Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udgivet en vellykket antologi med analyser, tanker og erfaringer fra håndteringen af COVID-19-pandemien.
Af Peter Mandrup Jensen
Dansk Selskab for Patientsikkerhed med venner har i antologien ”Kvalitet og patientsikkerhed under covid-19” samlet en overdådig buffet af analyser, tanker og erfaringer om mange sider af indsatsen omkring COVID-19-pandemiens håndtering.
Antologien indeholder intet mindre end 43 indlæg fra 114 forfattere fordelt på syv temaer, som tilsammen fylder to bind og omkring 500 sider. Tidsmæssigt går bogen fra januar 2020 og frem til maj 2021, og selv om der er sket spændende ting siden, skal der jo sættes et punktum på et tidspunkt.
At udgivelsen er så bred, er helt naturligt både en styrke og en svaghed. Som på en hvilken som helst stor buffet er der noget for de fleste, men alt er nok ikke noget for alle. Qua bredden har indlæggene ganske forskellig karakter lige fra mere forskningsbaserede artikler til beskrivelse af mere konkrete erfaringer og oplevelser. Det fungerer ganske udmærket.
Hårde og bløde faktorer spillede ind på håndtering
Der er i mange af de syv temaer artikler, der er af særlig interesse i en ledelsesmæssig sammenhæng.
I temaet om ledelse og styring er der er en fin artikel om hårde og bløde faktorer i håndteringen af pandemier. Personligt har jeg haft det dårligt med at betragte de forskellige landes håndtering af pandemien som en konkurrence, hvor man fremhæver bestemte lande – ofte sit eget – på bekostning af andre lande.
På mig virker det som om, der ofte har manglet perspektiv på kulturelle, geografiske, politiske og økonomiske forskelle landene imellem. I artiklen om bløde og hårde faktorer er den måske vigtigste observation, at resultatet af håndteringen ikke blot afhænger af traditionelle, ”hårde” faktorer, men også af ”bløde” faktorer som lederskab, tillid, kultur, social kapital og legitimitet.
En epidemi er ikke kun et lægefagligt ærinde
Dette læringspunkt spiller godt sammen med en artikel i temaet om holdnings- og adfærdsundersøgelser, hvor et af læringspunkterne er: ”En epidemi er ikke kun et lægefagligt anliggende, men et anliggende på tværs af videnskaber, og begreber som ledelse, kommunikation, demokrati og tillid kommer derfor i centrum.” Det er som talt ud af mit hjerte.
Flere artikler kommer ind på diskussionen om, at kuren ikke må være mere indgribende end sygdommen, proportionalitetsprincippet og forsigtighedsprincippet. Den diskussion forekommer ikke at have fundet sin afslutning endnu, hverken i bogen eller i samfundet.
Top down-styring vs. lokale beslutninger
Også temaet om stærk top down-styring og mulighederne lokale beslutninger træder igennem i flere artikler. Der er flere perspektiver på den diskussion. Flere bemærker, at den overgribende krise naturnødvendigt må betyde en stærk, central styring, men en del har også det synspunkt, at der er gået for lang tid, inden denne tilgang er blevet suppleret.
I en artikel i temaet ”Fra plan til virkelighed” siges det sådan: ”Retningslinjer kræver oversættelse, hvor der gives et tydeligt ledelsesrum, så de udførende led får rum og mulighed for at ansvaret for strategi.” Derfor er ”Festina lente” (skynd dig langsomt) et vigtigt råd til såvel politikere og ledere.
I en artikel om ”Når partnerskabet med borgeren sættes under pres” konkluderes det, at der bør være klare udmeldinger fra sundhedsmyndighederne, men der skal altså også være lokal inddragelse og større ”rum for, at borgerne og personalet kan være med til at pege på løsningerne.”
Mon ikke mange af os med ældre familiemedlemmer på plejehjem har samme opfattelse? Rummet for lokale, fleksible løsninger var nogle gange ikke eksisterende.
En helt ekstraordinær situation
I en af de afsluttende artikler i tobindsværket bemærkes det, at pandemien har bragt Danmark og hele verden ud i en helt ekstraordinær situation, og ”at Danmark ikke tidligere har oplevet en krise som denne.” Den betragtning er der måske rimelighed i at overveje.
I Vid&Sans, der udgives af Aarhus Universitetsforlag, siger professor Poul Duedahl:
”Det er simpelthen en fejlopfattelse, at corona-krisen er stor eller historisk, især i Danmark. Der har været langt mere alvorlige epidemier, krige, naturkatastrofer og hungersnød. Det usædvanlige og historiske er snarere, at vi lever i en tid, hvor vi har et sundhedsvæsen og et statsapparat, der kan gribe ind i stor skala for at afbøde de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser og et tillidssamfund, hvor vi lytter til myndigheder.”
Men selv om det kan være nok så rigtigt, laver det selvfølgelig ikke om på, at de oplevelser, mange af os har haft under pandemien som ledere i sundhedsvæsenet eller blot mennesker, har gjort stort indtryk på os.
Håb og optimisme er en god grundindstilling
Endelig bare lige en kommentar til titlen på bind 1, ”Håb er ikke en strategi”, jævnfør en nu meget kendt bemærkning fra Statsministeriets departementschef i marts 2020. Det er vel rigtigt, men det er på den anden side er det vel også rigtigt, at ”Mismod er heller ikke en strategi”. Håb, optimisme og lyst til at løse problemerne forekommer mig at være en god grundindstilling og en god basis for at handle.
Under alle omstændigheder er det med disse to bind fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed godt at få trukket de erfaringer ud af pandemihåndteringen, som vi kan, og så også prøve at gøre det uden at slå nogen oven i hovedet med fejl og uhensigtsmæssige beslutninger.
Men selv fejl og dumheder taget i betragtning laver det ikke om på, som det også fremhæves flere steder i artiklerne, at blandt andre Danmark er kommet fornuftigt, godt eller endda succesfuldt gennem pandemien. Det er rart, at der er mod til at sige det.
Mange gode retter på tobindsbuffeten
Der er altså mange gode retter på denne tobindsbuffet! Start med at læse de temaer eller kapitler, du selv har lyst til at blive klogere på, og kig derefter i resten kapitlerne og bliv overrasket over at lære noget, du måske slet ikke vidste var nyttigt at vide noget om.
Med fordel kan du så supplere med tre temanumre om COVID-19 fra Dansk Tidsskrift for Sundhedsvæsen, som udgives af Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet. Nemlig numrene fra juni 2020 med temaet ”Foreløbige erfaringer”, november 2020 med temaet ”Hvad har vi lært?” og juni 2021 med temaet ”Efter COVID-19”. I temanumrene er der spændende og levende bidrag fra ledere, der stod midt i arbejdet.
Om bogen
”Kvalitet og patientsikkerhed under covid-19. Håb er ikke en strategi, nogle er ikke et antal, snart er ikke et tidspunkt”
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Redaktion: Inge Kristensen, Mickael Bech, Hanne Agerbak, Nanna Kure-Biegel og Jan Mainz
