Regeringens sundhedsudspil er spændende og omfattende!
Regeringen har enten lært af den tidligere strukturreform eller været i vildrede med sig selv. Allerede i drøftelserne forud for strukturreformen i 2006 blev fire regioner nævnt som en mulighed – om end ikke med en fælles region for hele Østdanmark. Det blev dengang anset for no go.
Når regeringen her 18 år senere alligevel lancerer netop en stor øst-region, så kan det være en forsigtig start på at tage hul på regionerne eller en gennemtænkt nålestiksoperation.
For en sammenlægning til en Region Østdanmark udstiller i virkeligheden ulighed i sundhed og potentialet for en stor del af løsningen gennem en omfordeling af læger på hospitalerne og i almen praksis og øvrig klinisk personale fra hovedstadsområdet til sjællandsområdet.
Jo, hovedstadsregionens høje sundhedstilstand, de mange hospitalssenge samt høj lægedækning kunne begrunde en omlægning af hovedstadsregionens sygehusstruktur frem mod færre men også større hospitaler, ganske som det har fundet sted i de øvrige regioner. Et strategisk træk for at frigøre nuværende læger, sygeplejersker m.fl. og tilbyde nye jobs i det trængte Sjælland.
Lykkes en ny storregion i Østdanmark med at løse denne opgave, så er vejen banet for en senere ændret regionsstruktur med f.eks. tre regioner i ændrede geografier (øst, syd og vest/nord). Så måske er en mindste indgrebs-metode ikke så tosset tænkt.
Fra nærhospitaler til almen praksis
Den ledsagende reform for det nære sundhedsvæsen er ikke udformet med samme forsigtighed. For to år siden blev der talt om etablering af nærhospitaler, men nu er det helt centrale manglen på almen medicinere. Så nærhospitaler er lagt til side, i stedet er manglen på almen medicinere og dermed også praktiserende læger erkendt.
Regeringens udspil er meget konkret og i nogle henseender nok for optimistisk hvad angår tilstrømningen af nye lægestuderende i de sundhedsvidenskabelige fakulteter i Køge, Esbjerg og Aalborg.
Regeringens udspil rummer imidlertid også indførelsen af et loft over uddannelsesstillinger inden for visse grenspecialer på landets hospitaler. Det skal frigøre uddannelsesstillinger inden for netop almen medicin (postgraduat forløb), som helt tydeligt politisk set vægtes meget højt. Lykkes det at opgradere antallet af kommende almen medicinere/praktiserende læger, vil ambitionen om det nære sundhedsvæsen kunne blive en realitet. Navnlig hvis de yngre læger og deres familier finder det attraktivt at nedsætte sig som praktiserende læger og bosætte sig i landområderne.
17 nye råd – nu med økonomi
Som noget nyt foreslås oprettelsen af 17 sundhedsråd med politikere fra regionsrådene og kommunalbestyrelserne. Regionerne sidder for bordenden og skal fra en start finde løsninger på de velkendte udfordringer med akutpleje for ustabile patienter i de op mod 3.800 midlertidige kommunale sengepladser. Opgaverne spænder i øvrigt over indførelse og organisering af velfærdsteknologiske løsninger indenfor udredning og behandling i patientens/borgerens eget hjem til nye og anderledes løsninger for patienter/borgere efter udskrivning med opfølgning fra almen praksis og plejemæssig assistance fra kommunerne.
Der følger som noget helt nyt økonomi med til at virkeliggøre de enkelte sundhedsråds lokalt tilvirkede driftsmæssige og også investeringsmæssige eller bygningsmæssige forslag og opgaver kan besluttes i fællesskab. Et spændende nyt tiltag i stedet for de hidtidige klynger.
Innovation og flere pakker
Dertil kommer etablering af et længe ventet nationalt sundhedsinnovationscenter, som skal bidrage til skalering af regionale eller lokale, gode løsninger i hele landet.
Sidst og ikke mindst er der også under devisen ulighed i sundhed sat en politisk dagsorden med flere af de velkendte”pakkeforløb for kronikere henvist til kræftpakker, hjertepakker, lungepakker og diabetespakker. Og meldingen at psykiatrien og somatik skal sidestilles.
Pakkeforløb for landets kronikere skal være en garanti til befolkningen for høj kvalitet og vished i sundhedsindsatsen. For det er et faktum, at befolkningen har høje forventninger om høj kvalitet med de nationale planer for først hjerteplanen i 1993 og så efterfølgende en perlerække af planer.
Vel vidende at der fortsat er behov for at understøtte indsatsen inden for KOL, hjerte, kræft, diabetes og psykiatri, så kunne det have klædt regeringen også at pege på andre, store patient- og borgergrupper til denne liste over pakkeforløb for kronikere. Således ikke mindst hele hjernens område. Skeler vi til andre lande omkring os – Norge, Tyskland, Schweiz, Polen og Finland og i USA – er netop hjernens område allerede anset for at være oplagt at udforme en samlet national plan for. WHO har anbefalet alle øvrige lande at gøre det samme.
Samlet set et spændende regeringsudspil for sundheden. Det bliver spændende at se det endelige resultat af sundhedsudspillet som ser ud til i nær fremtid at kunne dribles på plads i Folketinget.
Skriv et svar