Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

I et ”strukturløst” sundhedsvæsen fokuseres på borgerne, deres individuelle behov og de nyeste teknologiske muligheder. Dette er nøglen til at skabe et tilgængeligt sundhedsvæsen, der kan tilbyde borgerne sundhedsydelser på distancen, når det er praktisk – og lokalt, når det er nødvendigt.

Det danske sundhedsvæsen står over for en række velkendte udfordringer med øget aktivitets- og kapacitetspres som følge af den demografiske udvikling med flere ældre og flere borgere med multisygdom. Løsningen på den stigende efterspørgsel på sundhedsydelser er ikke længere flere hænder, men et paradigmeskifte.

Robusthedskommissionen og Sundhedsstrukturkommissionen blev nedsat som led i en bredere indsats for at beskrive udfordringer og komme med forslag til løsninger. Forslagene fra begge kommissioner er afgørende i lyset af det vedvarende pres, der påvirker sundhedsvæsenet og sundhedsvæsenets ikke altid tilstrækkelige kapacitet til at levere sundhedsydelser til borgerne i Danmark. 

En af anbefalingerne fra Robusthedskommissionen lyder: ”Prioritering skal styrkes gennem fælles beslutningstagen, differentierede tilbud og øget egenomsorg”. Differentierede indsatser vil bidrage til mere lighed i sundhed med afsæt i, at vi som borgere har forskellige behov og muligheder. 

Og med anbefalingen “Digitalt og teknologisk først” peges på, at digitalisering og teknologi muliggør grundlæggende ændrede rammer for og forventninger til sundhedsvæsenets leverancemodel. Digitale løsninger er blandt de vigtigste redskaber til at frisætte tilgængeligheden til den samlede sundhedsfaglige arbejdskraft – hvor fysisk fremmøde ikke er en fast præmis – og dermed aflaste de nuværende flaskehalse samtidig med, at der fortsat sikres behandling af højeste kvalitet til alle borgere. 

Udbud og efterspørgsel i et teknologisk perspektiv

På det frie marked – det marked, vi som forbrugere i et moderne, vestligt samfund kender – finder udbud og efterspørgsel hinanden. Det er et marked, som indretter sig efter kundens efterspørgsel og behov. Er det ikke tid til, at sundhedsvæsenet agerer på samme vis – som en serviceorganisation? 

I forbrugs- og serviceorienterede brancher ser vi forretningskoncepter indrettet til at imødekomme kundens præferencer for, hvilken ydelse der ønskes, og hvornår og hvordan den skal leveres. Det bør vi lære af på sundhedsområdet og i langt højere grad end tidligere betragte os selv som en serviceudbyder med høj tilgængelighed, kundefokus og valgmuligheder, som vi kender det fra connected retail og connected services, for indkøb af tøj, ferier, bolig og transport.

Som forbruger af hverdagsydelser kan jeg i de fleste tilfælde få en service eller vare med kort varsel, når jeg har brug for det, og i det design jeg ønsker. Og med en oplevelse af personalisering, hvor udbyderen har indrettet sin forretning med mine behov for øje, og hvor jeg som forbruger ikke behøver forholde mig til udbyderens bagland som f.eks. leverandører, systemer og åbningstider. 

Skal vi have en konceptuel model for connected health, hvor medicinske enheder, sundhedsydelser og teknologi bliver kombineret og leveret på en mere integreret og borgercentreret måde? Det kan vi gøre ved at bruge teknologi til at facilitere kommunikation, datadeling og samarbejde mellem borgere, sundhedspersonale og andre involverede parter.

Sundhedsvæsenet vil fremstå som ét samlet væsen

I dette koncept vil sundhedsvæsenet ikke fremstå som en eller flere organisationer, men som ét sundhedsvæsen, der samlet har ressourcer og kompetencer, der kan skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på tværs af landet og af politiske og organisatoriske strukturer.

Den virtuelle understøttelse skal vi se som helheden, der sikrer nærheden. Digitale løsninger øger sundhedsvæsenets tilgængelighed for patienten, og de fysiske rammer – stadig bundet sammen af teknologi – vil fortsat være til stede, når der er brug for en mere kompleks afklaring og behandling, der vil kræve fysisk fremmøde. 

