Faglig ledelse er afgørende for at lykkes med en reform

LEDEREn ny politisk struktur skaber i sig selv ikke de ønskede forandringer. Det kræver ledere, der tør tænke innovativt og gå forrest. Ledere som kan inddrage alle aktører og skabe medejerskab til fremtidens sundhedsvæsen, skriver Kirsten Wisborg og Per Bennetsen fra DSS’ bestyrelse.

Så kom regeringens udspil til en sundhedsreform. I Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet bakker vi fuldt ud op om regeringens intentioner med reformen, nemlig at skabe en struktur, der i højere grad end den nuværende skaber rammerne for at styrke det nære sundhedsvæsen, sikre en mere ligelig adgang til læger og bedre tilbud til patienter og borgere med kronisk sygdom og multisygdom. 

Om alle delene i udspillet rammer helt plet, vil vi i første omgang lade stå usagt. Til gengæld er der en ting, som står helt klart efter gennemlæsning af regeringens udspil, nemlig at der forestår et stort arbejde med at implementere reformen, og at det kommer til at kræve kompetente ledere på alle niveauer og i alle dele af sundhedsvæsenet. 

For strukturerne er jo rammer, og rammer skal udfyldes af os, som til dagligt leder de opgaver, borgerne med rette forventer, at vi løser. Det kræver ledere, der tør tænke innovativt og går forrest i de mange forandringer, sundhedsområdet står overfor. Ledere, som har viljen til at indgå i nye samarbejdsrelationer og skabe fællesskaber med kolleger fra andre sektorer. Som har mod til at slippe fokus fra egen afgrænset opgave til den større fælles opgave – og måske endda afgive en lille smule kontrol ind i eget område. Ledere som evner at sikre en bred inddragelse af alle aktører både for at alle kompetencer kommer i spil, men også for at skabe medejerskab til fremtidens sundhedsvæsen blandt de mange, der skal bidrage til løsningerne. 

Kort sagt – ledere som sætter borgeren og patienten foran strukturer og organisatoriske grænser.

Regeringen lægger i udspillet op til en ændret fordeling af opgaver mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. Det ændrer dog ikke ved, at alle tre aktører også i fremtiden skal løse vigtige opgaver i det samlede sundhedsvæsen, og at der fortsat vil være tre partnere, der sammen skal kunne skabe forløb, hvor borgere og patienter oplever sammenhæng, effektivitet og høj kvalitet uafhængigt af hvem, der løser opgaven. Risikoen for, at det modsatte sker, vil fortsat være til stede. 

I regeringens oplæg til en sundhedsreform står der: »Der er derfor brug for en ny politisk organisering, hvor regioner og kommuner i langt højere grad samarbejder og forpligtes til i fællesskab at udvikle et sundhedsvæsen, der hænger sammen, er nært og er til stede dér, hvor patienterne har brug for det.«

I oplægget fra regeringen lægges der op til, at sundhedsrådene får store opgaver og store beføjelser. Sundhedsrådene er tiltænkt opgaven at sikre den rette arbejdsdeling i nærområdet, herunder at hospitalerne orienterer sig udad, samt planlægningen af almen praksis. Vigtige opgaver!

En ny politisk struktur skaber dog i sig selv ikke de ønskede forandringer. Skal det ske, er det helt centralt, at de stærke faglige relationer, der allerede i dag eksisterer mellem ledere på hospitaler, i kommuner og i almen praksis fastholdes og udbygges. Det bliver fundamentet for det videre gode og ligeværdige samarbejde i de nye strukturer. 

Uafhængigt af, hvor tæt den politiske ledelse rykker på driften, vil det være lederne, der skal skabe forandringer og omsætte og udleve de politiske ambitioner for et »sundhedsvæsen tæt på dig«. Det kræver faglig ledelse af os alle og er en afgørende forudsætning for at lykkes med transformationen af sundhedsvæsenet.

Regeringen har en ambition om, at sundhedsreformen skal blive et opgør med social ulighed og geografisk ulighed. Et vigtigt element i at opnå dette er at sikre en bedre lægedækning i alle dele af landet og at styrke det almen medicinske tilbud. 

Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet bakker fuldt ud op om, at alle borgere skal sikres nem og lige adgang til almen medicinske sundhedsydelser. Men at tro, at det i væsentlig grad vil mindske social ulighed, er naivt. Social ulighed influeres af mange faktorer og sundhedsvæsenet spiller her i virkeligheden en mindre rolle og er kun en blandt mange brikker i den samlede indsats fra velfærdssamfundet. Det fratager ikke sundhedsvæsenet et ansvar for at bidrage, men alene kan sundhedsområdet ikke lykkes med mindske social ulighed.

I Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet vil vi fortsat påtage os opgaven at samle ledere på tværs af de tre sektorer og bidrage til dialogen om, hvordan det samlede sundhedsvæsen skal drives og tage sig ud i fremtiden. Selskabet ønsker at præge udviklingen i det danske sundhedsvæsen og er et tværfagligt netværk og inspirationsforum for aktører i det danske sundhedsvæsen med interesse for strategisk og operationel ledelse. Det netværk er der mere end nogensinde behov for, når vi skal lykkes med at skabe gode rammer for sundhed for alle borgere i Danmark. 

Mere om forfatterne