Det digitale møde med borgere og patienter skal være differentieret og baseret på den enkeltes evner og motivation for at anvende digitale løsninger, viser erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København.
Af Sine Rossen, Lars Kayser og Jette Vibe-Petersen
Digitaliseringen har et potentiale til at reducere ulighed i sundhed ved at give nogle grupper en lettere adgang til lægen, hvis de for eksempel oplever fysiske eller mentale begrænsninger i forhold til at nå frem. For andre vil de digitale tilbud imidlertid udgøre en barriere, der forhindrer dem i at få adgang til de nye muligheder eller skabe frygt for, at adgang til de sædvanlige sundhedsydelser bortfalder.
Derfor er det centralt for sundheds- og omsorgssektoren at få viden om, hvor og hvordan forskellige grupper af befolkningen kan være udfordrede i forhold til brugen af digitale løsninger. Det er også essentielt at få afdækket, hvordan udfordringerne kan identificeres på individniveau og søges imødekommet.
I Center for Kræft og Sundhed København, der online tilbyder individuelle samtaler, træning og patientundervisning, har vi udviklet et redskab, der kan anvendes til at kortlægge teknologiparatheden hos patienter og borgere, når digitale tilbud skal introduceres i en sundhedsorganisation.
I denne artikel vil vi beskrive, hvordan værktøjet er sammensat, og hvilke muligheder vi ser for udbredelse af instrumentet i det samlede danske sundheds- og omsorgsvæsen.
Afdækker parathed til digitale løsninger
Værktøjet bærer navnet READHY og er udviklet af Center for Kræft og Sundhed København i samarbejde med Københavns Universitet og TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Værktøjet gør det konkret muligt tidligt i processen få fornemmelse for hvem og hvor mange, man skal tilbyde digitale løsninger, og hvem man skal tilbyde en intervention baseret på fysisk fremmøde.
Man kan også se, om der skal planlægges tiltag, der kan understøtte eller ændre visse brugeres parathed til digitale løsninger. Værktøjet kan dermed understøtte medarbejderne i organisationen til at lave en individuel vurdering af, hvilke borgere der kan have gavn af digitale tilbud.
Værktøjet består af et spørgeskema, der kan hjælpe med at afdække kompetencer og ressourcer på individniveau og hos grupper af borgere i en digital sundhedskontekst. Spørgeskemaet dækker følgende områder:
- Borgernes ressourcer til at tage hånd om egen sundhed (self-management)
- Følelsen af støtte fra nære relationer og sundhedsprofessionelle
- eSundhedskompetence (se boks nedenfor).
Instrumentet belyser 13 forskellige indgangsvinkler til tre områder og giver en rig indsigt i såvel potentielle barrierer som mulige ressourcer hos den enkelte. Skemaet blev udviklet i perioden 2017-2018 og har siden været testet i andre patientgrupper både i kommune og på hospital.
| BOKS: eSundhedskompetence
Individets motivation og evne til at anvende og have tillid til sundhedsteknologi, at finde og vurdere sundhedsdata og forstå, hvordan disse data kan anvendes i samarbejde med sundhedsudbydere for at bevare og fremme et godt helbred. Kilde: Work in progress 2020 Kayser, Karnøe, Furstrand |
Metode til at forstå behov for teknologi
Det oprindelige formål med værktøjet var at udvikle en metode til at forstå og karakterisere behovet for sundhedsteknologiske og digitale løsninger til understøttelse af fysisk aktivitet som supplement til den træning, borgerne deltager i som en del af deres rehabiliteringsforløb. Samtidig var fokus på at få en forståelse af, hvordan teknologi bedst kan understøtte personer med forskellige forudsætninger.
Det grundlæggende udgangspunkt var et instrument til at måle eSundhedskompetence (eHLQ), som er en forståelse af den enkeltes evner, færdigheder, tillid, motivation og erfaringer i forhold til sundhedsteknologi og digitale tjenester [3].
Ud fra erfaringer fra nationale og internationale undersøgelser med fokus på telemedicin og self-management og med udgangspunkt i Kayser m.fl. 2018 [4] supplerede vi det sidstnævnte instrument med seks andre skalaer: Fire skalaer fra the Health Education Impact Questionnaire, der afdækker, hvordan en person håndterer det at leve med sygdom (self-management) og to skalaer fra the Health Literacy Questionnaire, der afdækker, om en person oplever støtte fra nære relationer eller sundhedsprofessionelle.
13 skalaer med 65 spørgsmål
De i alt 13 skalaer fordelt på 65 spørgsmål kan bruges til at forstå områder, hvor der er særlige udfordringer, så der kan sættes ind over for dem. Men skalaerne kan også bruges sammen med andre oplysninger om for eksempel sundhed eller sociodemografi og ved hjælp af statistisk analyse bruges til at identificere brugersegmenter med særlige behov eller ressourcer. Sidstnævnte anvendelse af data kan hjælpe hospitaler og kommuner til bedre at planlægge deres teknologibaserede tilbud.
