Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Den kendte færøske forfatter William Heinesen beskriver i en af sine romaner »Færøerne, dette lille land midt i Atlanterhavet, som et sandkorn i en balsal«. 

Færøerne er en øgruppe bestående af 18 større og mindre øer beliggende i Nordatlanten mellem Skotland, Island og Norge. Der bor cirka 55.000 mennesker på Færøerne, der har et areal på 1.400 km² og en kystlinje på 1.117 km. Færøerne er lidt mindre end Bornholm, men større end f.eks. Langeland og Samsø.  

Det færøske sygehusvæsen består af tre sygehus – det centrale Landssjúkrahúsið i hovedstaden Tórshavn, Suðuroyar Sygehus på Tvøroyri i syd og Klaksvíkar Sjúkrahús i Klaksvík i nord. Sygehusene samarbejder tæt og dækker tilsammen hele befolkningens sygehusbehov. 

Sygehusene er en del af det færøske sundhedsvæsen og velfærdssystem og finansieres af Færøernes Landsstyre. Behandling er gratis for alle borgere, der har fast bopæl på Færøerne.

Siden 2019 har sygehusvæsenets ledelsesstruktur været organiseret med en øverste ledelsesgruppe bestående af de tre sygehusdirektører på henholdsvis Klaksvíkar Sjúkrahús, Suðuroyar Sjúkrahús og Landssjúkrahúsið. Sygehusdirektøren for Landssjúkrahúsið fungerer som øverste leder af denne ledelsesgruppe. 

Alle sygehuse har hver sin ledelse, som styrer dagligdagen. Vicedirektøren med lægefaglig baggrund varetager denne funktion for alle tre sygehuse (og rejser imellem), mens vicedirektøren med sygepleje som baggrund er der én af på hvert sygehus.

Borgere henvises fra praktiserende læge eller speciallæge til sygehusene ved behov, men der er også selvhenvendere. Mere specialiseret behandling foregår oftest på Landssygehuset i Tórshavn. Hvis sygehusene på Færøerne ikke kan tilbyde den nødvendige behandling, sendes patienter som oftest til Danmark – særligt ved avancerede operationer, kræftbehandling eller sjældne sygdomme. Der findes en lægehelikopter, som kan flyve mellem øerne og transportere patienter til Landssygehuset ved akutte tilfælde. 

I Sygehusvæsenet arbejder cirka 1.100 medarbejdere. Sygehusene får hver deres bevilling på finansloven og refererer til sundhedsministeren, som også er ansættelsesmyndighed for ledelsen på de tre sygehuse. Tilsyn med sygehusene bliver udført på samme måde som i Danmark, og Styrelsen for Patientsikkerhed varetager landslægeembedet på Færøerne.

Klaksvíkar Sjúkrahús

Klaksvíkar Sjúkrahús er beliggende i Færøernes næststørste by, Klaksvik, og er med sine 140 årsværk et moderne regionalhospital. Sygehuset dækker Nordøerne og nordøst-området med et samlet opland på 8.000–10.000 borgere. Dertil varetager sygehuset nogle landsdækkende funktioner.

Forestil jer et sundhedsvæsen, hvor transport til nærmeste akuthospital kan tage flere timer – ikke på grund af afstand alene, men på grund af storm, mørke og et hav, der ikke spørger om tid.

Sådan var virkeligheden i fiskeribyen Klaksvík i slutningen af 1800-tallet. Når alvorlig sygdom ramte, kunne håbet om overlevelse være afhængigt af vejrudsigten. 

I dette lille samfund begyndte noget at røre på sig: sundhed måtte være tilgængelig også uden for hovedstaden. Befolkningen havde i cirka 10 år argumenteret over for det færøske Lagting, at det var nødvendigt, at lægen, som passede Nordøerne og omegn, havde et sygehus, hvor patienterne kom til ham, i stedet for at lægen skulle række ud til patienterne.

I 1895 kom Dr. Bartsch til Færøerne. Han var en meget vellidt og innovativ læge med store ambitioner. Med hans hjælp blev der doneret penge fra både erhvervslivet og borgere, således at der i 1898 stod et lille, hvidt sygehus med nogle få senge i Klaksvík. I dette lille sygehuse var der en lille stab af dedikeret personale, hvor både læge og sygeplejersker (for det meste ufaglærte) havde ansvaret døgnet rundt. Udstyret var primitivt og hygiejneforholdene langt fra nutidens standarder. Det, man manglede i ressourcer, fandt man til gengæld i engagement, samarbejde og det lokale fællesskab.

Klaksvíkar Sjúkrahús var det første egentlige regionshospital på Færøerne. Allerede dengang blev der arbejdet efter principper, som mange danske sundhedspersoner vil genkende: nærhed til patienten, kontinuitet i behandlingen og høj grad af tværfaglighed – af nødvendighed, men også af faglig overbevisning.

I løbet af 1900-tallet voksede sygehuset side om side med byen. Klaksvíkar Sjúkrahús blev udvidet med moderne faciliteter. Selv med moderniseringen har hospitalet bevaret en lokal forankring og høj fleksibilitet, som man sjældent ser i større systemer. Her fungerer generalister og specialister side om side, og man løfter i flok.

Lille hospital med stor betydning

I dag fungerer Klaksvíkar Sjúkrahús som et robust og velfungerende sygehus, der dækker hele Nordområdet og hele Færøerne inden for enkelte specialer. Sygehuset spiller også en vigtig rolle i beredskabet på Nordøerne.

