MØD Rolf Dalsgaard Johansen, 50, direktør for Præhospital Region Syddanmark og medlem af hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse. Tidligere sundhedsdirektør i Haderslev Kommune og før da ansat i bl.a. Fredericia Kommune og Vejle Kommune. 850 ansatte og et budget på 600 mio. kr. (2025).
Hvad fylder i dit arbejdsliv lige nu?
»1. januar gik vores nye organisation i luften, og det har selvfølgelig meget været den, jeg er optaget af. Det er en fusion mellem 1-1-2, vagtcentralen, ambulanceberedskabet samt beredskabsplanlægningen.
Så vi skal skabe en ny organisation og en ny organisationskultur. Det har jeg brugt det meste af min tid på gennem de godt otte måneder, jeg har været ansat i Region Syddanmark.
Som i mange andre fusioner er det også hos os et mantra, at vi alle sammen træder ligeværdigt ind i det nye. Der er ikke nogen, der ’overtages’ af andre eller ’indlemmes’ i noget.
Men vores arbejde handler ikke kun om at få det interne til at fungere. Vi står midt i en sundhedsreform, der ændrer spillereglerne for hele sektoren. For mig er det vigtigt, at Præhospital Syd ikke kun er med, men at vi aktivt tager del i at forme, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud. Sundhedsreformen betyder, at opgaver flyttes, ansvar skal redefineres, og vi skal gentænke vores rolle som præhospital aktør.
Vi skal ikke længere kun ses som dem, der rykker hurtigt ud til akutte hændelser og transporterer patienten til sygehuset. Vi skal tænkes som en strategisk aktør, der bidrager med behandling i telefon eller på skadestedet, og vi bidrager til sammenhængskraften i sundhedsvæsenet. Hvordan vi koordinerer, samarbejder og tænker helhed, bliver helt afgørende. Det fylder meget i mit arbejde lige nu.
Jeg har ellers tidligere primært slået mine arbejdsmæssige folder i den kommunale verden. Skiftet fra den kommunale til den regionale verden har været enormt lærerigt, og jeg har erkendt, hvor lidt jeg tidligere i grunden kendte til den verden, jeg nu er en del af.
Til gengæld ved jeg, hvordan det er at stå med borgerne tæt på. Jeg ved, hvad det betyder, når man skal få sundhed, trivsel og hverdagsliv til at hænge sammen lokalt. Den erfaring bruger jeg nu til at bygge bro mellem det regionale og det kommunale – og til at sikre, at vores præhospitale indsatser spiller sammen med det, der sker før og efter os.«
Hvad er det sværeste ved at være leder?
»Måske er det ikke svært, men det at være leder er da bestemt et job, der kræver en dedikeret indsats. Jeg kunne ikke være landet et andet sted end det offentlige. Vi agerer i et fantastisk spændende krydspres, og vi er med til at gøre en forskel for andre mennesker. Det giver motivation og mening langt ud over profit og bundlinje.
Det med krydspresset handler for mig ofte om at balancere det politiske og det faglige. Eller sagt på en anden måde: at balancere de politiske ønsker og de afsatte ressourcer med de faglige ambitioner og muligheder. Det er som regel altid sådan, at der er flere ideer og ønsker, end der er ressourcer.
Og så er det bestemt en løbende udfordring at leve op til skarpe krav om såvel sikker drift og høj kvalitet i ydelserne som en dynamisk udvikling af organisationen. Og ofte er det jo sådan, at risikovilligheden ikke er særlig høj i den offentlige sektor. Så som leder skal jeg have et veludviklet kompas, og jeg skal nogle gange skubbe til organisationen og medarbejderne og nogle gange holde lidt igen.
Som leder i det offentlige skal du også kunne navigere uden at have hånden direkte på rattet hele tiden. Du lykkes ikke gennem kontrol alene – det handler om at opbygge stærke relationer og få folk med dig. Og det kræver mod, især når man skal flytte noget fra nogen for at kunne give mere til fællesskabet. Jeg har stået i mange situationer, hvor der skulle træffes svære beslutninger – i Haderslev, Fredericia og nu her. Og det er aldrig let, men mit kompas er altid det samme: ordentlighed, ansvar og retning.
Det har især været tydeligt for mig i situationer, hvor der er høj kompleksitet, og hvor løsninger ikke ligger lige for. Tidligere kunne jeg godt have en tendens til hurtigt at ville finde en vej frem, men jeg har lært, at det nogle gange er vigtigere at give plads både til processer og mennesker.
Jeg kan huske en konkret situation fra min tid i Fredericia Kommune, hvor vi stod over for personalereduktioner. Jeg havde alle tallene klar, men jeg kunne mærke, at jeg ikke havde hele rummet med. Det var en af de gange, hvor jeg måtte lære at stoppe op og lytte mere – ikke fordi beslutningen skulle ændres, men fordi processen blev bedre, da flere følte sig hørt.«
Hvad gør du anderledes som leder?
»Det er et godt spørgsmål! Og det er sjældent, jeg er blevet spurgt om det.
Når vi arbejder med vores drift og udvikling, vil jeg gerne være med til at flytte grænserne, for det vi arbejder med i dag kan være irrelevant i morgen. Og den måde, vi skal arbejde på i morgen, er vi sikkert ikke engang klar over i dag.
Jeg tænker meget over, hvordan vi skal håndtere den dobbelte udfordring: At flere har brug for sundhedsvæsnets hjælp samtidig med at arbejdsstyrken falder.
