Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Med et tø-hø fik jeg af redaktionen stukket bogen ‘Den inkluderende leder’ i hånden og blev spurgt, om jeg ville skrive en anmeldelse.

Omslaget er i neutralt institutionsgrønt, og bagsideteksten fik alle børster til at rejse sig. Hvordan skulle en boomer som jeg, en privilegieblind, ældre, cis-kønnet, hvid mand kunne yde en bog som denne retfærdighed? Var jeg ikke netop en del af den bias i ledelse, bogen ønskede at gøre op med?

Jeg takkede dog som altid for muligheden for at blive klogere. 

Udover at være kvinder – og dermed have mærket bias i forhold til køn – er den ene forfatter også lesbisk og den anden forfatter også brun, så med disse udgangspunkter i bagagen og med en professor- og en lektortitel fra CBS på CV’et var min nysgerrighed og interesse for at høre nærmere vakt. 

Bogen er velskrevet og med mange gode øvelser til selv at arbejde med de bias, man har i sit lederskab. Strukturen i bogen er meget klar. Led med overbevisning, klarsyn, ansvarlighed, allyship og styrke (eller i virkeligheden sårbarhed når det kommer til stykket). 

I hvert af de omfangsrige kapitler dokumenterer forfatterne med eksempler, hvordan organisationer ledes og fungerer på de privilegeredes præmisser til skade for den diversitet og mangfoldighed, som ville styrke organisationen, hvis den blev inkluderet på en hensigtsmæssig måde. 

Meget er genkendeligt og jeg køber gerne en præmis om, at man af pædagogiske årsager driver modbilledet næsten til den grænse, hvor det bliver et vrangbillede. Jeg kom til at tænke på det billede, Lars von Trier stiller op mod wokebevægelsen i Riget 3 Exodus, hvor alle kønnede betegnelser fjernes fra patientjournalerne med det resultat, at man kommer til at operere den forkerte patient. Hvis man vil have dialog, må begge parter sænke paraderne og acceptere, at der er brug for diversitet i en moderne globaliseret verden, men også for amnesti til dem, der er opvokset i den gamle virkelighed.

Parallelt med at jeg læste ‘Den inkluderende leder’, læste jeg med fornøjelse også Niels Barfoeds erindringer. Selvom der stadig er vid og bid i den gamle herre, har han oplevet så mange paradigmeskift i sit lange liv, at han er blevet mere rund og tolerant på sine gamle dage. 

Jeg kunne godt ønske mig for forfatterne til ‘Den inkluderende leder’, at de med tiden får den samme overbærenhed med os fra ‘den gamle verden’. Vi er godt klar over, at den ledelse vi har praktiseret, ikke på alle punkter har været perfekt, men ledelse foregår ikke uafhængigt af den historiske virkelighed, der omgiver os, og derfor må fortidens ledelse også bedømmes ud fra den virkelighed, den blev praktiseret i. 

Når det er sagt, vil jeg anbefale bogen til nutidens ledere. Der er mange gode øvelser, der kan gøre os klogere på os selv og den bias, vi hele tiden skal arbejde med at ændre.