Ud over at vi kan forstå dem, englænderne, kan man også blive inspireret af deres måde at drive dels sundhedsvæsen, dels ledelse på. Nogle gange, i hvert fald. Det knager aktuelt i det britiske sundhedsvæsens fuger, men til gengæld er der også fuld turbo på debatten om, hvordan NHS bør rettes op.
I september kom Darzi-rapporten udarbejdet af The Rt Hon. Professor the Lord Darzi of Denham OM KBE FRS FMedSci HonFREng. Titler kan de også…
Darzi-rapporten er en enmandsrapport med de åbenlyse svagheder, det indebærer. Styrken er til gengæld den ligefremhed, rapporten præsenterer sine findings med. Her er der en verden til forskel fra Sundhedsstrukturkommissionens rapport.
Lord Darzi har syv hovedanbefalinger, herunder anbefaler han at genskabe medarbejdernes engagement og styrke patienters indflydelse. Vi bør have en skrappere økonomisk prioritering af almen praksis, psykiatri og den nære sundhed, og lord Darzi vil forenkle og innovere den nære sundhed – praksissektoren, den sociale sektor og kommunerne.
Og så et par anbefalinger, som har rigtig meget med ledelse at gøre: Det anbefales at drive produktiviteten på hospitalerne op, og det anbefales at sikre, at planer faktisk implementeres.
Der skal altså mere fokus på produktivitet. Det er en diskussion, som i de seneste fem – måske ti – år ikke har været særlig levende i det danske sundhedsvæsen. Måske fordi produktivitet ofte er blevet forvekslet med en form for hovedløs jagt på øget aktivitet. Men produktivitet drejer sig i sin bedste form jo om at bruge sundhedsvæsenets (mange) ressourcer på at skabe de bedst mulige resultater. Altså finde en reelt bæredygtig måde at have et sundhedsvæsen på.
Og dernæst har Lord Darzi fat i, at det er fint med planer, men de skal implementeres i virkeligheden. Så lad være med at finde på nye top-down-strukturer eller -organisationsformer, men brug energien på at implementere planerne, så de får reel effekt.
Disse to elementer burde inspirere den danske debat om sundhedsreform, hvor der bør være mere debat om ledelse i sundhedsvæsenet.
Så hvis man må ønske sig noget af vores politikere (og det er der jo mange der gør i tiden), så ville ønsket på den ene side være tydeligere krav til sundhedsvæsenet ledere, og på den anden side politisk opmærksomhed, politisk opbakning og friere rammer til at opnå de krævede resultater. Apropos regeringens mantra om frisættelse.
Hvor er det herligt, at de velopdragne, formelle og velklædte briter kan udtrykke sig direkte og inspirerende. Der ligger både en Darzi-rapport og et bilagsbind, men kig blot på de 12 sider, som resumeet fylder. Det er særdeles stærkt formuleret.
Det er en god inspiration til den danske debat om sundhedsreform, hvor vi skal tale mere om ledelse.