Vi skal i vores del af den regionale virksomhed nu ikke beklage os alt for meget over mangel på arbejdskraft og kompetencer. Jo, jeg kunne da bestemt godt ønske mig 20 ansøgninger i morgen, men det går faktisk helt fornuftigt med at rekruttere, da vi har det privilegium, at vores præhospitale arbejdsfelt er attraktivt for ganske mange unge og yngre.
Og i mange kommuner er man i en langt vanskeligere situation. Tilbage i Haderslev Kommune oplevede jeg en langt vanskeligere situation med en endnu stærkere vækst i opgaverne og en endnu sværere situation omkring rekruttering. Vi så frem til om et par år at mangle ikke mindre end 200 årsværk. Det er en særdeles stor udfordring i en kommune med blot 56.000 indbyggere.
Så mit perspektiv er, at vi ikke fremover udelukkende kan se på at højne kvaliteten i vores arbejde, vi skal endnu mere bevidst arbejde for at gøre os mindre afhængige af antal ’hænder’. Det er en helt central opgave at blive dygtigere og dygtigere til at udvikle vores opgaver og arbejdsmåder, så vi med et fortærsket udtryk ’kan mere med mindre’. Ikke fordi vi skal spare, men fordi vi ikke har alle de menneskelige ressourcer, vi skulle have til rådighed, hvis vi fortsætter som i dag.
I vores bidrag til udviklingen af sundhedsvæsnet accepterer jeg ikke det uambitiøse – hverken hos mig selv eller i organisationen. Jeg tror på, at vi hele tiden skal ville mere og turde mere.
Jeg sætter stor pris på mod og initiativ, og jeg lægger vægt på, at vi tør afprøve nye veje, hvis det kan skabe værdi. Jeg husker f.eks. en situation i Haderslev Kommune, hvor en af mine ledere foreslog en anderledes organisering af hjemmeplejen – det var modigt, men viste sig rigtigt. Mod skaber værdi.
Jeg leder med relationer og forventninger. Jeg tror på frihed under ansvar, og jeg stræber efter at være tydelig om retningen, men give plads til, at folk omkring mig kan vokse og tage ansvar.«
Nævn en person eller begivenhed, der har haft afgørende betydning for din karriere
»Det har været et privilegium at have haft ledere, der har givet masser af opgaver, ansvar og udfordringer. Det har jeg altid været glad for og forsøgt at lære af.
Jeg har dog også lært noget om ledelse, jeg ikke gerne vil udsætte andre for. Jeg havde for mange år siden en leder, som jeg ikke tænker var særlig dygtig til hverken strategisk ledelse eller personaleledelse. Men jeg tror, at jeg har haft gavn af at blive klar over, hvad der ikke er særlig god ledelse, og det har lært mig, hvad jeg selv ville gøre anderledes.
Jeg har egentlig altid været engageret i noget med ledelse, lige fra min første ledelseserfaring som patruljeleder i KFUM.
Hvis jeg skal pege på en rollemodel, så bliver jeg nødt til at nævne min morfar – et forbillede både som menneske og leder. Han er 101 år, og vi har stadig samtaler om liv og ledelse. Og så er det ikke mindst alle de mennesker, jeg har arbejdet sammen med – medarbejdere, borgere, kolleger. Jeg lærer mest, når jeg bliver spejlet og udfordret.
Jeg tror ikke, man nogensinde bliver færdig med at lære og øve sig som leder. Jeg er blevet bedre til at leve med tvivl og bruge den som pejlemærke – ikke som stopklods. Før i tiden troede jeg, at jeg skulle være afklaret hele tiden. I dag tør jeg godt sige: “Det ved jeg faktisk ikke – endnu”.«
Beskriv din balance mellem arbejde og fritid?
»Jeg tæller som mange andre ledere ikke timer og har aldrig arbejdet ’37 timer om ugen’. Jeg praktiserer ikke en tydelig tidsmæssig opdeling mellem arbejde og fritid, så jeg kan heller ikke påstå, at der er en timemæssig balance mellem mit arbejde og min fritid.
Men jeg synes selv, der er en rigtig god balance i forhold til den mening, det nærvær og den livskvalitet, jeg oplever i mit arbejdsliv.
Med alderen er jeg blevet mere opmærksom på, hvornår der er brug for en pause og brug for at lade op.
Uden for arbejdet er meget min familie, naturen og det frivillige arbejde, jeg glæder mig over at bruge tid og energi på.
Ud over at sidde i hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse, samt varetage andre bestyrelsesposter afledt af mit arbejde, så er jeg bl.a. formand for Hedensted Musical, der er en forening, der ønsker at skabe en platform for unge med passion og talent for musicalgenren, hvor de kan udfolde sig kreativt, prøve grænser af og udvikle sig gennem fællesskaber, venskaber og holdånd. Det er en stor fornøjelse at være med i lokale og kulturelle aktiviteter.«
Hvis jeg var chef for det hele …
»… ville jeg have en akutlægebil som firmabil …
Nå, spøg til side.
Noget af det vigtigste, jeg tænker på, er at udfordre den opfattelse, at sundhedsvæsenet er svaret på alt.
Jeg tænker på sundhedsvæsenet som en vigtig del af et velfærdssamfund, men jeg synes også – sat lidt på spidsen – at der har bredt sig en opfattelse af, at sundhedsvæsenet både kan alt og skal alt.
Hvis vi vil bevare et stærkt sundhedsvæsen, skal vi insistere på, at det bruges til det, det er bedst til. Og vi skal styrke det, der sker før vi ringer 1-1-2 – i fællesskaberne, i civilsamfundet og med borgernes egen handlekraft. Vi har brug for en ny balance, hvor vi som samfund tager ansvar, men også forventer, at borgerne tager medansvar for eget liv og trivsel.«
