Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Afsættet for at skrive denne antologi er ambitionen om at bidrage med forskellige aspekter i forhold til ledelse af et sundhedsvæsen, som står overfor en gennemgribende transformation. 

Redaktørerne har søgt at bidrage med forskellige vinkler og stemmer, og det er de lykkedes rigtig godt med. Der er bred dækning af ledelsesmæssige aspekter, som også inkluderer eksempler og repræsentation fra alle (nuværende) regioner. 

Antologien er opbygget i fire dele om først borgernes og politikernes forventninger til sundhedsvæsenet, derefter centrale ledelsesopgaver i dagens sundhedsvæsen, en tredje del om aktuelle perspektiver på ledelse i sundhedsvæsnet og til sidst en del om ledelse i et forandret sundhedsvæsen.

Hver af de fire dele er brudt op i kapitler, som alle kan læses uafhængigt af hinanden, alt efter hvad man har brug for og er interesseret i. 

Alle kapitler er yderst læsevenligt struktureret. De indledes med en baggrundsboks, der fungerer som appetizer, der er cases og eksempler undervejs og en opsummering af hovedbudskaber til sidst. Hvert kapitel er opdelt i relativt korte afsnit med en koncis struktur, der holder én til ilden – også hvis man vælger at læse den fra ende til anden for at hente viden og inspiration her og der.

Hovedparten af kapitlerne tager udgangspunkt i hospitalsvæsnet, men er skrevet så man uden videre kan parallelisere, hvis man er leder i andre dele af sundhedsvæsnet eller i en organisation, der arbejder tæt sammen med sundhedsvæsnet.

For at give indtryk af antologiens indholdsmæssige spænd vil jeg tillade mig at omtale nogle enkelte kapitler.

Kapitlet ‘Ledelse i et politisk styret sundhedsvæsen’ tør nøgternt og uden fløjlshandsker beskrive de dilemmaer, der er ved at arbejde og være leder i en politisk ledet organisation, med særligt fokus på hospitalsledelse. En viden, man som medarbejder i en politisk ledet organisation har gavn af at have som baggrundstæppe. Kapitlet er derfor velegnet til uddannelseskurser f.eks. lægers speciallægekursus om samarbejde, organisation og ledelse (SOL-kurser). Kapitlet om driftsledelse giver et interessant historisk rids af udviklingen i styringsmæssige rammer for hospitaler og er nærmest instruktivt i sin form. 

Kapitlet om ‘Personaleledelse’ er et yderst veloplagt kapitel. Det taler til ledere på alle niveauer både i hospitalsvæsenet og uden for dette. Forfatterne får iscenesat transformationsdagsordenens udfordringer i forhold til traditionel personaleledelse og diskuteret tre dilemmaer på en nuanceret og inspirerende facon.

Et enkelt kapitel adresserer eksplicit ‘Ledelse af uddannelse og kompetenceudvikling’ og er super inspirerende. Forfatterne fremhæver tydeligt deres bud på, hvad vi har brug for mere af og hvad vi har brug for mindre af. Forfatterne tager hul på diskussionen om, hvordan vi bygger mere solide og bredere broer mellem den præ- og postgraduate uddannelse og mellem forskellige generationer, så vi lykkes med uddannelse, og alle kompetenceudvikles – hele livet.

Bogens fjerde del om ‘Ledelse i et forandret sundhedsvæsen’ fremstår meget helstøbt, og alle kapitler kan også læses ind i en anden organisatorisk kontekst. Kapitlet ‘Ledelse i fremtidens transformative sundhedsvæsen’ er et inspirerende afsluttende kapitel på den store klinge.

På tværs af kapitler er det tydeligt, at vigtigheden af at have et ledelsesmæssigt fokus på at skabe psykologisk tryghed, som introduceret af professor Amy Edmonson tilbage i 1999, er en forudsætning for, at vi som ledere lykkes med så meget andet. Det sår de forskellige forfattere på tværs af bogen ingen tvivl om. 

Måske nogen under læsningen tænker: »Det ved jeg godt; det har vi arbejdet med i lang tid« – i så fald kan jeg kun opfordre til at tage modet og nysgerrigheden frem og spørge: Hvordan lykkes vi som ledere med det – hvordan synes andre, at vi lykkes med det? Det giver antologien god grobund for.