De nordiske lande organiserer deres sundhedsindsats på vidt forskellige måder. Alligevel opnår vi alle stort set de samme resultater. Og inspirationen flyder over landegrænserne.
Af Dorte Rørmann og Lene Pedersen
Der er netop vedtaget en mindre sundhedsreform i Danmark, som i bedste fald vil styrke den igangværende udvikling i retning af mere nærhed, lighed og sammenhæng, men som næppe vil skabe markante ryk på kort tid.
I dette temanummer sætter vi spot på Norge, Sverige, Færøerne og Grønland. Her vil man kunne læse, at den høje kvalitet i sundhedsvæsener i de nordiske lande ikke afhænger af, om ejerskabet og styringen er regional eller statslig. Måske væsentlig inspiration til den kommende tid i Danmark.
De nordiske sundhedsvæsenerne er alle kendetegnet ved høj kvalitet, selv om Norge har statsligt ejerskab af sygehuse, mens de øvrige lande har forskellige former for regionalt ledede sygehuse. Det fælles er, at alle nordiske lande i mange år har arbejdet på at styrke det nære sundhedsvæsen samt sammenhængen mellem det almene og specialiserede.
Temanummeret rummer interessante perspektiver, som kan give inspiration til debatten om udvikling af ledelse i sundhedsvæsenet. Man kan blandt andet læse:
- At der ikke er problemer med rekruttering af sygeplejersker på Færøerne og hvorfor.
- At rygraden i det grønlandske sundhedsvæsen er de mange fastansatte, selvom vi ofte kun hører om danske vikarer, og hvordan digitale sundhedsydelser kan skabe tilgængelighed, når afstandene er store.
- At det mere er udviklingen af medicinsk teknologi, der skubber på og skaber forandringer i det norske sundhedsvæsen, end det er den overordnede struktur i form af statslig styring af sygehusene.
- At når opgaverne i Sverige ændrer sig mod mere forebyggelse og inddragelse af patienten, er der brug for strukturer, der understøtter kontekstbaseret viden og tværprofessionelt forbedringsarbejde.
Forfatterne giver korte overblik over struktur og hovedlinjer for ledelse af sundhedsvæsenet i deres eget land og belyser de vigtige udfordringer, der arbejdes på at løse.
Udfordringerne med at skabe mere nærhed i sundhedsydelser og sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer (f.eks. kommuner og sygehuse) er som nævnt et af de emner, der går igen. Det kalder på løsninger både helt lokalt mellem ledelser, men også landspolitisk.
I selskabets nye debatoplæg i bogen »5 Pejlemærker for ledelse i fremtidens sundhedsvæsen« er temaet om et integreret sundhedsvæsen tillige et gennemgående emne med mange vigtige perspektiver fra centrale meningsdannere. Måske har du allerede haft mulighed for at læse den.
Vi håber, at vi kan blive ved med at kigge ud og finde inspiration. I de nordiske lande behøver vi ikke kigge langt, og samtidig deler vi grundværdierne omkring demokratiske spilleregler og lige adgang for mennesker med behov for sundhedsydelser.
Rigtig god læselyst!