Et nyt tilsyn på ældreområdet har fokus på kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg og pleje, der leveres efter servicelovens bestemmelser. Her fortæller Styrelsen for Patientsikkerhed om målet med det nye tilsyn.
Af Lars Balle Jensen og Thomas Lund Sørensen
Som led i aftalen om satspuljen på ældreområdet for 2018-2021 er der pr. 1. juli 2018 blevet etableret et nyt tilsyn på ældreområdet. Tilsynet er risikobaseret, hvilket betyder, at tilsynet målrettes de plejeenheder og områder, hvor der er størst risiko for, at der ikke er den fornødne kvalitet. Tilsynet skal dermed sikre, at styrelsen anvender sine ressourcer der, hvor de er til mest gavn.
Tilsynet er etableret som en fireårig forsøgsordning, hvorefter ordningen skal evalueres. Det nye tilsyn er forankret i Styrelsen for Patientsikkerhed, der i forvejen fører et risikobaseret tilsyn med behandlinger efter sundhedsloven på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen.
Supplerende, uafhængigt tilsyn
Det overordnede formål med det nye tilsyn med ældreplejen er at bidrage til at udvikle kvaliteten af de social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet til gavn for borgerne. Dette formål skal opnås ved dels at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet, dels ved at gøre tilsynet uafhængigt.
Det nye tilsyn med ældreplejen er et supplerende tilsyn og erstatter derfor ikke andre tilsyn. Kommunernes tilsyn med personlig hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens § 151 bibeholdes således, ligesom Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlinger efter sundhedsloven bibeholdes uændret.
Da der er tale om et supplerende tilsyn, nogle vil måske sige endnu et tilsyn, har vi i Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med implementeringen af det nye tilsyn stort fokus på, at der sker en koordinering af de forskellige tilsynsindsatser over for de omfattede kommunale og private enheder.
Det gælder eksempelvis i forhold til snitfladerne til det eksisterende kommunale tilsyn og i forhold til snitfladerne mellem styrelsens eksisterende tilsyn efter sundhedsloven og det nye tilsyn efter serviceloven.
Integreret faglig praksis
Hvor der lovgivningsmæssigt er forskellige afsæt for tilsynet med behandlinger (efter sundhedsloven), det kommunale tilsyn (efter serviceloven) og det nye tilsyn (efter serviceloven), er den faglige praksis på området naturligvis ikke opdelt, men foregår fuldt integreret.
I langt de fleste sammenhænge vil ledere og ansatte på de omfattede plejeenheder løse opgaver med afsæt i både sundhedsloven og serviceloven, og disse ledere og ansatte vil i løbet af et år komme i berøring med flere forskellige tilsyn. Hvis det overordnede mål om at bidrage til kvalitetsudvikling skal opnås, er det derfor helt afgørende, at det nye tilsyn kommer til at spille sammen med de eksisterende tilsyn.
Derfor har vi i Styrelsen for Patientsikkerhed i udviklingen og tilrettelæggelsen af det nye tilsyn fokus på samspillet mellem de forskellige tilsyn, ligesom der er stort fokus på at komme i dialog med centrale interessenter om, hvordan de forskellige tilsyn kan spille bedst muligt sammen.
Et risikobaseret tilsyn
Det nye tilsyn med ældreplejen er et risikobaseret tilsyn. Det betyder, at ikke alle omfattede plejeenheder vil modtage et tilsynsbesøg, og at udvælgelsen af plejeenheder, der skal modtage et tilsynsbesøg, vil blive baseret på en vurdering af, hvor der er størst risiko for, at der ikke er fornøden kvalitet.
Det er forudsat, at der årligt vil blive gennemført et antal tilsynsbesøg svarende til omkring ti procent af de omfattede plejeenheder. Udvælgelsen af plejeenheder, der skal modtage et tilsynsbesøg, vil fra begyndelsen blive foretage ved simple stikprøver. Over tid og med afsæt i den løbende erfaringsopbygning vil udvælgelsen i stigende grad blive risikobaseret.
Der vil dog til stadighed være et stikprøveelement i udvælgelsen for at sikre, at der for den enkelte plejeenhed altid er en vis sandsynlighed for at blive udvalgt til tilsynsbesøg.
Vurdering af kvalitet
Foruden risikoelementet i forhold til udvælgelsen af plejeenheder indebærer det risikobaserede tilsyn desuden, at fokus for tilsynet ligeledes er risikobaseret. Det betyder, at fokus for tilsynet er baseret på en vurdering af hvilke områder inden for personlig hjælp, omsorg og pleje, hvor der er størst risiko for, at der ikke er fornøden kvalitet.
Tilsynet vil således ikke have fokus på alle aspekter af de omfattede plejeenheders praksis, men vil fokusere på de områder, der har størst betydning for kvaliteten, og hvor der er størst risiko for, at der ikke er fornøden kvalitet.