På sengeafsnittet, som er en blandet medicinsk og kirurgisk sengeafdeling med 22 faste sengepladser, ligger også det dagkirurgiske afsnit og opvågning. Skadestuen er en åben skadestue til skader inden for 24 timer. Skadestuen varetager også patienter fra lægevagten, der bor i sygehusets område. Der er døgndækning fra vagtværelse eller fra hjemmet hos flere funktioner så som ambulancetjenesten, laboratorium og røntgenafdelingen. 

Sygehuset rummer de fleste funktioner som på sygehusene i de nordiske lande, bare i et meget mindre format. Medarbejderne er engagerede og arbejder i tværfaglige teams, der ofte må tænke kreative løsninger, da befolkningsgrundlaget er lille. 

En anderledes hverdag, men med samme kerne

Blandt meget andet har sygehuset en særdeles veludbygget terapienhed med alle de faggrupper, der varetager senhjerneskadede patienter. Neurologerne, der er knyttet til teamet, kommer som konsulenter cirka en gang om måneden fra danske sygehuse. 

Klaksvíkar Sjúkrahús har et tæt samarbejde med Bodil Eskesen Center, som varetager højtspecialiseret rehabilitering til de færøske patienter, som bliver sendt til Rigshospitalet. Patienterne bliver flyttet til Klaksvíkar Sjúkrahús, når det vurderes, at patienten kan flytte fra højt specialiseret til specialiseret rehabilitering. Klaksvíkar Sjúkrahús modtager også apoplexia cerebri-patienter i fase 2 (medicinsk stabile) fra Landsygehuset. Terapienheden er udstyret med moderne udstyr som sengecykel, robotarm og andet.

Landsdækkende søvnambulatorium for hele Færøerne er etableret på Klaksvíkar Sjúkrahús. Der er to søvnsygeplejersker knyttet til ambulatoriet, som varetages af lunge/søvnlæge på Vejle Sygehus. Kommunikationen og dokumentationen er digital, lægen ordinerer fra Vejle Sygehus i den færøske patientjournal og konsultationer foregår over Teams. Lægen er to uger om året på sygehuset og ser de mere komplekse patienter. De patienter, som ikke kan behandles på sygehuset, bliver sendt til RespirationCenter Øst.

Lægebemandingen på sygehuset er lille. Der er altid en læge i forvagtslag. Det kan være en færøsk eller dansk læge. Lægen i forvagtslaget er oftest en erfaren læge, der enten er færdiguddannet eller ved at afslutte sin specialeuddannelse. Der er altid en kirurgisk overlæge i bagvagt, i øjeblikket inden for specialerne parenkymkirurgi og håndkirurgi. 

Der er specialelæge inden for  medicin i dagtimerne, som tager sig af stuegang med mere. I øjeblikket arbejdes der med, at specialelæger i forskellige medicinske specialer skiftes til at komme fra Landssygehuset til Klaksvíkar Sjúkrahús. 

Det næste bliver, at specialelægerne får mulighed for at se deres ambulatoriepatienter i patienternes nærområde, så det bliver lægerne, der flytter sig i stedet for patienterne, som ofte er ældre mennesker. 

Danske og nordiske læger

I gennem flere år er dygtige speciallæger fra de nordiske lande kommet til Færøerne for at konsultere  patienter. Speciallægerne kommer fra Norge, Sverige og Danmark for at udføre alloplastikker af hofte og knæ. 

Klaksvíkar Sjúkrahús begyndte at skifte hofteled i 1988, samtidig som denne procedure blev indført på sygehuse i Danmark. Der er også et stort klientel af urologiske patienter på sygehuset. Inden for det urologiske område er der et samarbejde med Aalborg Universitetshospital. Skulderoperationer laves af skulderlæger, der kommer fra Gentofte Hospital, fodledsoperationer med speciallæger, der arbejder på sygehuse i Norge, og næste år introduceres idrætskirurgi og idrætsmedicin på sygehuset. 

Udenlandske sundhedsfaglige, der kommer til Klaksvík, oplever typisk en kultur med høj, faglig standard, men også med mere autonomi, større patientnærhed og en stærk teamfølelse. Man er tættere på både patienterne og beslutningsvejene.

Arbejdet på Klaksvíkar Sjúkrahús giver en bred klinisk erfaring, man er i tæt kontakt med patienterne, arbejdslivet balanceres med et nært lokalsamfund og en spektakulær natur, som dem, som bor på Færøerne, nok ikke værdsætter lige så højt som dem, der kommer til øerne. 

Den seneste tilføjelse til udstyret på Klaksvíkar Sjúkrahús er en gave fra erhvervslivet i anledning af sygehusets 125-års jubilæum: En 3T MR-scanner. Denne scanner er et stort bidrag til det færøske sygehusvæsen, idet den bl.a. gør det muligt at foretage avancerede prostata-scanninger på Færøerne. Det betyder, at patienterne kan komme hurtigere videre i deres udrednings- og behandlingsforløb.

Klaksvíkar Sjúkrahús blev bygget på omsorg, ansvar og fællesskab. Den samme drivkraft mærkes stadig i dag, når sundhedspersoner fra Færøerne og Danmark løfter i flok, uanset om de står på Rigshospitalet, Vejle Sygehus eller højt mod nord i Klaksvík.