Sundhedsvæsenets kapacitet øges, dels gennem bredere adgang til de rette faglige ressourcer og dels gennem smidigere afvikling af behandlingsforløb, f.eks. ved afholdelse af virtuelle møder frem for fysisk fremmøde på hospitalet. 

Når den virtuelle understøttelse er udgangspunktet, kan kapacitet udbydes, hvor den er ledig, og tilgås af borgere med behovet i stedet for, at borgere hver gang skal møde op og sundhedsfaglige medarbejdere skal flytte/pendle grundet krav om ansættelse med fysisk fremmøde. 

Vi opnår på den måde et mere ensartet tilbud til borgerne samt mere fleksibilitet i forhold til rekruttering og medarbejderkapacitet. Sidst, men ikke mindst, får vi bedre mulighed for at sætte fokus på folkesundheden, forebyggelse og borgernes sundhedsforståelse qua den nemmere og hurtigere adgang til sundhedsvæsenet, som muliggør en tidligere indsats, når symptomerne er milde, frem for når symptomer er fremskredne.  

Fig. 1 Borgere har forskellige behov og veje ind i sundhedsvæsenet. Teknologi bygger bro mellem borger og sektor, og er nøglen til at skabe et tilgængeligt sundhedsvæsen for alle.

Teknologien er allerede til rådighed – lad os bruge den

Struktur kan være godt, også på sundhedsområdet. Vi forbinder det med organisering, kategorisering, styring og orden. Men når strukturer bliver for rigide, kan de blive en hæmsko i forhold til den altid omskiftelige virkelighed, hvor der er behov for omstilling til aktuelle udfordringer. 

Danmark er et af de lande, der har været først og hurtigst til at investere i digitalisering og de muligheder, som teknologi åbner for. Det forspring skal vi udnytte og sikre, at digitaliseringen i endnu højere grad kommer borgere og sundhedsvæsenet til gavn. 

Digitale løsninger skal gøre hverdagen lettere for både borgere og sundhedsvæsenets medarbejdere. Borgere skal opleve, at de tilbydes en gnidningsfri hjælp med udgangspunkt i borgerens konkrete ressourcer og behov, og som medarbejder skal du opleve, at digitale løsninger ved at lette og effektivisere dine opgaver giver større arbejdsglæde og tilfredshed i hverdagen. 

Med sundhed i et digitalt perspektiv kan vi bringe sundhedsydelser tættere på borgeren – der hvor det giver mening, og vi skal arbejde innovativt med at redesigne tilbud inden for og på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, ligesom samarbejdet med leverandører og andre relevante parter på sundhedsområdet bør gentænkes, så vi får den rigtige synergi og dynamik ud af samarbejdet. 

Der er også brug for, at sundhedsvæsenet forandrer sig fra et behandlingsparadigme over mod et mere forebyggelsesbaseret paradigme – fra et sygdomsvæsen til et sundhedsvæsen, og allerhelst til et e-sundhedsvæsen båret af digitalisering og teknologi. 

Med forebyggelse som mål kan data i fremtiden få større effekt på folkesundheden end medicin, for med en innovativ udnyttelse af data kan vi forudse sygdomme og lidelser. For at få gavn af de mange værdifulde data, som sundhedsvæsenet råder over, skal vi skærpe opmærksomheden på at bruge data til at pege fremad for på den måde at give en hurtigere og mere sikker kurs for patienterne. 

Med andre ord kan historiske data anvendes til at skabe viden og dermed forstå og forudsige sygdomsforløb. Digitale løsninger genererer flere og bedre forbundne data, der skal løfte vidensniveauet i sundhedsvæsenet. 

En lang række af velafprøvede, digitale løsninger bidrager på hver sin måde til en ”digital først” kontakt til sundhedsvæsenet. De skal gøre op med, at vi som borgere kun har mulighed for at anvende lokale tilbud, hvor vi aktuelt er bosat, frem for at få behovsbaseret adgang til sundhedsvæsenets samlede ressourcer på landsplan. 

Ikke alle har adgang til moderne teknologi eller har færdigheder til at anvende den. Dette kan føre til, at nogle befolkningsgrupper får gavn af teknologiske fremskridt, mens andre sakker bagud. Selvom en teknologisk løsning kan være omkostningseffektiv på langt sigt, kan investeringen i løsningen være en barriere for nogle organisationer og borgere. 

