælles problemer.
Ledelse som kerneopgave
Danske Regioners adm. direktør Adam Wolf pegede på, at ledelse i sundhedsvæsenet i endnu højere grad bliver en kerneopgave. Ledelsesopgaven vil i de næste ti år være ledelse af leverancekæden (ikke sygehuse), af servicevirksomhed (ikke produktion) og af mennesker (ikke processer og systemer).
Flere oplægsholdere havde dømmekraft som omdrejningspunkt. Eksempelvis professor Klaus Høyer fra Københavns Universitet, der understregede, at data er en forudsætning for at vurdere en situation, men ikke kan erstatte god dømmekraft.
Hvis du vil med til DSS’ kommende arrangementer, skal du allerede nu sætte kryds i kalenderen. Vi afholder et seminar om sundhedsdata den 24. oktober 2019, og Årsmøde 2020 finder sted den 27-29. maj 2020.