Snart integreres og ligestilles somatik og psykiatri i det danske sundhedsvæsen, men for patienter med både psykiatriske og somatiske lidelser er kløften stadig dyb. Der er behov for, at vi ledelsesmæssigt skærper blikket på det hele menneske og sætter tempo på arbejdet med at finde løsninger, der løfter integrationsarbejdet fra at være en organisatorisk forandring til reel ligestilling.
Forestil dig at komme på skadestuen med en brækket arm og blive mødt af skepsis: Er du sikker på, det ikke bare er noget psykisk? Det lyder absurd, men for mennesker med psykiske lidelser er det at blive mødt med skepsis i forhold til symptombilledet desværre en virkelighedsnær situation.
Der eksisterer en mærkbar skillelinje i det danske sundhedsvæsen – en kløft mellem somatik og psykiatri, mellem krop og sind. Og i denne kløft udfordres ligestillingen i sundhed. Hvis vi skal have udbytte af den forestående integration mellem somatik og psykiatri, er der behov for at bygge en meget stærk bro over den kløft – og gerne med turbo på. For den reelle ligestilling kommer ikke af sig selv, bare fordi vi slår de to områder organisatorisk sammen.
Væk med kløften
I 2023 udgav Behandlingsrådet rapporten vedrørende ulighed i somatisk behandling af patienter med psykiske lidelser. Rapportens konklusion understreger, at der er tale om en omfattende ulighedsproblematik, der ikke kun er begrænset til nogle få, specifikke psykiatriske lidelser.
Kan vi påstå, at vi har et ligeværdigt sundhedsvæsen, når en af grupperne med de største behov møder de største barrierer?
Vi har talt om det i årevis – om behovet for at integrere og ligestille somatik og psykiatri. Holdninger hertil har været mangeartede. Alt fra fuld opbakning, men også det modsatte – modstand. Alt imens har den psykiatriske patient ofte måtte kæmpe dobbelt, både med sin lidelse og med systemets manglende sammenhæng.
Derfor glæder jeg mig på alle borgeres vegne over, at sundhedsreformen lægger op til at skabe rammerne for et sundhedsvæsen af høj kvalitet i alle dele af landet og uanset om man som borger har brug for pleje eller behandling af fysisk eller psykisk sygdom.
Særligt glædeligt er det, at der i marts 2025 er indgået aftale mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner om de konkrete rammer for ligestillingen og integrationen af psykiatri og somatik i forhold til organisering, ledelse og implementering.
Af aftalen fremgår det, at parterne er enige om, »at psykiatrien skal ligestilles med de øvrige lægefaglige specialer, og at psykiatrien og somatikken ledelsesmæssigt og organisatorisk skal integreres. Dette skal først og fremmest sikre, at man som patient oplever større sammenhæng i sit patientforløb, også på tværs af specialer. Integrationen og ligestillingen skal understøtte sundhedsrådenes mulighed for at løfte kvaliteten i den tværgående indsats for mennesker med både psykiske og somatiske lidelser. Det skal samtidig understøtte den fortsatte afstigmatisering af psykisk sygdom.«
Behov for acceleration
Der er mange gode intentioner i aftalen, ligesom der allerede er mange gode eksempler på samarbejde på tværs af somatik og psykiatri til gavn for patienter og pårørende. Men udviklingen skal accelereres – for der er meget på spil for denne gruppe af borgere.
Accelerationen skal ske med vished om de fem hovedudfordringer, som det faglige oplæg til 10-årsplanen for psykiatri og mental sundhed påpegede:
- Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet og sammenhæng.
- Utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i de eksisterende tilbud.
- Utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser.
- Stigmatisering og manglende prioritering og ligestilling på området.
- Utilstrækkelig forskning, faglig udvikling og manglende prestige.
Der er iværksat en stor indsats for at bekæmpe utilstrækkelighederne med fastsættelse af 19 mål og et løft af psykiatrien med 4,6 mia. kr. frem mod 2030. Sundhedsstyrelsen har lavet prioritering til de kommende års indsatser på baggrund af anbefalinger fra Det Nationale Råd for Psykiatri.
Opgør med tidligere tiders utilstrækkeligheder kræver store indsatser. Nu skal de bæres af flere skuldre med den forestående integration og ligestilling af somatik og psykiatri. Det ser jeg frem til, for det skaber nye muligheder for at sætte tempo på udviklingen.
Psykisk sygdom er en folkesygdom med store konsekvenser
Fire ud af fem personer vil i løbet af deres liv få en psykisk lidelse. Psykisk sygdom kan have store konsekvenser. At lide af psykisk sygdom behøver dog ikke at være en langvarig eller kronisk tilstand, men uden de rette indsatser i tide kan problemerne udvikle sig og blive både mere alvorlige og varige.
Et grundlæggende problem er stadig det stigma, der omgiver psykiske sygdomme. På trods af kampagner og øget oplysning som bl.a. ‘EN AF OS’, eksisterer der stadig en opfattelse af, at psykisk sygdom er mindre ‘rigtig’ end fysisk sygdom.
Det får konkrete konsekvenser. Studier viser, at mennesker med svær psykisk sygdom dør ca. 10-15 år tidligere end den øvrige befolkning. Ikke nødvendigvis af deres psykiatriske lidelse, men bl.a. af ubehandlede somatiske sygdomme som hjerteproblemer, diabetes og kræft.
