TEMA: FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. Fremtidens sundhedsvæsen skal ikke alene have fokus på behandling af sygdomme, men have rettet blikket mod deres opståen og hvordan de kan afhjælpes gennem proaktiv tilgang. Kommunerne er en nøgle hertil.
Mens vi venter på Fisker-kommissionens udspil til ikke mindst sundhedsvæsenets fremtidige struktur for sygehuse, almen praksis og kommuner, er først regionerne og sidenhen KL og PLO kommet med indspil. Senest har Sundhedsstyrelsen proklameret, at en tredjedel af hospitalernes aktivitet burde kunne flyttes til det nære sundhedsvæsen.
Der er mange bolde i luften: Hvem skal påtage sig hvilke opgaver i fremtiden? Og hvordan kan rollerne gøres klare og enkle ?
Fokus synes for nuværende centreret omkring udredning og sygdomsbehandling, hvilket er forståeligt, da vi alle ønsker den bedste behandling ved sygdom. Men hvis vi isolerer dette fokus, risikerer vi at negligere den anden uvurderlige kerneopgave i sundhedsvæsenet – forebyggelse og sundhedsfremme. Denne opgave er ikke kun essentiel, den kræver også et dybere og mere fremadskuende samspil med patienter og civilsamfund.
Forebyggelse og sundhedsfremme har en kortere historie som vidensområde sammenlignet med sygehusområdet, så der må udvises tålmodighed med opbygning af en ny og anderledes tænkning. Men har kommunerne siden 2007 nu formået at indfri forventningerne til at udgøre den proaktive frontlinje i kampen mod helbredsproblemer og sygdommes opståen?
Kommunerne er de mest oplagte forvaltere af netop denne opgave. Deres brede myndigheds- og opgaveportefølje giver dem mulighed for at udvikle et mere robust samfund rettet mod en øget bevidsthed om det sunde liv.
Nytænkning og empowerment skal bidrage til, at borgerne fremover ønsker at tage større ansvar for eget helbred. I disse bestræbelser bliver samarbejdet mellem sektorerne vigtige. Hvis det skal lykkes, skal borgerne konkret have fokus på valg af livsstil, proaktiv risikohåndtering og tidlig adgang til forebyggende sundhedstiltag.
Kommunernes fokus må og skal derfor i den fremadrettede forebyggelse være rettet mod egentlig sundhedsoplysning og kulturel forandring.
Det kommende arbejde med Fisker-kommissionens anbefalinger vil forhåbentligt inkludere et centralt kapitel om forebyggelse og sundhedsfremme.
Der bør allokeres ekstra ressourcer til forebyggelse i kommunerne (og i nogen grad også til sygehuse og almen praksis) som en langsigtet investering med afkast inden for forskning, uddannelse og infrastruktur. Alt sammen noget der kan fremme en forebyggelseskultur. En proaktiv tilgang som vores samfund ikke kan være foruden, og som vil og skal være omkostningseffektiv og bæredygtig på langt sigt.
Kommunerne har således potentiale til at blive arkitekterne bag innovative samarbejdsmodeller, der udforsker, udvikler og udformer sundhedsfremmetiltag og modeller for sammenhængende forløb mellem sygehuse og kommuner.
Lad kommunerne fortsætte med denne vigtige sundhedsopgave i stedet for at pålægge dem en nærsygehuslignende rolle, hvilket kun vil mudre opgavefordelingen mellem sundhedsaktørerne.
Hvordan kan forebyggelsen lykkes?
Der skal tænkes anderledes med bredt udformede målsætninger for befolkningens sundhed i forskellige livsfaser. Forebyggelse skal opleves som en integreret del af hverdagen i skolerne, institutionerne, på arbejdspladserne, grønne områder mm. Desuden skal ulighed i sundhed indtænkes målrettet i ligningen, så udsatte børn og unge får tilbudt målrettet støtte til nye og bedre livsvaner.
Det kalder på udvidelse af samarbejdsrelationer, ejerskab og målrettet forskning på en lang række kendte og også helt nye områder. Det kræver handling og fælles commitment i spændingsfeltet mellem politik og praksis og en økonomisk opprioritering af folkesundheden.
Fremtidens sundhedsvæsen skal derfor ikke alene have fokus på behandling af sygdomme, men skal have rettet blikket mod deres opståen, og hvordan de kan afhjælpes gennem proaktiv tilgang.
Kommunerne har potentiale til at blive nøgleaktører i denne transformationsproces, hvor forebyggelse bliver hjørnestenen for et bæredygtigt sundhedsvæsen og for den enkelte borger.
