Mens vi går omkring i vores egne små cirkler og tænker på, hvad sundhedsreformen vil gøre ved Danmark, vores sundhed og – måske – vores egen stilling i sundhedsvæsenet – buldrer det i verden omkring os. Også på sundhedsvæsenets område.
I USA, som vi for tiden af flere grunde er manisk optaget af, er der også gang i forskellige ting i sundhedsvæsenet. Der er stor opmærksomhed om, at sundhedsministeriet skæres voldsomt ned med flere tiltag. Med oprindeligt 82.000 ansatte forventes ministeriet ifølge The New York Times at komme ned på 62.000. Det sker gennem reduktioner af personale på prøve, tilbud om fratrædelse og så et stort antal egentlige afskedigelser.
Reduktionerne målrettes tilsyneladende mod de dele af ministerområdet, som sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. synes mindst godt om, nemlig Food and Drug Administration (FDA) og Center for Disease Control and Prevention (CDC). Og så skæres der hårdt i en række forskningsprogrammer.
Som sundhedsministeren siger: »We’re going to do more with less«. Det må man sige.
Dertil er der i USA en glødende debat om vaccinationer og for tiden en mæslingeepidemi i Texas, Kansas og andre stater. Blandt andet.
Hos vores lidt nærmere venner i UK er det for et par uger siden annonceret, at regeringen vil nedlægge NHS England. Altså ikke det nationale sundhedsvæsen, NHS, men den institution, man etablerede i 2013 som bindeled mellem sundhedsministeriet og de 42 regionale Integrated Care Boards (ICB).
Ideen med NHS England var at skabe armslængde mellem regeringen og de regionale bestyrelser og ledere. Den armslængde skal nu bort. Regeringen vil nu reducere bureaukratiet, og NHS skal »tilbage under demokratisk kontrol«. Bag ved ændringen ligger også et ønske om at reducere statens udgifter, da man aktuelt har voldsomme statsfinansielle udfordringer.
Der skal skæres omkring 20.000 stillinger bort med reformen. Ifølge The Guardian måske 30.000. Det samlede NHS har i alt mere end en million ansatte.
Endnu mere indholdsmæssigt interessant er nok reformplanerne i Tyskland. I november 2024 blev vedtaget en plan for fremtidens hospitaler, Krankenhausversorgungsverbesserungsgesetz. Planen indebærer ret drastiske forandringer. Finansieringen vil blive lagt om, så den ikke længere er aktivitetsafhængig, og hospitalsstrukturen vil blive forandret og antal hospitaler reduceret væsentligt.
I dag er der i Tyskland omkring 1.800 hospitaler. Det vil forholdsvis svare til, at vi havde omkring 140 hospitaler i Danmark. Og det har vi jo ikke haft i de sidste hundrede år.
Baggrunden for planerne er ønsket om en stærkere specialisering og bedre koordinering mellem de enkelte hospitaler samt en reduktion af omkostninger. Og så er der i øvrigt mange hospitalssenge, der aktuelt er lukkede på grund af personalemangel.
Set fra et dansk synspunkt virker de tyske planer ikke blot interessante, men decideret fornuftige – både omkring finansiering og struktur.
Men tilbage til vores egen andedam. Ja, her er der jo også en sundhedsreform på trapperne, som mange ledere allerede nu arbejder for at forberede. Men giv de planer, der rumsterer i udlandet, lidt opmærksomhed også. Man siger jo, at det, der sker i USA, kommer til Danmark med 10 års forsinkelse. Til gengæld er vi måske 10 år foran Tyskland.
Under alle omstændigheder skal vi være meget mere opmærksomme på at studere og lære af udenlandske erfaringer. Uanset hvad vi lige umiddelbart synes om dem.