Der er med andre ord tale om en meget stor gruppe af borgere, hvor der er et stort potentiale for at hjælpe dem bedre til gavn for den enkelte, for de pårørende og for samfundet generelt.
Med fællesskab skal lighed bygges
Noget af problemet bunder i organiseringen. Psykiatri og somatik er adskilt – i ledelsesstrukturer, budgetter, uddannelser og nogle gange også fysisk placering. Det betyder, at en patient med psykisk lidelse, som også har somatiske sygdomme, ofte må navigere i to parallelle verdener uden garanti for koordinering eller sammenhæng.
Personalet kan stå alene med opgaver, der kræver viden og ressourcer fra begge verdener. I psykiatrien skal man kunne identificere somatiske symptomer, mens man i somatikken skal kunne håndtere psykisk sårbarhed. Men organiseringen støtter dem ikke tilstrækkeligt i dette. Vi risikerer at skabe en faglig afmagt og i sidste ende en mulig dehumanisering af patienterne.
Ligestilling i sundhed, herunder integration og ligestilling af somatik og psykiatri, er ikke kun et spørgsmål om organisering og ressourcer, men også om kultur, holdninger og ledelse. Den psykiatriske patient skal ses som en borger med ret til samme kvalitet i behandlingen som alle andre.
Det kræver, at vi rækker ud til hinanden i alle dele af sundhedsvæsenet, men også at vi ser på sundhed som et samlet hele, hvor krop og psyke er uløseligt forbundet. Vi skal se mennesket og ikke kun diagnoserne.
Psykiatriens historie rummer et omfangsrigt antal eksempler på ikke evidensbaserede behandlingsmetoder som f.eks. indespærring i dårekister, kolde og varme bade, LSD-behandling og det hvide snit. Heldigvis er meget blevet bedre, men er historien med til, at psykiatrien har været sat i bås som noget man skulle tage knapt så alvorligt fordi det også til tider kan være vanskeligt at forstå psykisk sygdom?
Nu skal somatik og psykiatri integreres og ligestilles, og vi skal have utilstrækkelighederne fjernet. Vi må spørge os selv, hvilket sundhedsvæsen vi ønsker.
Vi skal turde forestille os noget anderledes. Vi skal se os selv som et nyt fællesskab, der nu giver mulighed for at lykkes sammen på nye måder. Vi skal turde omfavne forandringen med alle de usikkerheder og fordomme, der eksisterer.
Ambitionen
Hvis vi virkelig mener, at alle skal have adgang til lige og helhedsorienteret behandling, og vi skal indfri ambitionerne med sundhedsreformen, så må vi have mod til at tænke i nye løsninger. Det stiller krav til os alle.
Vi skal som ledere være klar med ambitionen, og den er klar i forhold til integration og ligestilling af somatik og psykiatri. Vi skal have hævet den gennemsnitlige levealder for borgere med psykisk sygdom. Det er ikke et velfærdssamfund værdigt, at mennesker med svær psykisk sygdom dør 10-15 år tidligere end gennemsnitsbefolkningen. Det må, kan og skal vi kunne gøre bedre!
Vi kan forbedre gennem konkrete indsatser. Ved at bygge bro over kløften via tværgående innovationsprojekter og læringsfællesskaber. Ved fokuseret kompetenceudvikling af vores medarbejdere, så vi sikrer, at der er den grundlæggende forståelse for, hvordan krop og psyke spiller sammen, og hvordan vi behandler mennesker med problemstillinger som går på tværs. Ved at skabe tryghed i nye fællesskaber og opgaver.
Vi skal skabe arenaer for faglig refleksion, udvikling og innovation, hvor medarbejdere med indsigt fra begge sider af kløften bringes sammen og udvikler nye måder at skabe sammenhængende patientforløb på. Ved at inddrage og række ud til vores samarbejdspartnere i almen praksis, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne.
Vi skal være til for det hele menneske
Skal der bygges bro over kløften, så skal vi være til for det hele menneske og se sundhed som et samlet hele – hvor krop og psyke er uløseligt forbundet. Vi skal bære håbet for vores patienter. Håbet om at man kan komme sig, få bedre liv og ikke være udsat for markant større overdødelighed. Det kan vi kun, hvis vi danner fælles ny kultur og nye normer for, hvordan vi gør tingene.
Vi skal transformere og omforme. Vi skal som ledelse skabe rammer, som sikrer plads til, at de fagprofessionelle kan udvise gejst og kreativitet i udviklingen af løsningerne, som kan medvirke til at indfri ambitionen.
Værdien, vi skal stå på, er, at vi skal være til for det hele menneske. Ligestilling i sundhed handler ikke kun om køn, etnicitet eller indkomst. Det handler også om at sikre, at din diagnose – uanset om den er fysisk eller psykisk – ikke afgør, om du får den hjælp, du har brug for.
Det handler om at samle sundhedsvæsenet og sætte de fagprofessionelle fri. Fri til at være nysgerrige og have modet til at finde og udvikle de gode løsninger. For patientens skyld. For de pårørendes skyld. Og for vores alles skyld.