For mange kan det virke meget teoretisk eller ligefrem distancerende at basere en dialog med sine borgere eller patienter på et spørgeskema med mere end 65 spørgsmål. Indrømmet: Det kan også virke voldsomt, men mange finder det ikke svært at svare på, og ofte tager det kun 10-15 minutter. I hverdagspraksis vil det også være muligt at nøjes med et mindre antal af de 13 skalaer ud fra det konkrete behov og kontekst.
Viden om den bedste måde at anvende skemaet på er fortsat sparsom, men foreløbige data fra flere studier peger på, at vores spørgeskema kan bidrage til at forstå barrierer, ressourcer og forudsætninger for at ville tage nye sundhedsteknologier og digitale tilbud i brug.
Fire borgerprofiler identificeret i København
Et eksempel på anvendelse af instrumentet er en statistisk analyse af svarene fra spørgeskemaer fra 305 borgere, hvorudfra der blev identificeret fire borgerprofiler, der blev udbygget med sociodemografiske data.
I figuren nedenfor ses de fire profiler og deres gennemsnitlige score, der går fra 1= meget uenig til 4=meget enig inden for hver af de 13 skalaer. For at tydeliggøre forskellene på profilerne er scoren for hver skala farvekodet relativt til de andre borgerprofiler, så den laveste score er rød og den højeste grøn.
Det ses, at profil 1 har de laveste scorer med hensyn til eSundhedskompetence og evne til at håndtere at leve med sygdom (self-management). Inden for skalaerne under eSundhedskompetence er det især tydeligt, at borgerne i profil 1 ikke anvender teknologi i forbindelse med deres helbred (eHLQ1) i samme grad som de andre profiler, at deres evne til at bruge teknologi er lavere (eHLQ3), og at de ikke føler, at de foreliggende teknologier passer til deres behov (eHLQ7).
Samtidig har de en lavere motivation for at bruge digitale tilbud (eHLQ5). Når man kigger på de sociodemografiske oplysninger, som karakteriserer profilerne, ses det, at borgerne i profil 1 er ældre, har kortere uddannelse, oftere bor alene samt har flere kroniske sygdomme. Desuden har borgerne i profil 1 svært ved at forestille sig at supplere deres træning i rehabiliteringscentret med digitale løsninger [5].
Holdninger varierer mellem profiler
Igennem interviews med borgere fra hver af de fire profiler fandt vi, at både borgernes holdning til træning, deres holdning til teknologi, deres forudsætninger for at bruge teknologi og deres ønske om social interaktion under træning varierede mellem profilerne [6]. Således gav de interviewede fra profil 1 og 2 udtryk for, at den sociale interaktion i forbindelse med træning var meget vigtig for dem.
Dette gjorde sig gældende både i forhold til at netværke og erfaringsudveksle med andre kræftpatienter og i forhold til at føle, at man havde et ansvar over for træneren og de andre på holdet til at møde op. Borgerne følte, det ville være svært via et digitalt tilbud.
Ved at inddele borgerne i disse profiler har vi i Center for Kræft og Sundhed København fået en bredere indsigt i gruppen af borgere med hensyn til deres vidt forskellige kompetencer og ressourcer. Et afledt resultat af arbejdet med READHY-spørgeskemaet var en øget opmærksomhed på forskellige behov for støtte i Center for Kræft og Sundhed København.
Dette kunne vi drage nytte af, da vi i marts 2020 i forbindelse med pandemien var nødt til at accelerere det allerede planlagte tilbud om videokonsultationer.
Fokus på at mindske ulighed i sundhed
Center for Kræft og Sundhed København har et kontinuerligt fokus på at forsøge at mindske ulighed i sundhed [7] og ønsker ikke at introducere yderligere ulighed ved potentielt at udelukke nogle borgere, når ydelserne bliver digitale. Derfor har borgere med behov for fysisk fremmøde også under pandemien fået et tilbud i centret, hvis dette var indiceret, og borgere med psykosociale udfordringer har ud over dette haft tæt telefonisk kontakt med en socialfaglig sygeplejerske eller deres sundhedsfaglige kontaktperson.
I relation til onlinetræning og patientundervisning via Teams har vi lavet et støttetiltag baseret på, at en medarbejder har fået supportfunktion til at hjælpe de borgere, der føler sig usikre på anvendelse af en digital løsning. Hjælpen har gået på at downloade appen og at logge på, inden træning eller undervisning starter.
Dette var nødvendigt, selv om borgerne har haft mod på at deltage i et onlinetilbud. Vi oplever dog, at vi ikke er i stand til at hjælpe alle borgere med at komme på, selvom de rigtigt gerne vil.
Redskab kan hjælpe kommunale ledere
Vi har med READHY udviklet et redskab, der kan hjælpe kommunale ledere og deres organisationer, når man planlægger et digitalt tilbud og skal gøre sig klart, hvem man sigter på at nå, og hvem der kan profitere af indsatsen. Redskabet kan både understøtte ledelsen i planlægningsprocessen med at være opmærksom på, hvor stor en del af målgruppen, der tilhører segmenter med særlige behov for støtte for at kunne anvende digitale løsninger, og understøtte de sundhedsprofessionelles møde med den enkelte borger.
