Sundhedsrådet Østsjælland og Øerne er kommet godt fra start. 2026 er jo et forberedende år, så det er begrænset, hvor mange beslutningssager der vil være i 2026 – det kan godt udfordre en politiker. Rådene er en ny konstellation med nye politikere, der skal samarbejde. Samtidig har der været valg til regionsråd og kommunalbestyrelser i november 2025, og der er derfor en del nyvalgte politikere i sundhedsrådet.
Tidligere samarbejdede man politisk i sundhedsklyngerne. Her var der en klynge med Sjællands Universitetshospital/Nykøbing Falster og de tre kommuner omkring, og en klynge med Sjællands Universitetshospital (Køge og Roskilde) og de seks kommuner omkring. Nu er disse to tidligere organisationer langt sammen, samtidig med at der er kommet et nyt regionsråd, som er forberedende for hele den kommende Region Østdanmark.
Sundhedsråd Østsjælland og Øerne består af Sjællands Universitetshospital og ni kommuner. Sundhedsrådet er et af de to råd i Region Sjælland, men fra 2027 hvor Region Sjælland og Region Hovedstaden lægges sammen, en del af Region Østdanmark.
De første møder
I vores sundhedsråd har vi bl.a. brugt de første møder på at drøfte den bundne opgave omkring opgaveflytning fra kommune til region. Det vil sige den akutte, specialiserede sygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettede forebyggelse og specialiserede genoptræning og dele af den avancerede genoptræning.
Samtidig har der været opmærksomhed på at lære hinanden at kende, drøfte samarbejde og ikke mindst blive præsenteret for diverse relevante datapakker. Der skal være en fælles forståelse for befolkningen i hele sundhedsrådet. Det gælder bl.a. i forhold til sygdomstyngde, lægedækning og social ulighed i den enkelte kommune, men også forskelle mellem kommunerne.
Når de første sager handler om at noget skal flyttes fra kommune til region, har det været gavnligt, at det har været en bunden opgave fra ministeriet. Men det har også været særdeles fordelagtigt, at vi fra regionen har brugt tid på at lære kommunerne og opgaverne at kende, og at vi på embedsmandsniveau har haft en fælles forståelse for, at vi vil løse det til gavn for borgerne.
Politisk har man et ansvar for, at borgerne bliver stillet bedst muligt. Derfor har der været stor interesse for opgaveflytning fra de kommunale politikere. Der har naturligt også været et fokus på økonomi og ressourcer, der skal flyttes fra en sektor til en anden.
Det er dog overraskende hvor positivt, det er blevet behandlet i sundhedsrådet. Det betyder, at der er politisk enighed om, at den kommunale akutsygepleje overgår til regionen og at sundheds- og omsorgspladserne drives af kommunerne på en horisontal samarbejdsaftale de næste to år, hvor regionen har myndighedsansvaret gældende fra 1. januar 2027. Desuden overgår den specialiserede rehabilitering og avanceret genoptræning til regionen og den patientrettet forebyggelse drives af kommunen med en horisontal samarbejdsaftale også fra 1. januar 2027.
Store afstande og stor sygdomsbyrde
Jeg oplever rigtig stor opmærksomhed på sundhedsrådene og ikke mindst på vores sundhedsråd.
Sundhedsreformen har stor fokus på ulighed og nærhed og det er også noget, der har stor opmærksomhed både internt i vores sundhedsråd, men også i den kommende Region Østdanmark. Specielt sydpå i vores sundhedsråd er der store afstande, stor sygdomstyngde og mangel på sundhedspersonale, herunder specielt praktiserende læger.
Sundhedsrådet Østsjælland og Øerne har stort potentiale, når man ser på intentionerne med sundhedsreformen. Men der er også en opmærksomhed på, om disse råd kan få tingene til at ske.
Hvem beslutter?
Det er interessant, hvornår noget skal være en politisk beslutning i et sundhedsråd, en politisk beslutning i et regionsråd, eller hvornår det enkelte akutsygehus eller den regionale direktion kan træffe en beslutning. Det tror jeg er noget af det, vi kommer til at drøfte de kommende år.
I modsætning til de tidligere sundhedsklynger er der økonomi i sundhedsrådene. Det betyder, at samtidig med man kan beslutte noget politisk, kan man også tildele økonomi til en opgave. Det er vigtigt, at vi på akuthospitalerne bliver dygtige til at drøfte muligheder og konsekvenser med politikerne. Den mulighed har vi nu, og jeg forventer mig meget af de dialoger, vi skal have. Vi har på akuthospitalerne en opgave med at blive mindre og flytte opgaverne mere nært og at sikre os, at vi tilbyder samme behandling til alle borgere, og dermed sikrer os, at vi får givet tilbuddene til de borgere, der ikke af sig selv henvender sig.
Det er en omstilling for klinikerne. Men klinikerne er også dem, der har de konkrete erfaringer og kendskab til evidens. Så en dialog med politikerne om konsekvenser og mulige udfordringer ved politiske beslutninger vil være meget fordelagtigt.
Formalia og substans
På de første møder i sundhedsrådet har der været en del generiske dagsordner. Det har været nødvendigt både for at indføre rådet i den nye kommende Region Østdanmark, men også sikre sig at alle sundhedsråd i kommende Region Østdanmark har den samme viden og forståelse.
