Danske Regioner er parat til at være den kommende ansvarlige organisation og myndighed, der skal samle og drive alle sundhedstilbud i et sammenhængende dansk sundhedsvæsen.
Det fremgår af et åbent oplæg fra Danske Regioner efterfulgt af en kronik forfattet af de fem regionsrådsformænd sidst i november.
Regionerne mener at have løst den bundne opgave fra 2007 – det vil sige en virkeliggørelse af et dansk sygehusvæsen i verdensklasse samt omstilling af sygehusvæsenet og specialisering af sygehusstrukturen med flere og hurtigere behandlinger med høj kvalitet.
For ti år siden fremlagde Danske Regioner en bredere vision, ‘Sundhed for alle’. En vision om at række længere ud end til hospitalerne. Der er udviklet nye tiltag, f.eks. specialistrådgivning til almen praksis, faste læger på plejehjem, udgående psykiatriske tilbud, internetbaseret psykologbehandling, sundhedstjek på bosteder, dosispakket medicin og hjemmebehandling. Alt sammen til gavn for patienter og hospitaler på grund af undgåede dyre hospitalsindlæggelser.
Men der mangler fælles incitamenter og fælles ansvar for hospitaler og det nære sundhedsvæsens aktører. ”Drivkraften kan ganske enkelt ikke komme fra sektorer, som ser sundhedsopgaven som enkeltstående opgaver, der skal tildeles og kompenseres økonomisk opgave for opgave. Det er både langsommeligt, bureaukratisk og bidrager ikke til sammenhængende løsninger”, siger regionerne.
Det åbne oplæg ledsages af fem principper for den kommende sundhedsreform med bl.a. direkte folkevalgt ledelse og uddybende incitamenter til at drive det nære og forebyggende sundhedsvæsen og modvirke geografisk og social ulighed i sundhed.
Dertil kommer fem perspektiver med styrket sundhed for ældre, hjælpemidler uden bøvl, et stærkere udgående ansvar for psykiatrien, bedre sammenhæng for borgere med kronisk sygdom samt klart placeret ansvar for udvikling af almen praksis.
Et seriøst oplæg med vigtige bud på forbedringer og helhedstænkning.
Oplægget er allerede blevet kommenteret af Kommunernes Landsforening (KL), der ikke anser det for oplagt med kun én ansvarlig for sundhedsvæsenet. Mens Dansk Industri (DI) hilser oplægget meget velkomment.
Tre måske vigtige fire veje
Men efter 16 år ved roret og erfaringer for samspil og udfordringer med almen praksis og kommunerne savnes regionernes strategiske bud på veje og løsninger for et forbedret sundhedsvæsen. Med rygsækken fuld af viden og erfaringer som topchef kan jeg pege på tre, måske fire vigtige veje de næste år.
1. Øget fokus på de sammenhængende patientforløb fra hospital til kommune
Der bliver flere ældre, men færre sygeplejersker og sosu’er, og den sundhedsfaglige og teknologiske udvikling med nye udrednings- og behandlingsmuligheder og måder vil fortsætte. Derfor kan vi imødese mere ambulant aktivitet og stadigt kortere indlæggelser i lighed med de seneste otte-ti år.
De nye og moderniserede offentlige hospitaler har i overensstemmelse hermed næsten 30 pct. færre senge end i regionernes start i 2007. Kommunerne har siden 2016 oplevet flere plejekrævende borgere efter udskrivning fra hospital og råder nu over næsten 3.900 pladser – og efterlyser løsninger.
Hvad skal der til? I 2021 indgik Region Hovedstaden og Københavns Kommune en aftale om 72 timers lægelig supervision fra hospitalet efter udskrivning. Det er et godt og betryggende initiativ for alle parter, og alle regioner har nu indført samme ordning.
Men det vil ikke være tilstrækkeligt til at holde trit med udviklingen med omlægning fra indlæggelser til ambulante og kortere indlæggelser. For nok er patienterne lægefagligt færdigbehandlede, men hvis patienterne ikke kan klare sig selv, er der jo et uforløst plejebehov. Er det kommunerne, der skal sørge for flere aflastningspladser, eller skal hospitalernes plejeopgaver gøres bedre før udskrivning?
2. En fælles standard velfærdsteknologi-kuffert til monitorering af patienter i eget hjem/institution
Telemedicin, velfærdsteknologi, robotteknologi og AI – alle sammen er relevante begreber på forskellige tidspunkter de seneste 15 år. Der er sket meget siden KOL-kufferten blev lanceret på Odense Universitetshospital (OUH) først i 00’erne. Med en statslig bestyrelse for ”Brugerdreven Innovation” med midler til innovation og dertil en stor ABT-pulje til afprøvning af anvendt ny teknologi, så mange OPP-projekter dagens lys.
Landsdækkende sundhedsteknologi-projekter med stordriftskarakter er desværre en sjældenhed.
Men ganske som Novo Nordisk og Danfoss overbeviste OUH’s direktion om betydningen af LEAN inden for hospitalsområdet midt i 00’erne – det resulterede i landets første store LEAN-strategi i dansk sundhedsvæsen – må og skal der fortsat tænkes effektiv drift for de fem regioner.
Hvad med en fælles “standard velfærdsteknologi-kuffert” med op til 10 typiske og tidssvarende kliniske mobil-devices til hjemmemonitorering (f.eks. blodtryksmåler, EKG, EEG, pipette, peak-flowmeter, iltmætning og blodprøvetagning). Sygehuslægen eller egen læge kan ordinere hjemmemonitorering, og hjemmesygeplejen kan sørge for at transportere, montere de konkret bestilte devices i kufferten på patienten og sikre opkoblingen til et fælles call-center med fælles patientdata fra patient til sygehuslægen og patientens egen læge. En business case og evalueringsguide for alle interessenter er allerede klar. Det er prøvet og det vil være muligt at drive fælles for alle regioner.
3. Shared Care-model for de største kronikergrupper
Godt 36 pct. eller 1.5 mio. kr af alle danskere over 16 år har én eller flere kroniske sygdomme. ”Shared Care” blev indført i 2004 af OUH i forbindelse med ‘den fynske diabetesmodel’ for kronikere med diabetes. Siden er metoden blevet udbredt i regionerne inden for diabetes, men også inden for psykiatri.
Omdrejningspunktet er kvalitet gennem opdateret viden om og til den enkelte borger og patient fra sygehuslægen og den praktiserende læge. Udgangspunktet var tilbage i 2004 en fælles diabetesdatabase eller patientjournal, som sygehuslægen, egen læge og patienten selv kunne tilgå.
Denne tilgang sikrer alle tre parter vished for den rigtige indsats. De løbende evalueringer viser, at dødelighed af diabetes er halveret de sidste 20 år. Tænk, hvad det kunne betyde at udbrede modellen med en sådan klar rollefordeling for øvrige kronikere.
4. Arbejde med gråzonen sundheds- og socialområdet
Den fjerde vigtige vej til et styrket sammenhængende sundhedsvæsen kunne være en bevægelse ind i gråzonen sundheds- og socialområdet. En strategi for afhjælpning af ulighed i sundhed gennem bl.a. psyko-social udredning og rehabilitering vil helt givet være et løft til udvikling af de specialiserede sociale døgntilbud for specifikke sygdomme og udviklingsforstyrrelser til gavn for den enkelte patient, borger og samfundet som helhed.
Så hermed mit bud på tre måske fire veje til konkret styrkelse af et sammenhængende sundhedsvæsen.