Profilerne fra Center for Kræft og Sundhed København viser, at der er en sammenhæng mellem sociodemografiske karakteristika og parathed til at anvende sundhedsteknologi, ligesom også tal fra Danmarks statistik kæder for eksempel alder og køn sammen med anvendelse af digitale tjenester.
Derfor kan ledere i første omgang se på målgruppens sociodemografiske determinanter som kort uddannelse, sygdom og alder og i næste omgang supplere med en nærmere kortlægning med READHY-instrumentet.
Alle skal ikke skæres over en kam
I det daglige møde med borgere eller patienter er det vigtigt ikke at skære alle over én kam, men derimod være opmærksom på særlige udfordringer for de enkelte. Det kunne eksempelvis være, at de er påvirket af deres sygdom, mangler sygdomsindsigt, ikke føler sig forstået, mangler netværk, har svært ved at bruge teknologi samt mangler tillid til it-systemer og nytten af dem. Dette kan afdækkes ved brug af udvalgte skalaer fra READHY eller ved en kort samtale struktureret ud fra de 13 områder i READHY.
Hvis man som i Center for Kræft og Sundhed København er et sted, som i forvejen anvender PRO-skemaer, kan det gøres ved at indlejre udvalgte skalaer i det eksisterende PRO-skema og på den baggrund tilbyde borgere enten onlinetilbud eller tilbud med fysisk fremmøde. På denne måde skal man ikke introducere yderligere arbejdsgange og værktøjer for hverken medarbejdere eller borgere.
Konkrete erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København tyder på, at der kan være modstand blandt personalet, når nye tiltag introduceres. De er dog ofte personafhængige og kan afhjælpes ved at lave en implementering, der adresserer medarbejdernes holdninger og kompetencer, hvor fordele for såvel borgere som medarbejdere italesættes (se boks til højre).
Behov for at indtænke ressourcer til andre tilbud
For de samfundsborgere, der er udfordrede i forhold til at skulle tage digitale tilbud i brug, er der et behov for at indtænke ressourcer til andre tilbud, der ikke i samme grad er baseret på digitale løsninger. Man kan for eksempel stratificere, så borgere med størst behov kan få tilbud om et fysisk møde, mens de, der kan profitere af digitale tilbud, tilbydes alternativer til den fysiske kontakt.
Før pandemien var dette planlagt til afprøvning i Center for Kræft og Sundhed København, men et decideret projekt har ikke været muligt at gennemføre med de gældende regler for fremmøde og gruppebaserede tilbud.
Vi håber at kunne inspirere til nytænkning i forhold til, hvordan regioner og kommuner ved en relativt lille målrettet indsats kan få en bedre forståelse af deres brugere med hensyn til kompetencer, barrierer og ressourcer, så fremtidige tilbud tilrettelægges ud fra borgernes præferencer i forhold til social interaktion og digitale evner. Ved at anvende en personcentreret differentieret tilgang kan man sikre, at tilbuddet til den enkelte borger er så effektivt som muligt, så nye tiltag ikke bare rulles ud over alle.
Gevinsten med vores tilgang er, at vi kan sikre inklusion af ressourcesvage grupper, som godt kan bruge teknologi, hvis de bliver støttet rigtigt eller modtager målrettet oplæring i anvendelsen af de digitale tilbud og teknologier. Dog skal man være opmærksom på, at der fortsat vil være borgere, hvor fysisk fremmøde er den eneste farbare vej.
Referencer
- Social ulighed i sundhed og sygdom: Udviklingen i Danmark i perioden 2010 – 2017. Sundhedsstyrelsen; 2020. ISBN:978-87-7014-206-9
- Danmarks Statistik. It-anvendelse i befolkningen – 2018. Kbh.; 2018. ISBN:978-87-501-2312-5
- Osborne R, Kayser L. Skills and characteristics of the e-health literate patient. BMJ 2018 Apr 16;k1656. [doi: 10.1136/bmj.k1656]
- Kayser L, Karnoe A, Furstrand D, Batterham R, Christensen KB, Elsworth G, Osborne RH. A Multidimensional Tool Based on the eHealth Literacy Framework: Development and Initial Validity Testing of the eHealth Literacy Questionnaire (eHLQ). J Med Internet Res 2018 Feb 12;20(2):e36. PMID:29434011
- Rossen S, Kayser L, Vibe-Petersen J, Ried-Larsen M, Christensen JF. Technology in exercise-based cancer rehabilitation: a cross-sectional study of receptiveness and readiness for e-Health utilization in Danish cancer rehabilitation. Acta Oncol Stockh Swed 2019 Jan 30;1–9. PMID:30698060
- Rossen S, Kayser L, Vibe-Petersen J, Christensen JF, Ried-Larsen M. Cancer Survivors’ Receptiveness to Digital Technology-Supported Physical Rehabilitation and the Implications for Design: Qualitative Study. J Med Internet Res 2020 Aug 5;22(8):e15335. PMID:32755892
- Hassani A, Rossen S, Andersen CW. Socialfaglig sygeplejerske kan mindske ulighed i sundhed. Fag Og Forsk 2020(2):30–35.