Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

I den lange række af antologier, der er udgivet om ledelse i sundhedsvæsenet, er der kommet endnu et bidrag. Kristian Antonsen, Inger Mcleskey og Kirsten Wisborg har samlet bidrag fra ikke færre end 20 aktører i og omkring sundhedsvæsenet, og det er der kommet en bog ud af, som i mine øjne primært henvender sig til nye ledere i sundhedsvæsenet og specifikt ledere, som kommer med en sundhedsfaglig baggrund. Bogen er delt op i tre dele, som relaterer sig til de tre overordnede overskrifter, som er bogens titel. 

Bogen består af i alt 16 artikler og i de første 10 henvender forfatterne sig primært til nye ledere, mens de sidste seks også med udbytte kan læses af mere erfarne ledere.

Jeg må tilstå, at jeg har det anstrengt med antologier. Ofte består det redaktionelle primært af at have en god hæftemaskine, der kan hæfte de enkelte bidrag sammen, og så supplerer redaktørerne med en indledning. Det er dog ikke helt tilfældet i denne bog. Der er tænkt over strukturen, både af det enkelte kapitel og af den måde kapitlet indgår i sammenhængen på. Der er sågar i mindre omfang også krydsreferencer mellem kapitlerne. Så vidt så godt.

Som anmelder er jeg selvfølgelig lidt belastet af, at jeg kender både flere af redaktørerne og forfatterne godt, og har arbejdet sammen med dem i forskellige sammenhænge gennem mange år. Ovenikøbet er en af redaktørerne formand for Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet, DSS, som har bedt mig anmelde bogen. Med denne selvdeklaration som udgangspunkt føler jeg mig dog også på hjemmebane i forhold til at vurdere, hvad en leder i sundhedsvæsenet vil have brug for.

Bogens første del handler om det at gå fra at være en sundhedsfaglig fagperson til at være en sundhedsfaglig leder og dermed gå fra en faglig identitet til en ledelsesidentitet. Til det formål bringes nogle af de førende teoretikere på området på banen, og for den, der står i valget mellem en fortsat faglig karriere eller en ledelseskarriere, er der gode pointer til overvejelse. 

I anden del behandles de forskellige værktøjer man har til sin rådighed som leder. Ikke mindst Søren Hjortshøjs artikel om driftledelse er et must read for alle nye ledere. Megen ledelseslitteratur handler mest om leadership, men her er en artikel som går i dybden med management-delen af ledelsesrollen. Det er ikke usandt at hævde, at de fleste ledelsesansættelser lægger vægt på potentialet til et godt leadership, mens de fleste afskedigelser sker på baggrund af svigtende evne til management.

Ud fra en lidt mere teoretisk tilgang er LEAD-direktør Claus Elmholdts artikel om magt også et spændende bidrag, når det handler om, hvordan man klogt bruger den magt, man har fået tildelt som leder.

For en erfaren leder er der nok ikke så meget at hente i artiklerne om kommunikation, mødetilrettelæggelse og konflikthåndtering, men for en ny leder er det givet godt at gøre sig nogle overvejelser om disse emner og dermed undgå de faldgruber, vi andre er faldet i, mens vi lærte på vejen.

Bogens sidste del om de fremtidige udfordringer har et lidt bredere fokus og specielt Sidsel Vinges bidrag, der handler om paradigmeskiftet, der aktualiserer behovet for at kunne lede patientforløb og dermed lede mere på tværs, end man gør i dag, er godt og velskrevet. Det samme kan siges om Lisbeth Knudsens bidrag om forholdet mellem medierne og sundhedsvæsenet. 

Som enhver ledelsesantologi med respekt for sig selv har man naturligvis også bedt om et bidrag fra ledelsesteoriens svar på Jørgen Leth, nemlig Steen Hildebrandt. Vi har hørt det før, men det gør det jo ikke mindre vigtigt specielt i disse tider. Der skal mere fokus på bæredygtighed. Som sædvanlig tager Hildebrandt udgangspunkt i FNs verdensmål. Jeg er enig. De er vigtige, men i den virkelighed vi aktuelt befinder os i, kan man ikke lade være med at fundere over, hvordan vi kommer tilbage til en verden, hvor det som FN beslutter har betydning for den verden, vi lever i. Hildebrandts svar vil nok være, at det hele starter med os selv og den organisation, vi leder.

Så kommer vi til det med stjernerne. Og her er dilemmaet. Hvis man vil lave en antologi for den nye leder med sundhedsfaglig baggrund, rammer man så vidt jeg kan vurdere næsten 100 pct. inden for skiven, hvilket vil give fem stjerner. Ønsker man, at bogen skal være betydningsfuld for ledere generelt i sundhedsvæsenet, er der for mange gentagelser og for meget, de fleste allerede ved og har erfaret – og uden at antologien bidrager til en øget systematisering, så det vil kun give tre stjerner.

Så det ender med fire stjerner og en ekstra til kapitlet om driftsledelse.