Mens det etablerede sundhedsvæsen i Danmark er fanget i et what’s in it for me-modus efter de seneste strukturudmeldinger, står vi samtidig over for en række kritiske spørgsmål, der kræver handling. For uanset hvordan vi orkestrerer fremtidens struktur-potpourri, vil vi ikke kunne løse den omfattende mangel på sundhedsprofessionelle alene. Det bliver afgørende at styrke samarbejdet med civilsamfundet, og her spiller frivilligheden en central rolle.
Sundhedsvæsenet må fremover have en strategisk interesse i at udvikle et langt tættere og mere organiseret partnerskab med det frivillige Danmark. Ikke som en erstatning for den professionelle indsats, men som et nøje afstemt og koordineret supplement. Det er inden for områder som forebyggelse, genoptræning, støtte til de mest sårbare borgere og hjælpen til patienter på vej tilbage til hverdagen, at de frivillige kræfter kan gøre en markant forskel.
De frivillige bringer en uvurderlig kvalitet ind i det sundhedsprofessionelle arbejde. Deres tid, medmenneskelighed, omsorg og evne til at møde mennesker i øjenhøjde bidrager til varme og nærvær, som styrker både relationer og resultater.
Frivillighedskulturen i Danmark er imidlertid under forandring. Hvor det tidligere frivillige arbejde ofte blev drevet af stabile, langvarige engagementer i traditionelle foreninger, ser vi nu en ny type frivillighed vinde frem. Flere og flere ønsker at engagere sig i kortere, mere fleksible og projektbaserede opgaver, drevet af personlige interesser eller konkrete sager.
Denne udvikling udfordrer både foreninger, NGO’er og sundhedsvæsenet til at gentænke, hvordan vi tiltrækker og fastholder frivillige. Det kræver, at vi tilpasser os de nye former for engagement og åbner for nye måder at samarbejde på.
Civilsamfundet rummer en uforløst ressource, som vi i sundhedsvæsenet endnu ikke har formået at udnytte fuldt ud. Vi ser allerede gode eksempler på patientstøttegrupper, hospitalsfrivillige og NGO-tilbud, men alt for ofte sker det i isolerede indsatser. Hvis vi skal løse fremtidens behov for flere ressourcer og større kapacitet, kræver det, at vi samles om en koordineret indsats. Kun ved at samarbejde på tværs af sektorer kan vi løfte de samlede sundhedsindsatser til gavn for patienter og borgere.
Mange danskere har et ønske om at gøre en forskel for andre – det kan være for den ensomme ældre, den psykisk syge eller de hjemløse. Det er netop på disse områder, at sundhedsvæsenet har brug for en stærkere brobygning til civilsamfundet for at sikre større lighed i sundhed og øge effekten af behandlingsindsatserne.
I de kommende udgivelser af nyhedsbrevet Torsdag 8:30 vil en række frivillige organisationer præsentere deres bidrag til sundhedssektoren og give indblik i, hvor de oplever huller i systemet fra et brugerperspektiv. For os som ledere i sundhedsvæsenet bliver opgaven at række ud og skabe rammerne for et frugtbart samspil med disse ressourcer.
Vi må bevæge os fra et what’s in it for me til et what’s in it for us, hvor vi i fællesskab kan løse den voksende ressourceknaphed. Den leder, der formår at overvinde denne udfordring, vil være en del af løsningen på fremtidens sundhedsvæsen.
