I Danmark står vi over for en historisk mulighed med en ny folkesundhedslov, der kan skabe fundamentet for en sundere fremtid for os alle. Men lad os være klare – det er kun en god idé, hvis den indeholder de rette elementer.
Det er på tide, at vi hæver folkesundhedens dagsorden på alle niveauer, også det nationale. En folkesundhedslov må ikke kun handle om enkelte niveauers eller sektorers sundhedsopgaver. Den skal handle om, hvordan hele samfundet kan fremme sundheden, også gennem lovgivning og de rette incitamenter på tværs af fagområder, sektorer og civilsamfund.
Vi ved, hvad der koster flest liv og reducerer gode leveår og livskvalitet i Danmark: Tobak, alkohol, fysisk inaktivitet og ulighed i sundhed.
Vi har stadig mange rygere, og hvert år bliver tusindvis af unge afhængige af nikotin, mens tobaksindustrien fortsætter med at designe produkter, der fastholder dem i afhængighed. Vi ved, at nikotinforbrug før 25-årsalderen kan skade hjernens udvikling permanent.
Hvis vi ønsker at beskytte vores unge, kan vi ikke vente længere. Ved at hæve aldersgrænsen og stræbe efter en nikotin- og tobaksfri generation kan vi redde tusindvis af liv. Vi ser, at lande med den strammeste tobakslovgivning har færrest unge rygere.
Danmark kan gøre det bedre. Vi har et ansvar for at sikre, at vi ikke lader tobaksindustrien fortsætte med at udnytte unge mennesker, når vi ved, at vi har værktøjerne til at forhindre det.
Og det er absurd, at vi i Danmark stadig tillader 16-årige at købe alkohol, selvom vi ved, at jo tidligere unge begynder at drikke, desto større er risikoen for afhængighed og skader senere i livet. Alkohol er en af de største årsager til kræft og tidlig død, men der mangler politisk handling. Vi ved at lande med højere aldersgrænser har lavere alkoholforbrug blandt unge. En del af en effektiv folkesundhedslov skal være at hæve aldersgrænsen for al alkohol til 18 år – alt andet er uansvarligt.
Når det gælder fysisk inaktivitet, ser det heller ikke godt ud. Hvis fysisk inaktivitet var en virus, ville vi have en pandemi. Kun 30 pct. af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt til at bevare sundhed og trivsel. Det er ikke holdbart. Med folkesundhedsloven kan vi ændre dette, og Danmark har potentiale til at blive verdens mest aktive land – hvis vi tør satse på det.
Ulighed i sundhed – en voksende kløft vi skal lukke
Sundhed må ikke afhænge af postnummer, uddannelse eller indkomst. Men i dag lever de rigeste i Danmark op til 10 år længere end de fattigste – og kløften vokser. Det er uacceptabelt. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi et samfund, hvor sundhed er forbeholdt for de få.
For at lukke denne kløft er der to afgørende tilgange, som folkesundhedsloven må adressere. Først skal uligheden angribes der, hvor den opstår – nemlig uden for sundhedsvæsenet. Mange af de faktorer, der skaber ulighed i sundhed, ligger i boligforhold, arbejdsforhold, uddannelse og sociale vilkår. Derfor må en effektiv folkesundhedslov ikke kun fokusere på sundhedsområdet, men også på at skabe forandringer på tværs af samfundets sektorer, der kan fremme lighed i sundhed. F.eks. bedre boliger, god adgang til fællesskaber og gode daginstitutioner med kvalitetspædagogik.
Derudover, når vi møder sundhedsvæsenet eller sundhedstiltag, skal der differentieres og prioriteres for at kompensere for den ulighed, der allerede findes. Det betyder, at sundhedsindsatserne skal tilpasses de specifikke behov i forskellige grupper og at de grupper, der er mest sårbare – f.eks. dem, der er længst fra arbejdsmarkedet eller har dårligst sociale forhold – får ekstra støtte.
Den sociale ulighed i sundhed er ikke en naturlov. Det er et resultat af politiske beslutninger eller fraværet af dem. Derfor må folkesundhedsloven ikke blive en politisk uklar ønskeliste. Den skal være et målrettet og forpligtende redskab, der kan skabe de nødvendige strukturelle forandringer. Kun sådan kan vi fremtidssikre et sundere Danmark for alle.
Forpligtende målsætninger og opfølgning er nødvendige
Hvis en folkesundhedslov for alvor skal løfte folkesundheden, skal den være konkret, målrettet og forpligtende. Ellers bliver loven ikke det styringsværktøj, der kan lede til de nødvendige forandringer. Loven skal indebære bindende mål og tydelige pejlemærker, som der kan monitoreres og følges op på. Den skal bl.a. sikre, at der er ambitiøse og konkrete mål for at reducere tobaksforbruget, mindske alkoholforbruget, øge fysisk aktivitet og mindske sundhedsforskelle – og alle aktører forpligtes på at levere de resultater, vi sammen har sat os for.
Vi har ikke brug for flere rapporter, der samler støv. Vi har brug for en folkesundhedslov, der forpligter og skaber reel, varig forandring. Folkesundhed er en samfundssag. Folkesundhed kræver politisk handlekraft, klar retning og ambition. Det håber og tror vi på, der er blandt vores politikere. For tiden er inde til at sikre alle i Danmark en bedre folkesundhed.
