»Da jeg som studerende arbejdede som brobygger, kom jeg ofte i borgernes hjem. Nu arbejder jeg som psykiatrisk sygeplejerske og bruger min brobyggerviden til at følge borgerne helt hjem. Jeg ved jo, hvad de kommer hjem til, så jeg sørger for at informere støttepersoner og sikre, at der også er hjælp, hvis borgeren har brug for somatikken. Og så anvender jeg sjældent min professionelle autoritet over for mennesker med psykisk sygdom. Jeg har lært at empati skaber ro, så jeg kan være mere undersøgende og få borgeren til at fortælle – og ikke kun om dét, de tror jeg gerne vil høre.«
Sygeplejerske, der var brobygger under sin uddannelse
Evnen til at se mennesket før patienten er karakteristisk for Social Sundheds brobyggere.
Social Sundhed har siden 2013 arbejdet for at skabe større lighed i sundhed i Danmark. Organisationen opstod i Aarhus som resultat af en konkurrence på Aarhus Universitet, hvor Rådet for Socialt Udsatte søgte en løsning, der kunne bidrage til, at udsatte borgere ikke som i dag dør op mod 20 år før andre mennesker.
Social Sundheds direktør, Kristina Louise Bliksted, som i 2013 var statskundskabsstuderende, vandt konkurrencen med ideen om at lade sundhedsfaglige studerende spille en aktiv rolle for at bremse den stigende sociale ulighed i sundhed.
Ideen blev til en dobbelt indsats, hvor den ene havde til formål at mindske andelen af udeblivelser fra aftaler i sundhedsvæsenet, og den anden skulle klæde de studerende bedre på til mødet med patienter i udsatte positioner. Indsatserne skulle både på kort og lang sigt sikre udsatte patienter en bedre udredning, behandling og pleje i sundhedsvæsenet – og i sidste ende forbedre og forlænge deres liv.
Der gik ikke længe fra ideen opstod i 2013, til de første brobygninger blev gennemført i Aarhus. Indsatsen var organiseret som en frivillig bevægelse indtil 2016, hvor Social Sundhed indgik sin første samarbejdsaftale med Aarhus Kommune.
De første brobyggere blev hvervet og uddannet i 2014, og organisationen etablerede i 2017 sin første afdeling uden for Aarhus. I 2023 er organisationen blevet landsdækkende med hovedsæder i de store studiebyer Aarhus, Aalborg, Odense og København samt mindre lokalafdelinger i Thisted, Hjørring, Fredericia, Brøndby og på Frederiksberg.
Social Sundhed har på landsplan mere end 200 frivillige brobyggere fra en lang række sundhedsfaglige uddannelser, hvoraf hovedparten kommer fra medicin og folkesundhedsvidenskab.
»Jeg har fået nemmere ved at forstå patientens perspektiv«
En yngre læge, der var frivillig brobygger, mens han studerede, fortæller, at han er blevet klogere på patientperspektivet ved at følge udsatte mennesker ind i sundhedsvæsnet:
»Værdigrundlaget bag brobyggerordningen er inspireret af Søren Kierkegaards syn på hjælpekunsten, hvor pointen er, at hvis jeg ikke forstår dét, du forstår, så kan jeg ikke bruge min mer-viden.«
Det at have været frivillig brobygger i en varmestue og have fulgt socialt udsatte ind i sundhedsvæsenet har givet de færdiguddannede en viden for livet. En nyuddannet læge fortæller, at han er blevet langt bedre til at forstå denne patientgruppe, der ofte lever fra dag til dag og derfor har svært ved at bruge en langsigtet behandlingsplan.
En læge har afgjort, at han aldrig vil forlade en patient uden at forklare, hvorfor han går. Beslutningen blev truffet, efter han havde oplevet, at en udsat mand, som han hjalp som brobygger, blev efterladt i et undersøgelsesrum fire gange uden nogen form for forklaring. Det var ikke kun patienten, der undrede sig og ikke vidste, hvad der foregik.
Mange af disse små oplevelser er med til at forme fremtidens sundhedsprofessionelle ved siden af den faglige grunduddannelse. Flere af de unge, der parallelt under uddannelsen har arbejdet som brobyggere, fortæller, at de som færdiguddannede ved, hvordan de skal bringe sig i øjenhøjde med patienten, også selv om denne kommer fra en helt anden baggrund.
