Begejstringen for innovation blev nedtonet efter finanskrisen, men nu er det
tid til anden bølge – ældreboom og mangel på medarbejdere kræver nye veje.
Af Charlotte Fuglesang og Jens-Otto Skovgaard Jeppesen
Den varme sommer fyldte de danske strande med glade badegæster. For det har været rigtig sommer, men samtidigt bekymrende at opleve udtørrede søer og floder rundt om i Europa.
Varslerne om de kommende globale klimaforandringer er pludseligt blevet virkelige, og det er tid at tage affære.
I lighed med varslerne på klimaområdet har der også på sundhedsområdet været varsler. Velfærds-kommissionen forudså allerede i begyndelsen af nullerne et fald i den danske arbejdsstyrke fra midt i 2020’erne. Det blev dog først fem-seks år senere, at der skete noget. Det »nye sort« var telemedicin og velfærdsteknologi og senere innovation. Den faldende arbejdsstyrke skulle afhjælpes gennem indførelse af ny teknologi og digitale løsninger i den offentlige sektor, ledsaget af højere produktivitet til gavn for patienterne og befolkningen.
Den internationale finanskrise blev en realitet.
Staten tog førertrøjen med en storstilet strategi for brugerdreven innovation i 2008 med trecifrede millionbeløb over tre år til helt nye innovative projekter. De nye regioner øjnede chancen for at være nytænkende ved at sætte skub i offentlig-private innovationsprojekter baseret på brugerdreven innovation.
Syddanmark lancerede Invia som portal for nye ideer fra brugerne, en »Welfare-tech-region« – inspireret af succesregionen i Silicon Valley i Californien – som en ny branche med videns- og produktionsmiljøer samt et testcenter til afprøvning af de nye teknologiske og andre projekter.
Odense Universitetshospital præsenterede KOL-kufferten – et nyt telemedicinsk produkt, som viste sig at kunne nyttiggøres til andre patienter med f.eks. diabetes. Region Nordjylland afprøvede mobile teknologiske løsninger som involverede både sygehuse og almen praksis. Midtjylland udviklede en elektronisk patientjournal for hospitaler med mulighed for at kigge ind i almen praksis. Og Region Hovedstaden var optaget af at opnå synergi gennem fælles fokus på innovation for vidensinstitutioner, hospitaler, medicinalindustrien og andre virksomheder i hele Øresundsområdet.
Fortvivl ikke, anden bølge er på vej
Tiden efter finanskrisen åbnede for en bredere innovationsopfattelse frem mod nye servicekoncepter, værdistrømsanalyser og LEAN som en ny tilgang og en forbedringskultur i organisationer og hos myndigheder på velfærdsområdet. Der blev på mange måder taget fat.
Men fokus og entusiasmen blev på umærkelig vis nedtonet. Vel har der fortsat været igangsat innova-tionsprojekter, men viden og læring fra den første bølge af innovationsprojekter og bestræbelser er desværre ikke blevet opsamlet systematisk, så der kunne bygges ovenpå.
Megen innovation har været drevet af design-interesserede og kun i begrænset udstrækning af ledere med indsigt i og interesse for både drifts- og udviklingsfokus. Det har givet betydet, at en række innovationsprojekter har haft karakter af eksperimenter. Måske er det en af årsagerne til, at projekterne ikke har været ledsaget af gængse evalueringsredskaber som f.eks. business case-analyser og evaluering af patienters, borgeres og personales oplevelser, og effekt i innovationsprojekterne. Og måske er det også årsagen til, at forholdsvis få innovationsprojekter har haft målrettet fokus på drift og implementering i stor skala.
Men fortvivl ikke. Arbejdsstyrken vil falde frem mod 2030, ældrebefolkningen vil vokse og økonomien i velfærdsstaten vil komme under pres. Så anden bølge er for alvor på vej – innovation er nødvendig og vil udfordre og kalde på parathed hos ledelserne på landets sygehuse, i praksissektoren og i kommunerne de kommende år.
Danske Regioner og Dansk Industri har i juni 2022 etableret en ny fond for partnerskab mellem offentligt-privat samarbejde og teknologi til afhjælpning af arbejdskraftmangel, og Health Innovation Aarhus har i 2022 prøvet at sætte sundhedsinnovation på verdenskortet. Begge dele ligner til forveksling nullernes initiativer i Syddanmark og Hovedstaden.
Topledelsen skal bryde plejer-kulturen
Men denne gang er det ikke et eksperiment. For vi befinder os på en »brændende platform«, og vi skal lykkes med at finde nye veje for drift. Ledelserne rundt om i landet skal gå ind i den nye virkelighed, og der skal findes løsninger.
Sundhedsvæsenets øverste ledelser er nødt til at revurdere eget ledelsesfokus. Ellers bliver der ikke frigjort tid fra micro management og controlling af kliniske resultater, kvalitet og økonomioverholdelse over mod egentlig driftsstrategi.
Lederne skal turde kaste sig ud i de helt store spørgsmål sammen med deres medarbejdere og
• bryde »plejer-kulturen«,
• vove og bære, at nogle projekter vil fejle,
• bero på mellemlederes og medarbejderes ideer og give dem plads,
• give plads til innovativ »leg«, og styrke vores kreativitet,
• opsamle viden og erfaringer fra innovationstiltag.
For der er behov for at skabe eller genskabe en innovationskultur i sundhedsområdet og i velfærdssektoren som helhed.
I DSS har vi derfor bedt otte personer om at bidrage med forskellige perspektiver på innovation. Kan vi se tydelige spor i de nye super–sygehuse, er patienterne parate til selv at bruge den nye sundheds-teknologi, hvor langt kan sundhedsdata hjælpe os på vej, hvad skal vi med et nærhospital, og hvordan kan vi tænke nyt, berige og fremtidssikre professionsuddannelserne?
Tag fat i temanummeret – det er fyldt med ideer og bud på løsninger på de næste 10 års udfordringer.
God læselyst.