Målepunkter inden for seks temaer
Udgangspunktet for tilsynet med ældreplejen er et sæt målepunkter, der fordeler sig inden for følgende seks temaer:
- Selvbestemmelse og livskvalitet – herunder værdig død
- Trivsel og relationer
- Målgruppe og metoder
- Organisation, ledelse og kompetencer
- Procedurer og dokumentation
- Aktiviteter og rehabilitering
Der foreligger på nuværende tidspunkt en førsteudgave af målepunkterne. Denne førsteudgave er udviklet i samspil med centrale interessenter og kan findes på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside her.
Den første udgave af målepunkterne vil blive afprøvet i forbindelse med de tilsyn, der gennemføres i andet halvår 2018. På grundlag af de første erfaringer med brugen af målepunkterne og med afsæt i inputs fra centrale aktører på området vil målepunkterne blive justeret i begyndelsen af 2019.
Ramme for vurdering af kvalitet
Målepunkterne skal sammen med den løbende tilsynspraksis danne grundlag for vurderingen af, hvornår der ikke er den fornødne kvalitet i indsatsen i en plejeenhed. Helt overordnet udgør målepunkterne således den ramme, inden for hvilken vurderingen af kvaliteten af indsatserne i en plejeenheden vil blive vurderet.
Tilsynet vil med afsæt i målepunkterne og de seks overordnede temaer eksempelvis have fokus på borgerens muligheder for selvbestemmelse, medinddragelse og indflydelse i eget liv, hvordan plejeenheden med udgangspunkt i borgerens ønsker varetager pleje og omsorg, og hvordan plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver.
Et gennemgående element i de seks temaer og de udviklede målepunkter under hvert af temaerne er således, at borgeren er i centrum. Eksempelvis tillægges det betydning i vurderingen af kvaliteten, om borgerne har selvbestemmelse og indflydelse på egen hverdag, ligesom der lægges vægt på, om borgerne trives.
Til at belyse og vurdere målepunkterne vil tilsynet anvende forskellige metoder, herunder samtaler med borgere og pårørende til borgere, interviews med ledere og medarbejdere, observation og gennemgang af relevant dokumentation.
Flere metoder i afdækningen
Som udgangspunkt vil der altid blive anvendt flere forskellige metoder til afdækning af det enkelte målepunkt. Vurderingen af det enkelte målepunkt vil således basere sig på en samlet vurdering af målepunktet og vil således i udgangspunktet altid være baseret på flere forskellige typer oplysninger.
Da plejeenhederne er forskellige, vil de enkelte metoder have forskellig vægt i tilsynet. Prioriteringen mellem de forskellige metoder i forhold til det konkrete tilsyn vil ske på baggrund af en konkret vurdering og med udgangspunkt i den konkrete organisering af plejeenheden. Valget af metode vil altid tage udgangspunkt i en konkret vurdering af, hvordan målepunktet i den aktuelle kontekst bedst afdækkes.
Et element af kontrol
I et hvert tilsyn er der indlejret et element af kontrol, hvilket også gør sig gældende for det nye tilsyn med ældreplejen. Det nye tilsyn skal således føre kontrol med, at der er den fornødne kvalitet i dén personlige hjælp, omsorg og pleje, der leveres efter servicelovens bestemmelser. I de tilfælde, hvor den fornødne kvalitet ikke er tilstede, er der mulighed for sanktioner i form af eksempelvis påbud.
Med afsæt i det overordnede formål med det nye tilsyn, der som tidligere nævnt er at bidrage til at udvikle kvaliteten af de social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet, er der i det nye tilsyn dog også et stort fokus på læring i de plejeenheder, der er omfattet af tilsynet.
Læring og dialog
Afsættet for tilsynet vil være målsætningen om at bidrage til at udvikle kvaliteten på ældreområdet, og forventningen er, at i langt de fleste tilfælde vil den bedste måde at opnå dette være gennem læring og dialog. Udgangspunktet for tilsynet vil derfor være en lærende tilgang, hvor dialogen med plejeenhedernes ledelser og medarbejdere vil være i centrum.
Kun i de tilfælde, hvor tilsynet vurderer, at den fornødne kvalitet ikke er tilstede og ikke kan opnås gennem dialog og læring, vil sanktioner blive taget i anvendelse.
Tilsynets fokus er at bidrage til kvalitetsudvikling, og som følge heraf vil læringsperspektivet være gennemgående for alle de tilsyn, der gennemføres. Ambitionen vil være, at der altid skal være et udbytte for de plejeenheder, der modtager et tilsynsbesøg – uanset om kvaliteten af de leverede ydelser har den fornødne kvalitet.
Flere læringsperspektiver
Udover at være et gennemgående element er læringsperspektivet forankret og indlejret på forskellig vis.