Fem forskningsartikler på vej
I 2021 fik Social Sundhed midler til sammen med DEFACTUM at forske i den effekt, brobygningen skaber for både borger og sundhedsvæsen. Forskningen er endnu ikke afsluttet, men der er planlagt fem forskningsartikler, hvoraf en af dem netop er godkendt til udgivelse.
De foreløbige resultater indikerer, at brobyggerindsatsen har positiv effekt for både borgerne, de studerende og sundhedsvæsenet.
Brobyggere får 20 timers grundkursus
For at blive brobygger i Social Sundhed skal man deltage i et 20 timers grundkursus. Alle brobyggere bliver briefet inden en aftale og debriefet efterfølgende. Alle skal desuden modtage supervision.
Herudover er der etableret brobyggeraftener, hvor brobyggerne mødes om et socialt og fagligt indhold.
En deltager fortæller, at han på en brobyggeraften hørte et oplæg om den grønlandske kultur. Det var nyt at høre, at hvis en grønlandsk patient trækker på skulderen, så betyder det nej til det spørgsmål, lægen har stillet. I Danmark vil en trækken på skulderen betyde ’ved ikke’ eller ’jeg er ligeglad’.
Med denne viden er den nu færdiguddannede læge blevet opmærksom på ikke at tage den nonverbale kommunikation for givet, men at være undersøgende overfor både den verbale og nonverbale kommunikation.
En anden brobyggeraften handlede om syriske flygtninge. I Syrien er det meget mere alvorligt, hvis et barn har feber end det er i Danmark. Derfor kan man komme til at afvise bekymrede forældre. Med denne viden har lægen kunnet gå fra afvisning af forældre til forståelse for deres bekymring og derved give en bedre behandling.
Brobygning øger empatien
De sundhedsfaglige studerende får i samspillet med de mennesker, de hjælper, udviklet deres relationelle og kommunikative færdigheder. Empatien med mennesker, der er anderledes end dem, der ligner en selv, øges ved at få kendskab til det fremmede. Social Sundhed har mange eksempler på, at ansatte i sundhedsvæsenet ubevidst afviser eller misforstår det anderledes. Derfor er mødet med det fremmede allerede i studietiden væsentligt for, at alle patienter på sigt får den rigtige behandling.
En yngre læge fortæller at hans funktion som brobygger har lært ham, hvor vigtigt det er at bringe sig i øjenhøjde med de mennesker, der henvender sig til sundhedssystemet for at sikre, at de tør stille spørgsmål, og at de ikke kun siger det, de tror lægen vil høre eller at lægen ikke korrigerer borgeren med faglig viden, inden han eller hun har talt ud.
Bredt udsnit af befolkningen
Målgruppen for indsatsen er mennesker i udsatte eller sårbare positioner. Mennesker som oplever behov for støtte fra en brobygger til at huske, fastholde eller få bedre udbytte af deres sundhedsaftaler.
Brobyggerarbejdet tager afsæt i menneskets egen oplevelse af, hvad der komplicerer deres vej gennem sundhedsvæsenet. Tilbuddet er derfor ikke knyttet op på bestemte diagnoser, patientgrupper eller bestemte sociale forhold, og der arbejdes ikke med visitation. Social Sundhed er dagligt i kontakt med et bredt udsnit af den danske befolkning, der af den ene eller anden grund er i en sårbar situation.
Kontakten sker ved at borgeren eller et menneske tæt på borgeren tager kontakt til Rådgivningstelefonen, der betjenes af lokale, professionelle og erfarne medarbejdere, som alle har en baggrund inden for de socialfaglige, kommunikationsfaglige eller sundhedsfaglige uddannelser.
Varmestuer og herberger
Ud over at stille brobyggere til rådighed for de mennesker, der kontakter via telefon, er brobyggerne også ugentligt til stede på varmestuer, herberger, (social)psykiatriske tilbud, i sundhedshuse, medborgerhuse og i jobcentrenes tilbud. Her fungerer relationsdannelsen som den første kontakt og er, sammen med en særligt håndholdt indsats, nøglen til at skabe lige adgang til sundhed blandt den mest udsatte gruppe af den danske befolkning.
Indsatsen kan både dreje sig om at forberede til mødet med sundhedsvæsnet, deltage i mødet og stå for den efterfølgende opfølgning.
