Masser af succes – og det, der hører til

KronikDet var lige præcis, hvad jeg ønskede for Behandlingsrådet, da jeg 1. november 2020 begyndte opbygningen af Danmarks første HTA-organisation, Behandlingsrådet. Toethalvt år senere er det vel på tide at spørge sig selv, om vi har opnået den succes, jeg drømte om?

1. november 2020 blev Behandlingsrådet som organisation etableret, og et halvt år senere – i juni 2021 – åbnede vi officielt dørene og begyndte de første evalueringer og analyser.

Behandlingsrådets opgave er at levere evidensbaserede anbefalinger om brugen af sundhedsteknologier i Danmark. Vores genstandsfelt er bredt og omfatter alt fra hjerteklapper til apps, fra knæproteser til glukosemålere, fra støttestrømper til CT-scannere, og vi beskæftiger os både med nye og veletablerede sundhedsteknologier. 

Basis for anbefalingerne fra Behandlingsrådet er et systematisk evalueringsarbejde med udgangspunkt i fire elementer: Klinisk effekt og sikkerhed, patientperspektiv, organisatoriske implikationer og sundhedsøkonomi. Evalueringsarbejdet foretages af Behandlingsrådets sekretariat i samarbejde med fagudvalg, som man kender det fra f.eks. Medicinrådet. Anbefalingerne afgives af rådet, og opgaven med at implementere anbefalingerne er placeret i regionerne. 

Behandlingsrådet er etableret af de fem regioner, men er en selvstændig og uafhængig organisation under Danske Regioner.

At opbygge en ny organisation fra bunden

Behandlingsrådet er etableret med fokus på at levere mest mulig sundhed for pengene, og som udgangspunkt for Behandlingsrådets etablering har regionerne søgt national inspiration fra bl.a. Medicinrådet samt inspiration fra internationale evalueringsinstitutioner, som arbejder med sundhedsteknologier. 

Som mange nybyggere ved, så tilstøder der ofte uafklarede elementer og nye spørgsmål i takt med, at en byggeproces skrider fremad – også selvom der forinden er foretaget et grundigt forarbejde. 

Der var også lavet et grundigt forarbejde forud for etableringen af Behandlingsrådet. Det til trods, har der været mange elementer at tage stilling til i opbygningen af en ny organisation: 

En ting har været at udvikle og implementere det faglige set-up i Behandlingsrådet, men som embedsmand opvokset i store offentlige organisationer, så er opgaven med at opbygge en ny, mindre, uafhængig organisation en radikalt anderledes disciplin. For lad det bare være sagt: Der er ret stor forskel på at drifte en stor offentlig virksomhed med masser af historik, politik og kultur i væggene, og så på at bygge en lille organisation op med hverken pynt på væggene eller kulturelle normer i murene. 

Vi har derfor fra dag ét gjort os mange overvejelser om, hvilke kompetencer, vil vi prioritere, hvilken organisation og kultur vil vi gerne være kendt for? Hvilke fordele og ulemper der er ved at være små og uafhængige? Og hvordan kan vi udnytte det til fordel for Behandlingsrådet som organisation og for sundhedsvæsenet som sådan? 

Der er sikkert mange svar på de spørgsmål, men noget af det, som jeg i processen har defineret som min ambition for Behandlingsrådet er, at vi skal være dialogskabende og åbne, at vi leverer et fagligt stærkt og vedkommende bidrag til sundhedsvæsenet, og at vi gør os umage og har det godt, når vi går på arbejde.

Den nemme toer?

I 2017 blev Medicinrådet etableret og i slutningen af 2020 kom Behandlingsrådet til. Vi ser det som en dyd at skabe så meget entydighed som muligt på et komplekst felt og genbruger gerne løsninger udviklet af andre aktører. Men det til trods, så er virkeligheden bare, at den nemme toer mere er et ideal end en realitet. 

Medicinrådet har trådt mange stier, som vi i Behandlingsrådet kunne benytte os af. Samtidig har vi måttet erkende, at der ofte er behov for tilpasninger, nye modeller eller andre tilgange, når vi skifter fra lægemidler til sundhedsteknologier. Selvom målene for Medicinrådet og Behandlingsrådet i sidste ende er ens, så er der store forskelle i eksempelvis genstandsfelter, modenhed i regulering og lovgivning, videnskabelige traditioner og organiseringen på indkøbsområdet. 

Lægemiddelområdet i Danmark og internationalt er på mange områder langt foran det sundhedsteknologiske område. Bl.a. har man i Danmark en tradition for en centraliseret organisering med fora som RADS, KRIS, nu Medicinrådet og med Amgros som central indkøber af sygehusmedicin.

Inden for det sundhedsteknologiske område har der ikke været lignende organisationer at bygge videre på; indkøb sker decentralt i regionerne, og der har ikke været tradition for systematisk evaluering af teknologierne før ibrugtagning i Danmark, hvilket bl.a. har den konsekvens, at producenterne af sundhedsteknologier har meget forskellige setups til at levere evidens for deres teknologi. 

I mange aspekter er sundhedsteknologi-området således mere umodent end lægemiddelområdet, og derfor kræver det både tålmodighed og vedholdenhed at implementere de nye arbejdsgange, systematikker og krav, som Behandlingsrådet medfører. 

Vores succes er således ikke noget, vi alene kan skabe, men noget, vi skal skabe i samarbejde med en lang række andre aktører. Uden et positivt samspil med producenter, hospitaler og indkøbsorganisationerne i regionerne er det således svært for os at opnå succes. 

