I foråret 2023 præsenterede regeringen reformen ”Danmark kan mere”. Reformen peger blandt andet på, at erhvervslivet har behov for, at langt flere tager en erhvervskandidatuddannelse. På den måde er det intentionen, at der kan skabes bedre muligheder for at uddanne sig på universitetet sideløbende med relevant beskæftigelse på mindst 25 timer om ugen.
Imidlertid er erhvervskandidatuddannelsen ikke forbeholdt erhvervslivet, men er også interessant for sundhedsvæsnet: Mens bølgerne er gået højt på Christiansborg om reformen, har der fundet en lille uddannelsesrevolution sted på Sjællands Universitetshospital. Her har vi i tæt samarbejde med Syddansk Universitet udviklet en ny model for erhvervskandidater, som er både nytænkende og langtidsholdbar.
Region Sjællands brændende platform
Det er ikke nogen hemmelighed, at Region Sjælland har de højeste regionale sundhedsudgifter pr. borger, lavest patienttilfredshed og lavest middellevealder sammenlignet med de øvrige regioner. Hertil kommer, at regionen har massive rekrutteringsudfordringer med mange ubesatte stillinger.
Sagen bliver ikke bedre af, at mange hundrede sygeplejersker dagligt vælger at pendle langt til arbejde i hovedstaden, fordi de har en opfattelse af, at de derinde får tilbudt unikke muligheder, der ikke kan tilgodeses i Region Sjælland (1).
Regionen står med andre ord over for massive udfordringer, hvilket nemt kunne føre til ledelsesbeslutninger om stop for forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteter. Dette har imidlertid ikke fundet sted på Sjællands Universitetshospital. Nærmest tværtimod har direktion og ledere holdt fast i visionen om at styrke forsknings- og udviklingskulturen med henblik på at etablere en organisationskultur, der er nysgerrig og lærende, blandt andet ved at integrere sygeplejeforskere i klinisk praksis.
Ledelse af denne kaliber har krævet vilje og mod, hvilket også er titlen på den bog, en række ledende sygeplejersker fra Sjællands Universitetshospital har skrevet og netop præsenteret i en oversat version på verdenskongressen for sygeplejersker i Montreal (2).
Bogen viser, hvordan lederne i samarbejde med forskere og andre medarbejdere over tid har skabt rum for udvikling, forskning og uddannelse på et niveau, så der i dag er mere end 30 forskere og mange akademisk uddannede ansat i praksis.
Fra en vis usikkerhed blandt lederne ved at skulle ansætte og lede forskere og andre akademikere ses i dag ledere, der stråler af glæde over den faglige udvikling, som disse medarbejdere er med til at facilitere hver eneste dag i praksis. Her er ikke tale om ”skrivebords-sygeplejersker” eller ”kolde hænder”, men om medarbejdere, der arbejder med at løse nogle af de problemstillinger, som sundhedsvæsnets hverdag er fyldt med og understøtter kritisk tænkning, så beslutninger og handlinger i klinisk praksis bygger på den bedst tilgængelige viden og praktiserer sygepleje på et højt specialiseret niveau.
Det kræver naturligvis en benhård ledelsesmæssig prioritering at få skabt plads til, at udvikling og forskning kan finde sted i en travl hverdag. Det er ikke en nem opgave, men de fleste af lederne på Sjællands Universitetshospital ved, at det er en vigtig og nødvendig vej at gå, og de har derfor sagt ja til at indgå i projektet TEKS (Team Erhvervskandidat i Klinisk Sygepleje). Det betyder, at lederne har forpligtet sig til at støtte, at minimum 15 sygeplejersker pr. år tager en deltids-erhvervskandidatuddannelse på fire år samtidig med, at de er ansat 25 timer om ugen i praksis.
Team af erhvervskandidater i klinisk sygepleje
De generelle erfaringer fra erhvervskandidat-uddannelserne rundt om i landet er blandede. Det omhandler for eksempel manglende tilslutning til studiet, at studielivet kan være vanskeligt og somme tider ensomt, fordi man ikke er en del af det ordinære studiemiljø, men er solist med mange timers sideløbende erhvervsarbejde.
Disse problemstillinger er forsøgt imødekommet i TEKS-programmet, der bygger på følgende principper:
De erhvervskandidatstuderende:er en del af et team
- uddanner sig ind i, ikke væk fra praksis
- får økonomisk støtte
Lederne:
- Forpligter sig på at involveres i de studerendes forløb
- Tilbydes netværksmøder og sparring
Universitetet:
- Er en del af hverdagen på hospitalet
- Tilrettelægger uddannelsens forløb i samarbejde med hospitalet.
