Vi har alle sammen en tendens til at tro, at den tid vi lever i, er helt anderledes end tidligere. Det er jo noget sludder, men er måske blot udtryk for et i grunden positivt engagement og en lyst til at gøre det bedst mulige på det sted og i den tid, vi er sat på jorden.
Men forandringens vinde blæser. Der har været reformstorme tidligere, men vinden er denne gang kraftigere.
Blæsten er en blanding af tidligere vedtagne planer og aftaler, f.eks. 10-årsplanen for psykiatrien, som mandag 19. maj kom på dagsordenen igen med en aftale, der siger regeringen, fuldender psykiatriplanen – og nye reformer og programmer: Ældrereformen (april 2024), sundhedsreformen (november 2024), uddannelsesreformen (marts 2025) og beskæftigelsesreformen (april 2025). Og hertil initiativer inden for social- og handicapområdet i 2024/2025 og kvalitetsprogram for folkeskolen (marts 2024).
Mange af disse initiativer enten drejer sig om eller påvirker de opgaver, du har som leder i sundhedsvæsenet.
Men opgaven handler ikke blot om at få den enkelte reform til at slå igennem. Reformen og reformerne skal slå igennem sammen og give samlet mening.
Så din opgave som leder er både at drive de forandringer, der ligger direkte på dit felt, men også at kende til og kunne håndtere den indflydelse, andre forandringer kan få på dit felt.
Det vil kræve overblik, men også lyst og overskud til at række ud til andre, tilgrænsende områder, hvor det blæser.
Der findes masser af bøger, du kan læse om forandringsledelse. Og det er da en fornøjelse at læse om eller af Kotter, Leavitt, Levin og Hamel og Snabe.
Tre greb
Men for ikke at drukne mellem for mange opgaver, for mange forventninger og for mange forandringsteorier, vil det være godt med tre nyttige greb.
Først at vi midt i kompleksiteten er tydelige og tilrettelægger vores indsatser så enkelt som muligt.
Dernæst at vi er enige om at frisættelse får reelt indhold – så ledere og medarbejdere får et reelt større råderum – og også at vi gør op med nulfejlskultur og heksejagt på fejl og mangler.
Og så endelig at vi har fokus på ledelse i mellemrummene – mulighederne ligger i høj grad i mellemrummene. Mellem myndigheder, mellem civilsamfundet, det offentlige og det private, mellem fag.
Og ikke mindst mellem reformerne.
