Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

“Det er kønne børn, moder har!” sagde den gamle and med kluden om benet, “Alle sammen kønne, på den ene nær, den er ikke lykkedes! Jeg ville ønske, hun kunne gøre den om igen!”

H.C. Andersens berømte eventyr udkom her i november for præcis 180 år siden. Historien om den aparte unge i flokken, der ser anderledes ud, ikke passer ind og lever lidt på kanten er ikke ulig den skæbne, den psykiatriske behandling historisk har indtaget i det danske sundhedsvæsen. 

Og heller ikke ulig de beretninger, som mennesker med psykisk sygdom kan fortælle om deres møde med det offentlige. Det er ikke kun i psykiatrien, men også i socialsektoren, på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og på de somatiske sygehuse – bare for at nævne nogle. 

Vi har i Danmark designet mange fine tilbud, der hver især fungerer relativt godt. Men når der er huller i eller mellem systemerne, er det borgere med psykiatriske vanskeligheder, der risikerer at falde igennem og ud af reden. Det kan vi gøre bedre, og det skal behandlingspsykiatrien hjælpe med. 

Det har aldrig været snorlige at få psykiatrien passet ind i den danske sundhedsstruktur. Reformer er kommet og gået, og behandlingspsykiatrien har levet en omtumlet tilværelse. Nogle gange organiseret sammen med socialområdet, andre gange organiseret sammen med de somatiske specialer. 

Det har været omskifteligt, og udviklingen af den psykiatriske behandling har lidt under det. Først indenfor de seneste 10 år er der opstået en konsensus på tværs af regionerne om, at psykiatrien skal organiseres som et selvstændigt sygehus på samme måde som de somatiske sygehuse, med egen ledelse og fuld fokus på at levere udredning og behandling indenfor de to specialer – psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. 

Derfor står vi på tærsklen til en ny strukturreform med fem psykiatriske sygehuse i Danmark og med en monumental opgave foran os. Krav og forventninger er nemlig tårnhøje og de kommer fra borgere, politikere og patientforeninger. 

Skitsen til det tiltrængte løft er nedfældet i den grundige og glimrende 10-årsplan for psykiatriens udvikling, som støttes af et bredt flertal i Folketinget og bakkes op af en finansieringsplan på 4,3 mia. kr. frem mod 2030. Nu skal vi ”bare” finde den struktur, der bedst gør psykiatrien i stand til at indfri ambitionerne. 

Tonerne fra sundhedsstrukturkommissionen lyder, at psykiatrien ikke blot skal indpasses som en eftertanke i en struktur, der primært er designet til at løse udfordringerne med et stigende antal ældre medicinske patienter. Der er elementer i det nuværende system, der skal værnes om, og andre elementer, der skal forbedres betydeligt.

En stærk behandlingspsykiatri er en forudsætning

Vi skal værne om og videreudbygge en stærk og samlet behandlingspsykiatri i Danmark. Det burde være en selvfølge, at en kompetent og specialiseret psykiatri er et gode, som vi skal passe på. Regionerne har kæmpet målrettet for det siden kommunalreformen i 2007 og der er taget syvmileskridt i den rigtige retning. 

Kvalitet og evidens i behandlingen er styrket, og langt flere får en god behandling i dag end for bare 20 år siden. Det er sket særligt ved en markant opbygning af den ambulante psykiatri, som nu er udgående og fleksibel og kan håndtere borgere med endog meget komplekse lidelser, uden de behøver indlægges. Kapacitetsudvidelsen i den ambulante psykiatri er en hjørnesten i 10-årsplanen. 

Psykiatrien kom imidlertid sent i gang med sin specialisering og halter fortsat efter somatikken. Vi mangler mere viden om, hvad der virker for hvem, hvornår og hvorfor. Det vil være en katastrofe for faglighed og fokus at opsplitte eller atomisere psykiatrierne i utallige nye klynger eller små psykiatriske afdelinger på store somatiske sygehuse i en jagt på øget nærhed. Nærhed skal bygges ind i selve måden psykiatrien arbejder på, og den bevægelse bør fortsætte i hvert fald i 10-årsplanens periode ud. 