FAKTABOKS
- Der er lagt stor vægt på, at de sygeplejersker, der påbegynder en erhvervskandidatuddannelse fra Sjællands Universitetshospital, er en del af et team, hvis fælles opgave er at styrke den evidensbaserede sygepleje i praksis. Dette understøttes blandt andet ved at fremhæve betydningen af relationer og netværk, ved etableringen af en lokal studiecafé og tilbud om faste kontaktpersoner på hospitalet.
- Sygeplejerskerne videreuddanner sig ind i, og ikke væk fra, praksis. Ambitionen er, at de studerende efter fire års forløb i en vekselvirkning mellem arbejdet i praksis og universitetsuddannelsen er blevet reflekterede kliniske eksperter til glæde for patienter og fagets udvikling.
- Erhvervskandidaterne tilbydes hel eller delvis økonomisk kompensation, så de får løn, mens de deltager i uddannelsen, fordi den vil være til gavn for såvel praksisfællesskabet, såvel for dem selv.
- Lederne har forpligtet sig på at involvere sig direkte, før, under og efter endt uddannelse i deres medarbejderes forløb i forhold til work-study-life balancen. Dette sker via skriftlige samarbejdsaftaler og løbende dialog, der understøtter, at de studerende fokuserer på tematikker, som har relevans for praksis, og praksis byder ind med ideer til projekter, efterspørger og er nysgerrig på uddannelsens indhold og den studerendes forløb.
- Universitetet er nærværende og en del af dagligdagen i vores organisation. Projektet bringer universitetet ud i sygeplejerskernes hverdag, hvor hospitalets egne forskere vil kunne fungere som vejledere, undervisere og kollegaer.
- Undervisningen tilrettelægges i samspil med organisationen, så den er tilgængelig og erhvervsrettet. Det betyder, at der, så vidt muligt, tages hensyn til, hvilke ugedage der er bedst at afholde kurser, at noget af undervisningen bliver streamet, således at den kan afvikles for holdet i lokaler på hospitalet, og endelig ved at vi har fået mulighed for at tone uddannelsen ved at udvikle valgfag særligt rettet mod studerende fra Sjællands Universitetshospital.
- Lederne tilbydes netværksmøder og sparring. Lederne har været en del af udviklingen af TEKS helt fra starten. Særlige opgaver og roller er varetaget af vicedirektøren og to chefsygeplejersker, der er gået forrest med ansættelse af akademikere og forskere i egne afdelinger, har promoveret TEKS og har taget diskussionerne med skeptiske kollegaer. Disse ledere er også gået forrest med drøftelser med HR om de organisatoriske forandringer og fleksibilitet, der er nødvendigt at få etableret, hvis en erhvervskandidatuddannelse i denne skala skal lykkedes.
I følge rapporten Recover to Rebuild. Investigating the Nursing Workforce for Health System Effectiveness (3) kan det globale sundhedssystem ikke genopbygges med mindre, der er et tilstrækkeligt antal sygeplejersker, som er motiverede, uddannede og støttede. Dette gælder også i en dansk kontekst, hvor der er behov for handlinger på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Etableringen af et program som TEKS er i den store sammenhæng måske en dråbe i havet, men en dråbe kan som bekendt sprede sig som ringe i vandet.
Den ledelsesmæssige gevinst ved at tilbyde medarbejdere en erhvervskandidatuddannelse er, at fagligheden løftes, at der tilbydes attraktive karriereveje, hvor sygeplejerskerne ikke ”forsvinder” fra praksis, og at der opnås tilknytning af medarbejdere i de fire år uddannelse tager og allerhelst også i årene efterfølgende.
Til spørgsmålet om, hvordan der er råd til dette initiativ i svære tider, har flere ledere allerede svaret, at vi ikke har råd til at lade være.
REFERENCER
- Møller N. , Berthelsen C. Hølge-Hazelton. B. Driving for the unique opportunity for work: A qualitiative study of nurses motivation to communte to work. Journal of Managerial Psychology. Vol. 37 No. 3, pp. 279-293. https://doi.org/10.1108/JMP-02-2021-0107
- Hølge-Hazelton B. & Kjerholt M. (red). Forsknings- og udviklingskultur. Når Ledere har vilje og mod. Region Sjælland. 1. udgave 2002. Kan downloades på:
- James Buchan J. & Catton H.. Recover to Rebuild. Investigating the Nursing Workforce for Health System Effectiveness. International Council of Nurses, 2023. Kan downloades her: https://www.icn.ch/sites/default/files/2023-07/ICN_Recover-to-Rebuild_report_EN.pdf
