Ny bog argumenterer for, at kunstig intelligens kan gøre sundhedsvæsnet menneskeligt igen – men der er også udfordringer.
Af Peter Mandrup Jensen
Den amerikanske kardiolog Eric Topol er ude i et nobelt ærinde: Kan vi ikke finde ud af at bruge kunstig intelligens, AI, til at forbedre sundhedsvæsenet og gøre det humant igen? Topol har en vision om, at vi i den bedste af alle verdener kan få et nyt og stærkt samvirke mellem patient, læge og maskine.
Baggrunden er, at verden i dag er af lave. Især USA. I USA er sundhedssektoren nr. 1 for så vidt angår antal beskæftigede amerikanere, man bruger over 11.000 dollars per person om året på sundhed svarende til omkring 18 procent af samfundets ressourcer, og en dag på hospital koster omkring 4.600 dollars – bare for opholdet.
Samtidig er der masser af spild og fejl. Befolkningens tillid daler, og sundhedspersonalet stresser og brænder ud. En patient har cirka 12 minutter til en første konsultation og cirka 7 minutter til et kontrolbesøg. Det er overfladisk medicin – ”shallow medicine” – der praktiseres.
Vi har fået et sundhedsvæsen, som ikke længere er humant, siger Topol. Vi skal have substans og dybde ind i sundhedsvæsenet igen, og her kan AI skabe de påkrævede forbedringer. Deraf titlen på bogen, ”Deep Medicine”.
AI kan skabe forbedringer
Ifølge Topol kan vi med AI give ny substans og dybde til sundhedsvæsenet, og han giver i bogen mange og gode beskrivelser af den nytte, som AI konkret giver inden for eksempelvis radiologi, kardiologi, patologi, oftalmologi og dermatologi.
Inden for disse områder har AI uden tvivl store potentiale til at give meget væsentlige forbedringer i kvalitet og patientforløb inden for ikke mindst diagnostik.
Lidt overraskende er der dog også potentiale inden for andre områder, hvor jeg i hvert fald ikke havde tænkt AI som en væsentlig mulighed – for eksempel psykiatri. Topol beskriver ganske interessante eksempler på anvendelse af AI ved behandling af blandt andet depression og refererer en forsker for at sige, at ”A virtual shrink may sometimes be better than the real thing”.
Vil ikke erstatte personale
På en lidt bredere bane er Topol skeptisk over for det perspektiv, at AI kan blive en form for generel erstatning for læger og sundhedspersonale. Han stikker på en venlig, men bestemt, måde en nål ind i den overdrevne hype om AI:
Nej, AI vil ikke udrydde alle fejl, hospitalsindlæggelser og genindlæggelser.
Nej, AI kan ikke løse kræftens gåde.
Nej, alle læger og sygeplejersker vil ikke blive erstattet af AI.
Men på flere og flere konkrete områder vil AI give og giver allerede i dag nye muligheder. Og selv om AI ikke overflødiggør læger og sygeplejersker, vil der være en meget stor påvirkning af opgaver, processer og arbejdsgange i sundhedsvæsenet – noget der er en væsentlig ledelsesopgave i at forsøge at både styre og støtte.
Der er også risici
Topol er samtidig tydelig omkring risici ved AI:
- “Privacy”: Kan vi beskytte os mod uretmæssig udnyttelse af vores egne sundhedsdata?
- ”Safety”: Skal der være skrappere regler for myndighedernes godkendelse af anvendelsen af AI?
- ”Transparancy”: Kan vi stole på, at AI er uden bias (der er set eksempler på det modsatte)?
- ”Legal issues”: Kan vi være sikre på, at AI holdes ansvarlig for konsekvenser ved anvendelsen?
Topol er ikke naiv og er meget bevidst om, at der ikke er nogen som helst garanti for, at udviklingen vil gå i den retning, han håber og ønsker. Gennem bogens 321 sider – plus fyldige noter og indeks – får vi dog nogle glimtvise håb om, at den buldrende digitalisering og udviklingen af AI har potentiale for at give os nogle af sundhedsvæsenets grundlæggende værdier tilbage i en eller anden form.
Vi skal genopdage sundhedsvæsenet
Hvordan skal vi så konkret forsøge at påvirke den rasende, digitale udvikling? ”We have to get out in the front of it now to be sure this goes in the right direction,” siger Topol.
Først og fremmest skal vi ikke forsøge at konkurrere med maskinerne på maskinernes præmisser. Det er et tabt slag. Allerede i dag er AI mennesket fuldstændig overlegen på mange, konkret afgrænsede områder.
Derfor skal vi en anden vej rundt: ”As machines get smarter, humans will need to evolve along a different path from machines and become more human”. Vi skal genopdage, genopfriske og prioritere sundhedsvæsenets grundlæggende dyder. Vi skal blive mere empatiske og indfølende, mere lyttende og mere psykisk og fysisk nærværende i relationen mellem sundhedsprofessionel og patient.
Eller som Topol citerer en amerikansk læge fra for næsten 100 år siden: ”The secret of the care of the patient is caring for the patient” – et elegant ordspil, der vanskeligt kan oversættes til dansk.
Når algoritmen møder virkeligheden
Topol kommer meget, meget vidt omkring i den relativt korte bog, og den er ikke letlæst, men dog forholdsvis let at læse. Hvis han skøjter lidt let hen over særligt interessante emner, kan det fyldige noteapparat hjælpe en videre.
Topol forekommer mig som praktisk leder at være godt ”grounded” og siger eksempelvis, at det er fint med tests og forsøg med AI, men at den afgørende test sker, når algoritmen møder virkeligheden, og at det ikke er alt, der burde fungere, som faktisk fungerer.
Det glæder mig også, at Eric Topol ikke har en nem opskrift på syv trin, der giver et sikkert, velfungerende sundhedssystem, som bygger på AI. Men to pointer har jeg i hvert fald selv samlet op og tror på:
- AI har på mange – og flere og flere – områder et potentiale til at støtte, aflaste og bistå med både kvalitet og effektivitet i en række af vores processer og kan understøtte mange af de udviklinger, vi i øvrigt går og arbejder for at fremme
- AI er en enorm forandringskraft for hele samfundet og ikke mindst sundhedsvæsenet, så lad os prøve at styre (eller i det mindste påvirke) retningen af udviklingen
Læs bogen, bliv klogere og tænk over, hvordan vi udnytter mulighederne og prøver at undgå fælderne. Og følg eventuelt @EricTopol på Twitter, hvor han er overordentlig aktiv omkring blandt andet AI.
Eric Topol
How Artificial Intelligence Can Make Healthcare Human Again
Basic Books, 2019