Der har dog også været politisk bestilte dagsordner som for eksempel børne- og ungepsykiatri. Psykiatri og specielt børne- og ungepsykiatri har stor opmærksomhed, fordi man både i vores sundhedsråd og i resten af landet ser en stigning i antallet af børn og unge. der mistrives og henvises til psykiatrien.
Der er derfor en stor opmærksomhed på, hvordan vi kan lykkes på området, og hvordan man understøtter integration af somatik og psykiatri til gavn for borgerne. Politikerne får en stor opgave med at se på tværs af region og kommuner og på tværs af somatik og psykiatri. Det er nyt og noget, som både de og vi som klinikere skal øve os i.
Nærhed og lighed – men hvordan?
For sundhedsråd Østsjælland og Øerne og for Sjællands Universitetshospital har det været meget vigtigt at få drøftet intentionerne i sundhedsreformen. Specielt er det vigtigt for os at drøfte nærhed og lighed op imod de nuværende og kommende dagsordener.
Det er min fornemmelse, at man både politisk og som klinikere har mange forskellige perspektiver på lighed og nærhed. Som eksempel skal man overveje, at sundheds- og omsorgspladser placeres tæt på gode transportmuligheder og i tilknytning til befolkningstæthed til gavn for pårørende og personale – og at man ikke altid kan imødekomme ønsker om placering i alle kommuner, når det også skal være økonomisk bæredygtigt.
Nærhed og lighed kan både drøftes hver for sig og sammen. Vi skal sammen finde en fælles forståelse for opfattelsen af nærhed og lighed samtidig med, at vi skal udfordre hinandens perspektiver. Det tror jeg er et af de områder, vi skal arbejde meget med i vores sundhedsråd og i hele Region Østdanmark.
Vores løsninger skal også være bæredygtige, menneskelige og økonomiske. For eksempel skal de raskeste mennesker kunne tåle at transportere sig længere, hvis bare der er en god infrastruktur, så der bliver mulighed for at tilbyde dem, der har færre ressourcer, mere sundhed og mindre sygdom og et forløb, de kan overkomme tæt på deres bopæl eller alternativt en mere direkte vej til behandler.
Fagligt dialogforum
I forbindelse med det enkelte sundhedsråd skal der etableres et fagligt dialogforum. Det er et forum bestående af klinikere fra både akuthospitalerne, praktiserende læger og kommuner.
Fagligt Dialogforum skal hjælpe med at omsætte sundhedsrådets beslutninger til konkrete borger- og kliniknære indsatser og styrke sammenhængen i patientforløb på tværs af sektorer. Forummet bliver et vigtigt bindeled mellem de strategiske beslutninger og den hverdag, hvor medarbejdere, borgere og patienter møder sundhedsvæsenet.
Der vil også være en mulighed den anden vej rundt. At forummet kan komme med anbefalinger, ønsker til politiske drøftelser og tiltag, som man kan drøfte politisk.
For mig er det rigtig vigtigt, at vi får politikere og klinikere til at mødes og drøfte forskellige perspektiver. Vi har alle det fælles mål, at vi vil gøre det bedste for patienterne/borgerne, og derfor skal vi drøfte de forskellige perspektiver, så vi kan vælge den rigtige løsning.
Inddragelse af patienter og pårørende
I tilknytning til hvert enkelt sundhedsråd bliver der også etableret et patient- og pårørendeudvalg. Det har vi hos os endnu ikke fået etableret, idet vi afventer retningslinjer fra ministeriet. Det ser jeg meget frem til, i det alt det vi arbejder med jo skal være til gavn for patienterne og deres pårørende.
Derfor er det utroligt vigtigt, at vi – både klinikere og politikere – drøfter forandringer og nye løsninger med patienterne og hører deres perspektiver. Vi har på Sjællands Universitetshospital to velfungerende patient- og pårørenderåd. De har allerede tilkendegivet, at de er meget interesserede i at indgå i udvalget.
Store opgaver ligger foran
I Sundhedsråd Østsjælland og Øerne går vi nu i gang med at drøfte nærsundhedsplaner. En spændende drøftelse. Noget af det nye i sundhedsreformen er, at man både politisk og fagligt skal arbejde mere sammen, beslutte mere sammen og træde ind over andres områder.
Akutsygehusene skal række mere ud til primærsektoren, bistå med undervisning, og sikre smidige patient/borgerforløb mere nært. Politisk skal de regionale politikere også tættere på kommunerne og kommunerne tættere på akutsygehusene i forhold til beslutninger.
Det er interessant, hvordan dette udvikler sig i sundhedsrådene. For kommunalpolitikerne er sundhedsområdet vigtigt, men en kommunalpolitiker har også mange andre vigtige områder, som til tider kan veje tungere end sundhedsområdet. For eksempel skoler og daginstitutioner og beskæftigelsesområdet.
Men det bliver spændende at se, om det lykkes at få bundet det hele sammen, og om det at akuthospitalerne skal række mere ud i det nære kan komme til gavn for alle borgerne i kommunerne. Det er jo det, der er intentionen med sundhedsreformen.