En samlet og specialiseret psykiatri er ikke en psykiatri, der lukker sig om sig selv. Støtte til og samarbejde med primærsektoren bør blive en veldefineret kerneopgave for psykiatrien, på linje med udredning og behandling. 

Psykiatrien kan uddanne, supervisere og sparre med kommuner og almen praksis, så psykiatriens viden kommer primærsektor til gode, og så alle borgere føler, at der er en rolig og kompetent hånd på deres sag i begge sektorer. 

Der findes gode eksempler lige nu, hvor et veldefineret men delt ansvar skaber helt nye tilbud til borgerne. Se bare på indsatsen Individuelt Planlagt job eller uddannelse med Støtte (IPS), der er en evidensbaseret beskæftigelsesindsats målrettet mennesker med en psykisk lidelse. Eller STIME, som er et ligeværdigt samarbejde mellem psykiatri og kommuner om at tilbyde tidlig behandling til børn og unge i psykisk mistrivsel, så deres udfordringer ikke udvikler sig yderligere. 

Opbygning af et kommunalt sundhedstilbud af høj kvalitet

Mange borgere, hvis mentale helbred begynder at svigte, venter alt for længe på den rette hjælp. Samtidig har patienternes ret til hurtig udredning gjort den specialiserede behandlingspsykiatriske indsats til første effektive hjælpeinstans, og rettigheden fungerer dermed som katalysator for den øgede søgning til behandlingspsykiatrien. Det er helt afgørende, at den udvikling vendes – både for borgernes og sundhedsvæsenets skyld.

Der er hårdt brug for et velfungerende nært sundhedsvæsen, der støtter børn, unge og voksne i psykisk mistrivsel og med psykisk sygdom. Et nært sundhedsvæsen, der er tilgængeligt og ensartet, der er robust, kompetent og som har tid og plads. 

Husk på, at 70-80 pct. af befolkningen oplever psykisk sygdom på et tidspunkt i løbet af deres liv. Det er kun en meget lille del af os, der har brug for at komme på sygehuset af den grund – og det kunne være endnu færre, hvis hjælpen var tilgængelig og effektiv, der hvor vi først får behov for den. Det gælder særligt for børn og unge, hvor vi ser den kraftigste stigning i søgningen til psykiatrien.

I en ny struktur bør den kommunale indsats samles og styrkes markant, og der bør oprettes enheder for almen psykisk sundhed i alle kommuner. De nye kommunale enheder kan drive de nære indsatser til alle borgere med psykiske vanskeligheder og fungere som én indgang for borgere, behandlingspsykiatri og praksissektoren. De kan få ansvar for opsporing, forebyggelse, tidlig behandling til borgere i mistrivsel og for arbejdsmarkedsindsatser, særlige skoletilbud, boligindsatser, støttekontaktordninger, rehabilitering og forskellige former for forsørgelse. 

Enhederne kan opbygge kompetencer til at yde evidensbaseret psykologbehandling med udgangspunkt i anerkendte metoder til bl.a. milde til moderate former for angst, depression, selvskade, usunde spisemønstre mv. De kan tillige varetage samarbejdet med de privatpraktiserende psykologer og få ansvar for at sikre overblik over kapacitet og kvalitet på psykologområdet.

Opbygningen af et nyt tilbud i alle kommuner kræver ny lovgivning, klare krav, flere ressourcer (fra 10-årsplanen) og faglig støtte. Behandlingspsykiatrien skal have til opgave at uddanne, supervisere og sparre med psykologerne og andre fagfolk i kommunerne, for at udvikle kvaliteten. I det nye samarbejde bør lovgrundlag, kvalitetsstandarder og rettigheder harmoniseres mellem sektorerne for at skabe bedre mulighed for gode patientforløb på tværs. 

Det bliver et stort arbejde, men det er umagen værd, hvis vi kan lykkes med at løfte borgernes rettigheder og tilgængeligheden af et nært og effektivt sundhedstilbud.