For det første er det hensigten, at målepunkterne skal kunne bidrage til læring i alle plejeenheder, uanset om den enkelte plejeenhed får tilsyn eller ej. Plejeenhederne skal således kunne anvende målepunkterne, der vil være tilgængelige på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, i deres eget arbejde med kvalitetsudvikling, hvilket i sidste ende vil være til gavn for de borgere, der modtager hjælp, pleje og omsorg.
For det andet vil der i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af tilsynsbesøgene være et stort og gennemgående fokus på læring. Eksempelvis vil der i dialogen med de tilsynsførende om målepunkterne under og efter tilsynet være fokus på læring. Det er ambitionen, at denne dialog vil kunne bidrage til læring i plejeenhederne, og at denne læring kan være med til at udvikle kvaliteten af den social- og plejefaglige indsats til gavn for borgerne.
For det tredje vil Styrelsen for Patientsikkerhed med afsæt i tilsynsaktiviteterne gennemføre en række læringsaktiviteter i form af eksempelvis temamøder og udarbejdelse af erfaringsopsamlinger. Delingen af de mange gode erfaringer på tværs af plejeenheder kan være med til at udvikle kvaliteten af den leverede omsorg og pleje til borgerne. Det er afgørende, at form og indhold i læringsaktiviteterne er målrettet plejeenhederne, hvorfor vi i Styrelsen for Patientsikkerhed har et stort ønske om at komme i dialog med de relevante aktører omkring indholdet af kommende læringsaktiviteter. Denne dialog vil blive indlejret i de løbende tilsynsaktiviteter, ligesom indholdet af læringsaktiviteter vil blive drøftet med den strategiske følgegruppe, der er blevet tilknyttet det nye tilsyn, og som består af en række nøgleaktører på området.
Nationalt videnscenter
Det skal derudover bemærkes, at der som led i satspuljeaftalen for ældreområdet for 2018-2021 er etableret et nationalt videnscenter samt et rejsehold for værdig ældrepleje, der begge er forankret i Sundhedsstyrelsen.
Videnscentret skal via rådgivning, kompetenceudvikling, netværksfacilitering, formidling samt informationsindsats understøtte kommunernes arbejde med at sikre værdighed i ældreplejen. Rejseholdet skal tilbyde rådgivning og sparring på de konkrete, praksisnære udfordringer, som opleves af den enkelte kommune eller plejehjem, eller sparring i forhold til igangsættelse af nye konkrete initiativer, der understøtter en værdig ældrepleje.
Da rejseholdet ligeledes og helt oplagt kan yde rådgivning og vejledning i forhold til udfordringer, der er afdækket i forbindelse med et tilsynsbesøg, har vi i både Sundhedsstyrelsen og i Styrelsen for Patientsikkerhed stort fokus på at koordinere læringsinitiativerne, så udbyttet for kommuner og plejeenheder bliver så stort som muligt til gavn for borgerne.
Ledelser har nøglerolle
Med det store og gennemgående fokus på læring og kvalitetsudvikling i tilsynet indtager ledelserne i de omfattede plejeenheder en nøglerolle. I bestræbelsen på at opnå det overordnede mål om udvikling af kvaliteten af de social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet spiller ledelserne i plejeenhederne således en central rolle i forhold til at understøtte og forankre læring og udviklingstiltag i plejeenhederne.
Vi er i Styrelsen for Patientsikkerhed meget opmærksomme på dette forhold, hvorfor vi lægger stor vægt på dialogen og samarbejdet med ledelserne i de omfattede plejeenheder. Dialogen og samarbejdet med ledelserne skal understøtte, at tilsynet løbende udvikles, så det bedst muligt bidrager til læring og kvalitetsudvikling i plejeenhederne.
Et lærende tilsyn
Det lærende fokus i det nye tilsyn er derfor ikke alene møntet på de plejeenheder, der er underlagt det nye tilsyn. Læringsperspektivet gør sig i lige så høj grad gældende i forhold til selve tilsynet, hvor ambitionen er et lærende tilsyn, der løbende udvikles og forbedres i samspil centrale aktører.
Ambitionen om et lærende tilsyn søges opfyldt gennem dialog med nøgleaktører, eksempelvis i den strategiske følgegruppe og gennem dialog med ledere og medarbejdere i plejeenhederne i forbindelse med tilsynsbesøg.
Endelig vil der blive gennemført en systematisk opfølgning på de gennemførte tilsynsbesøg, hvor der udsendes spørgeskemaer til plejeenheder, der har modtaget et tilsynsbesøg. I den løbende opfølgning vil der eksempelvis være fokus på, om plejeenhederne oplever, at tilsynet har bidraget til læring og udvikling.
Fakta: Nyt tilsyn med ældreplejen
|