”Enten er I med os eller også er I imod os”

Behandlingsrådet skal stille de kritiske spørgsmål til brugen af sundhedsteknologier og det vidensgrundlag, der ligger til grund for valg, indkøb og brug og af sundhedsteknologier: Hvilket behov skal teknologien imødekomme? Hvad siger patienterne til brugen af teknologien? Hvilken evidens understøtter brugen af en teknologi frem for en anden? Har implementeringen konsekvenser for andre dele af sundhedsvæsenet? Og hvordan ser sundhedsøkonomien ud i forhold til brugen af teknologien? 

Vi skal dog ikke kun stille spørgsmålene. Vi skal sammen med dygtige repræsentanter i fagudvalgene også være med til at besvare dem. 

For at Behandlingsrådet kan levere uvildige evalueringer og svar på ovenstående spørgsmål er der behov for, at vi er tæt på sundhedsvæsenets drift, men samtidig skal vi som sekretariat også holde afstand. 

Den tætte kontakt er vigtig, fordi vi skal vide, hvad der rører sig på hospitalerne og i regionerne – og for at vide hvilke nye teknologier, der er på vej. 

Samtidig skal vi holde den rette afstand til det kliniske, administrative og politiske niveau i regioner og i virksomheder, så der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved Behandlingsrådets uvildighed og uafhængighed i forhold til de sundhedspolitiske dagsordener, både lokalt og nationalt. 

Vores opgave er dog ikke løst, når der er udgivet evaluering og analyser og R

rådet har afgivet anbefalinger. Hvis vores produkter ikke er anvendelige som beslutningsgrundlag for regionerne, ikke accepteres af det faglige niveau og ikke får en reel betydning for virksomhederne bag teknologierne, så mister vi vores eksistensberettigelse. Vi skal som sekretariat sammen med rådet derfor gøre os umage på mange niveauer for at levere produkter, der kan medvirke til, at vi lykkes. 

Vi er således hverken med eller imod – nok snarere begge dele på en gang. 

Hvad ville der ske, hvis vi ikke var der?

Det er jo et spørgsmål, som man skal være varsom med at stille. Mange ting i livet ville således ikke kunne stå gennem denne test. Alligevel tænker jeg, at det er vigtigt, at vi hele tiden forholder os til spørgsmålet. Vi skal således altid kunne svare på, hvad vores opgave er, og hvem vi er til for? Heri ligger også svaret på, hvad der ville ske, hvis vi ikke var her.

Men er der så behov for Behandlingsrådet? Ja, det vil jeg mene: 

Aldrig har så mange aktører på sundhedsområdet været enige om, hvad der er sundhedsvæsenets største udfordringer, og sjældent har jeg hørt så mange være enige om, at prioritering er en del af løsningen. 

Behandlingsrådet er ikke i sig selv en prioriteringsinstitution, men vi kan levere grundige, uvildige analyser med fokus på både patientnære, kliniske, organisatoriske og sundhedsøkonomiske konsekvenser og dermed bidrage til at sikre et solidt og evidensbaseret grundlag som udgangspunkt for beslutninger omkring teknologier og behandlinger i regionerne. 

Hver eneste dag er omkring 500.000 teknologier i brug på vores hospitaler. Disse teknologier dækker alt fra stents til stomiposer, til ultralydsscannere og AI-løsninger. Hvis vi ikke systematisk evaluerer i hvert fald nogle af disse teknologier, så kan vi risikere at spilde patienternes og klinikernes tid, samt ende med at bruge finansiering på mindre gode sundhedsteknologier og ikke have finansiering til de endnu bedre teknologier. 

Behandlingsrådet kan med sit set-up bidrage til, at sundhedsvæsenet kan træffe bedre beslutninger – i klinikken, i indkøbsfunktionerne, på ledelsesniveau. Beslutninger baseret på evidens, klinisk og patientnær indsigt og med skarpt fokus på økonomien. Det er der brug for. 

Behandlingsrådet kan som supplement til alle de andre gode initiativer, der aktuelt har fokus på sundhedsvæsenets store udfordringer, undgå det alternativ, som er værre: At prioritering bliver op til den enkelte medarbejder – og dermed uden aktiv og fælles stillingtagen til det bedst mulige sundhedsvæsen. 

Et ønske om succes 

Så for at svare på mit indledende spørgsmål: Vi er godt på vej. Vi har opbygget en ny organisation, vi har skabt det faglige fundament, vi skal stå på, og vi er lykkedes med at rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere. Samtidig er vi blevet taget rigtig godt imod af vores nærmeste samarbejdspartnere. Men vi er ikke i mål endnu. 

Når alt kommer til alt; uanset hvor mange ting, vi gør rigtigt, er det andre, der kommer til at medvirke til, om Behandlingsrådet er en succes: Regionerne kan lade være med at implementere vores anbefalinger, indkøbsorganisationerne kan lade være med at købe ind derefter, og virksomheder kan lade være med at indsende deres produkter til vurdering. 

Selvom vi gør alt det rigtige, er fremtidens succes eller fiasko ikke kun vores valg. Derfor lægger vi også en ekstra indsats nu i forbindelse med vores dialog med hospitalerne, virksomhederne, klinikerne, regionerne og indkøbsafdelingerne. Det er en indbyrdes dynamik og cyklus mellem os og sundhedsvæsenets aktører, der skal etableres og blive en succes. Vores evalueringer og analyser alene er ikke nok. 

Vores håb er, at vi er med til at gøre en forskel: For regionerne, der kan træffe de kloge valg ud fra Behandlingsrådets anbefalinger. For virksomhederne, som kan få deres teknologier uvildigt vurderet. For patienterne, som oplever mere lighed på tværs af landet. For sundhedsvæsenet, der får mere sundhed for pengene. Og måske for jer, der læser med her. Måske bliver I inspirerede til at indgå i et samarbejde med Behandlingsrådet. 

Mere om forfatterne