Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Lill Palmblad og Louise Dinesens bog Hvem passer på chefen er en bog om lederes trivsel og betydningen af den. De to forfattere har et indgående kendskab til både trivsel og arbejdsmiljø, og bringer læseren ind i et felt, som mange ikke taler meget om, og dette område af arbejdsmiljøarbejdet gøres til genstand for et fælles anliggende og ansvar på alle niveauer i organisationerne. I bogen trækkes der gennemgående tråde mellem lederes trivsel og den generelle trivsel og den psykologiske tryghed på arbejdspladsen. 

Der er mangel på både ressourcer og personale stort set alle steder i sundhedsvæsnet. Derfor handler en stor del af ledelsesopgaven om at sikre, at personalet i videst muligt omfang trives af hensyn til både dem selv, men også kvaliteten af patientbehandlingen. 

Når man taler om trivsel, APV, psykologisk tryghed og arbejdsmiljø er det oftest noget, som ledere og chefer måles på, skal sørge for og har det overordnede ansvar for. Som leder i sundhedsvæsenet med mange års personaleledelse og en del store APV’er i bagagen har fokus for mig altid været på personalets trivsel, hvorimod lederne i min optik altid har været dem, der skulle levere bedst mulig trivsel til andre. Som cheflæge har min egen og mine lederes trivsel derfor ikke være noget, som vi har talt meget om. I bedste fald har det været noget, som man som leder selv har været ansvarlig for.

Lederes trivsel er dermed helt generelt ikke et felt, der tales særligt højt om i de øverste ledelseslag, hvor der godt kan være lidt koldt. Lederens trivsel betragtes overordnet set i langt de fleste tilfælde som et personligt anliggende, der kræver en individualiseret tilgang med for eksempel en-til-en ledercoaching og personlig kompetenceudvikling. 

Jeg gik derfor i gang med bogen med den forforståelse og frygtede at blive præsenteret for en selvhjælpsbog til ledere, nu med endnu et nyt ansvarsområde tilføjet til mange andre eksisterende.  Den opfattelse vender bogen godt og grundigt op og ned på. 

Ledernes trivsel skal ses som et område af arbejdsmiljøarbejdet, som både bør være et anliggende for alle og helt grundlæggende fordrer et fælles sprog. Bogen fokuserer dermed på arbejdsmiljøet for en gruppe, som ofte overses eller glemmes i den sammenhæng. Bogens forfattere argumenterer gennemgående og velunderbygget for, at ikke blot er ledere også en slags mennesker i både juridisk og etisk moralsk forstand, men deres trivsel er også et fælles ansvar og anliggende for alle i organisationen. 

Dermed bevæger forfatterne sig i den diametralt modsatte retning af at individualisere lederes trivsel. Bogen gør tværtimod en dyd ud af at kollektivisere ansvaret for lederes trivsel til et fælles ansvar på alle niveauer i organisationerne og på tværs af både magtstrukturer og hierarkier. Det gøres på elegant vis med afsæt i arbejdsmiljølovgivningen, hvor ledere også skal betragtes som ansatte på lige fod med alle andre.
Min læsning af bogen har i min afdeling givet anledning til samtaler om lederes trivsel og betydning for det kollektive arbejdsmiljø med både andre ledere og medarbejdere. Samtaler som tidligere ellers har været fraværende. Bogen kan derfor bidrage til at åbne op for den slags dialoger og kan hjælpe til at anerkende værdien og facilitere netop den dimension i ledernes arbejdsliv til fordel for alle.  

Bogen er velstruktureret og logisk opbygget med gode og illustrative cases fra hverdagen som leder. For at understrege det kollektive ansvar – og for at bogen skal kunne bruges som et redskab til at understøtte det kontinuerlige arbejde med lederes trivsel – afsluttes hvert kapitel med spørgsmål til refleksion til både lederne selv, ledernes ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere. Det gør bogen både let at læse og brugbar til det videre arbejde med trivsel på alle niveauer. 

Bogen kan læses fra ende til anden, eller man kan hoppe ind der, hvor man finder det mest relevant. Som leder er jeg selv handlingsorienteret og derfor kan jeg særligt godt lide kapitlet om den strategisk forebyggende indsats for lederes trivsel. Det ligger i øvrigt godt i tråd med det øvrige arbejde, vi som ledere i forvejen gør for at gøre arbejdsmiljøet godt for alle. Det nye er, at vi som ledere skal tænkes med ind til gavn for det kollektive arbejdsmiljø. 

Bogen går lidt letbenet hen over, at selv i de fladeste hierarkier er der en asymmetrisk magtrelation, som kan vanskeliggøre det fælles omkring lederes trivsel. Men på trods af det er det en konkret og praksisnær bog, som med fordel kan bruges af både ledere, deres ledere og alle andre ansatte, som sammen har et fælles ansvar for alle ansattes arbejdsmiljø.