En mand med en psykiatrisk diagnose har fået følgeskab af en brobygger, der er med til at skabe tryghed, når han skal af sted til somatiske undersøgelser i sundhedsvæsenet. Manden er glad for at have assistance fra en brobygger og fortæller, hvordan han har oplevet det:
»Tidligere var jeg en svingdørspatient i psykiatrien, og jeg har over 70 indlæggelser bag mig. I dag har jeg stadig mine kampe, men jeg har mestringsstrategier. At få den støtte fra Social Sundhed gør, at jeg holder den gående og tænker, at jeg ikke skal indlægges. Det I laver, det er ikke bare noget, I laver – det er et kald. I brænder for det, I laver. I gør en forskel, det gør I – det er hundrede.«
Betalt og frivilligt arbejde hånd i hånd
Social Sundhed har en grundlæggende vision om at forandre sundhedsvæsenet ved at kombinere det sociale arbejde med en opkvalificering af den sundhedsprofessionelles faglighed. En faglighed med fokus på kommunikation, forståelse og relationsdannelse, hvor forventningen er, at denne faglighed skal inddrages i arbejdet, når de som færdiguddannede bevæger sig ind i sundhedsvæsenet.
Det kan være en voldsom forventning at have til nyuddannede, der er i deres første ansættelse, at de i en travl hverdag skal påtage sig rollen som ildsjæle for socialt udsatte.
Mange nyuddannede vil foretrække at passe ind i den allerede etablerede kultur, og det kan også være en uoverstigelig opgave at ændre et system, der i så høj grad er bygget op på mesterlære.
Social Sundhed oplever megen velvilje fra fremsynede ledere. Eksempelvis har dekanerne på de sundhedsfaglige uddannelser inviteret til et samarbejde, fordi kan se, at samarbejdet kan bidrage til at fremtidssikre uddannelserne.
Men ikke alle ledere er klar til at gå i dialog med civilsamfundsorganisationer. Vi oplever med mellemrum en frygt hos nogle ledere og organisationer for, at brobyggerne vil tage arbejde fra de ansatte. Vi er nødt til at finde en form for, hvordan det betalte og frivillige arbejde kan gå hånd i hånd i arbejdet for større lighed i sundhed.
En anden udfordring har været, at nogle ledere og medarbejdere bliver usikre, når de opdager at det er en studerende og ikke et familiemedlem, der er sammen med patienten. En overlæge skældte således ud på brobyggeren for ikke at have givet sig til kende som fagperson ved mødets start.
Selv om langt de fleste brobyggere mødes positivt, er der også eksempler på, at det skaber frustration, måske endda angst, at opdage, at det er en kommende kollega, der har overværet et knap så vellykket møde mellem patient og fagprofessionel.
Opgaver for ledelser, der vil lighed i sundhed
Da enmandshære ikke alene skaber lighed i sundhed, er der behov for, at ledere i sundhedsvæsenet træder mere i karakter.
I mange år har det været på dagsordenen at skabe større lighed i sundhed. Næsten alle de regionale sundhedsaftaler har haft fokus på emnet. Desværre har det ikke været tilstrækkeligt at opsætte mål i forskellige dokumenter og programerklæringer, idet udviklingen på mange områder er gået den forkerte vej.
I Social Sundhed har vi haft fokus på handling og ved eksemplets magt forsøgt at afdække sundhedsvæsnets blinde pletter.
I dag fungerer mesterlæren ved, at den med størst faglig viden lærer fra sig. Men der er stor risiko for, at I kommer til at gentage de blinde pletter. Vi drømmer om, at mesterlæren også kan gå den anden vej, så også de nyuddannede kan få lov til at bidrage med den indsigt, de har fået som brobyggere.
Det sker ikke af sig selv, og derfor har vi brug for, at I som ledere i sundhedsvæsenet bidrager til, at de anderledes kompetencer som brobyggerne kommer med, bliver brugt til reelt at sætte patienternes behov i centrum.
Hele sundhedsvæsenet vrimler med slogans, der alle angiver, at alt skal ske på ’patientens præmisser’. I handling har brobyggerne demonstreret, hvordan ordene kan blive til virkelighed – ikke kun i forhold til mennesker i udsatte positioner, men for alle brugere af sundhedsvæsenet.
I løbet af 2022 er der indgået partnerskaber med de sundhedsfaglige fakulteter på Aarhus og Aalborg Universiteter om i samarbejde at bidrage til, at uddannelsen af fremtidens sundhedsprofessionelle får større fokus på lighed i sundhed.
Social Sundhed havde i 2022 på landsplan omkring 2.500 aftaler om at levere brobygning mellem borgere og sundhedsvæsenet, og fik i slutningen af 2022 kronprinsparrets Stjernedryspris for sit arbejde med at skabe større lighed i sundhed.