Almen praksis tilbage i kampen

Almen praksis spiller en nøglerolle i det danske sundhedsvæsen. Desværre er de praktiserende lægers rolle i forhold til borgere med psykisk sygdom ikke tilstrækkelig klar. De praktiserende læger giver udtryk for, at de mangler tid og kompetencer til at hjælpe patienter med psykiske lidelser, og at deres mulighed for viderehenvisning er begrænset til behandlingspsykiatrien, hvor henvisningen risikerer at blive afvist.

Almen praksis bør få direkte adgang til at henvise borgere med milde til moderate symptomer til de kommunale enheder på samme måde, som de i dag kan henvise behandlingspsykiatrien. 

Almen praksis skal understøttes i at løfte en række af de oftest forekommende opgaver i forhold til opsporing og behandling af borgere med psykiske symptomer samt udføre medicinkontroller og somatiske undersøgelser for en bredere vifte af borgere med psykiske lidelser. Det skal sikres, at almen praksis altid kan søge rådgivning i behandlingspsykiatrien.

Psykiatrien udskriver for ofte patienter til egen læge, hvor denne ikke har tid nok eller tilstrækkeligt overblik over borgerens samlede situation til at kunne følge tæt nok op. Psykiatrien skal have mulighed for at udskrive til kommunen, som kan tage over, i koordination med den fortsatte ambulante behandling og eventuel opfølgning i almen praksis.

Digital transformation og indbygget forskning

Der er brug for nytænkning for at imødekomme det stigende behov for professionel støtte til mennesker i psykisk mistrivsel. Det er ikke godt nok, at man skal vente i måneder på at få en række samtaler med en privat praktiserede psykolog. 

Der er behov for et paradigmeskifte for tidlige psykologbaserede indsatser, hvor en ny tilbudsvifte skal bygges op efter digital first-princippet, så alle danskere enten direkte fra egen sofa eller via egen læge, får adgang til digital selvhjælp eller en virksom, internetbaseret behandling. Vi har allerede stor viden og en afprøvet infrastruktur opbygget flere steder i landet – ikke mindst i Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark. 

Digital psykiatri er mere end digitale samtaler. Det kan også være innovativ udnyttelse af virtual reality direkte i behandlingen. Eller brugen af Artificial Intelligence i psykiatrien til diagnosticering og beslutningsstøtte til klinikerne. En klar national strategi og en målrettet investering skal udbygge og skalere internetbaseret behandling og digital psykiatri til mange flere.

De nye digitale løsninger, de tilbud der udvikles i primærsektor samt kvaliteten af behandlingen i psykiatrien, skal bygges på et solidt vidensgrundlag og med en ambition om at tænke forskning ind fra starten. I et land hvor vi har gode data, er der potentiale til at bringe os helt i front internationalt. Det vil være naturligt, at forsknings- og kvalitetsudviklingsforpligtelsen i den kommende struktur forankres i behandlingspsykiatrien, hvor der er en stærk forskningstradition og et ophæng til universiteterne.  

En psykiatri, der bliver voksen

Opbygningen af et stærkt nært sundhedstilbud til borgere med psykiske vanskeligheder er betinget af støtte fra en stærk behandlingspsykiatri. En stærk behandlingspsykiatri er betinget af et velfungerende nært sundhedsvæsen for ikke at blive overvældet. Jeg håber, at beslutningen om en sundhedsstrukturreform erkender og anerkender denne kæde og skaber de bedste forudsætninger for, at samspillet lykkes. 

Den grimme ælling måtte gå grueligt meget igennem, før den blev en smuk svane. Psykiatrien i Danmark skal ikke ”gøres om igen”, sådan som den gamle and i eventyret ønsker. Psykiatrien er måske nok en lidt usikker teenager, men med mod på livet og med stort potentiale. Hvis borgere og politikere skal have den psykiatri, de drømmer om, er der brug for ro på de grundlæggende strukturer og fuld fart frem på udviklingen af roller, ansvar, kvalitet og sammenhæng. 

Det er ganske vist.