
Det er en velskrevet og ikke for lang bog (180 sider), de to forfattere fra Roskilde Universitet og IT-Universitetet har skrevet. Udgangspunktet er en ph.d.-afhandling. Bogen er en bearbejdet version af afhandlingen fra 2021 og består af fire kapitler: Hvad er digital stress? Hvordan er sammenhængen mellem digitalisering og digital stress? Hvordan ser digital stress ud i praksis? Og cliffhangeren: Hvordan kan vi mindske digital stress?
Intuitivt forstår jeg som de fleste vist begrebet digital stress. Og møder det. Her i formiddags vrissede min kollega Martin hen over sit elektroniske device: »Nu er jeg fandme træt af det«. Det var vist både wi-fi’en og to-faktor-autentifikationen, der gik på nerverne.
Det at bogen er en bearbejdet ph.d.-afhandling mærkes og er både godt og mindre godt. Godt, fordi det er en stringent og velargumenteret bog. Mindre godt, fordi den på nogle praktiske ledere nok kan virke lidt fersk. Der gøres noget ud af, at bogen er fagfællebedømt; så måske vil bogen hellere være en videnskabelig artikel end »en håndbog for ledere og medarbejdere« – som der står på forsiden?
Kapitlet om hvad digital stress er, kommer godt omkring forskellige tilgange til begrebet og forskellige måder at måle stress på. Det understreges, at stress kan være både episodisk og kronisk, og der skrives direkte, at stress er en både naturlig og uundgåelig del af livet. Godt at få det sagt tydeligt.
Men derfor er det måske lidt mærkeligt, at det også anføres, at mens stress er en naturlig del af livet, gælder ikke for digital stress. Det forekommer ikke mig indlysende. Hvordan skulle den digitale del af verden kunne være eller blive stressfri?
Mens kapitlet om digitalisering og digital stress er ganske kort, er kapitlet om digital stress i praksis bogens længste. Der identificeres i kapitlet 14 forskellige ‘digitale stressorer’, der er opdelt i fire kategorier.
Bogens næste skridt er at identificere ni forskellige ‘forpligtelser’. Det er forpligtelser i den forstand, at det er noget, som medarbejdere møder på deres digitale arbejdsplads, og det er forpligtelser, som når man ikke kan leve op til dem, kan bidrage til digital stress. Forpligtelserne er ganske forskellige og rækker fra medarbejderens pligt til at sikre kontinuerlig kompetenceudvikling, over pligterne til at have overblik og være produktiv til pligterne til at stå til rådighed og kommunikere godt.
De ni forpligtelser foldes så igen ud til 28 delelementer, som bruges som skelet til at give eksempler på digital stress. Der nævnes mange forskellige problemstillinger, og jeg tror, de alle sammen er rigtige og relevante, men det er – for mig i hvert fald – lidt for svært at skelne mellem det vigtige og det mindre vigtige i beskrivelsen.
Men så til det fjerde kapitel, cliffhangeren: Hvordan kan vi mindske digital stress?
Der er nogle omfattende tjeklister, som man kan lade sig inspirere af – men på en del områder forekommer det, at man vil for meget. Jeg havde gerne set, at der havde været færre emner, men at man var kommet dybere ned i det, som er mest væsentligt.
Bogens fokus er langt hen ad vejen vidensarbejdere og vidensarbejdspladser – så anvendelighed er sikkert størst der. Og lidt mindre i de store servicevirksomheder, som f.eks. sundhedsvæsenet jo i høj grad også er. Der tales om ‘møder’ og om ‘arbejdsmobil’ og om ‘hjemmearbejde’.
Der er gode refleksioner om emner, man skal være opmærksom på i forbindelse med både anskaffelse, implementering og drift af digitale løsninger. Men der er altså igen for mange emner, der omtales for overfladisk til, at det rigtigt giver ny indsigt.
Flere steder bruges ordet ‘arbejdslivsbalance’. Det er rosværdigt at oversætte det engelske work-life balance, men jeg synes ikke, det er et nyttigt begreb. Arbejde er vel en del af livet?
Jeg er heller ikke glad for bemærkningen om, at der skal være en »balance mellem digital teknologi og trivsel«. Underforstået: mere teknologi -> mindre trivsel; mindre teknologi -> mere trivsel. Det er nok heller ikke en nyttig måde at se verden på.
Så summa summarum en velskrevet og velargumenteret bog. På en del områder gabes der over for mange delemner, så vi ikke kommer rigtigt ned i dem. Men der er en lang række relevante tjeklister – ‘opskrifter’, som vil være fornuftige at lade sig inspirere af. Om end jeg selv vil sortere noget i antallet af ingredienser.
Digital stress på arbejdspladsen
Af Raluca A. Stana og Hanne Westh Nicolajsen.
Djøf Forlag, 2024, 180 sider.