Men sundhedsvæsenet, som vi kender det i dag, har også sine begrænsninger i forhold til lighed, f.eks. når der er krav om fysisk fremmøde, og når kontakten til i forvejen underbemandede lokale sundhedstilbud er besværlig. 

Implementering af teknologi skal give mening og bør ske med en inkluderende tilgang, der tager hensyn til borgernes forskellighed, og i et tempo, der giver plads til tilvænning og tilegnelse af nye færdigheder. 

Teknologierne skal binde os mere sammen – vi kan meget på tværs af sektorer i dag, men ikke alt. Fremadrettet bør der for borgeren kun være en indgang, og en samlet journal, hvor borgerens sundhedsdata skal være tilgængelige som viden for både borgeren selv og behandlere, uagtet hvor data oprindeligt blev registreret. En indgang, hvor tilbud og ydelser samles, og hvor det ikke er nødvendigt for borgeren at forholde sig til, hvordan og hvorfor tilbud og ydelser kommer. Det vil stille nye krav til vores sundheds-it, som skal udvikles og videreudvikles i samme takt som sundhedsvæsenet. 

Borgernes frie anvendelse af sundhedstilbud

Med sundhedsydelser centreret om borgeren er det ikke længere borgeren, der indretter sig efter sundhedsvæsenet, men omvendt. I det ”strukturløse” sundhedsvæsen har borgeren en række fordele og muligheder for at være selvhjulpen og proaktiv med digital hjælp, og behandling kan i højere grad ske behovsstyret fremfor kalenderstyret – borgerne kommer ikke til behandling, når de har en tid, men når de har behov. 

Der vil være store forventninger til, at ressourcestærke borgere tager aktivt ansvar for egen sundhed og behandling. Og det vil for mange borgere være naturligt at tage ansvar. 

Sårbare og mindre stærke borgere kan med daglig monitorering i hjemmet frem for intervalkontroller på hospitalet føle sig mere trygge, og den ressourcesvage borger kan understøttes gennem hyppigere og mere målrettede interaktioner med sundhedsvæsenet.

Den teknologidrevne behandling muliggør individuelt tilpassede behandlingsforløb. Her er tre tænkte eksempler: 

1. Primærsektoren (det lokale lægehus), som frem for at ringe eller bestille tid hos det tilknyttede lægehus, suppleres med digital adgang til en landsdækkende, døgnåben online service. Her afklares alle henvendelser, der ikke kræver fysisk fremmøde, virtuelt og gerne fuldautomatisk f.eks. receptfornyelse, og der aftales en tid hos det lægehus, som er tættest på borgeren og som har ledig tid. Dette vil balancere udbud og efterspørgsel, men også skabe bedre balance mellem lægehuse og de områder, hvor der er ubalance mellem borgerne og praksis. Dette kan med fordel etableres som en national lægevagt.
2. Kronikerne, der med teknologi understøtter egen mestring, som vi kender det i dag, både for KOL og hjertesvigt, og i høj grad for diabetes. Potentialet for bedre behandling inden for kroniske sygdomme er meget stort. Udviklingen på dette område går fra, at vi alene ser på data over tid til, at vi understøtter dialog med sundhedsprofessionelle, til automatisk dosering af medicin til at modsvare konkrete individuelle målinger uden involvering af sundhedsvæsenet.
3. Hospitalerne, der via lokal opsamling af diagnostisk materiale (målinger, billeder, biopsier mv.) sammen med den øgede digitalisering vil kunne distribuere arbejdsopgaver på tværs af sundhedsvæsenet efter behov, f.eks. på det billeddiagnostiske og det patologiske område.

Digitaliseringen af sundhedsområdet kan afføde bekymringer om en stigende individualisering, hvor personlig interaktion og menneskelig omsorg kan gå tabt. Bekymringen er væsentlig og er samtidigt et værdifuldt bidrag til digitaliseringen, så vi sikrer opmærksomhed og naturlig skepsis. 

Med digitale værktøjer får borgerne, hvor det giver mening, mulighed for at være tættere på eget helbred og egen sundhed. Så når digitaliseringen bringer forandringer, kan vi potentielt styrke relationen mellem borger og sundhedspersonale snarere end at svække den. 

Forventninger til et digitaliseret sundhedsvæsen

Automatisering og kunstig intelligens gør, at sundhedspersonalet kan fokusere mere på kerneopgaven (borgeren og plejen) og særtilfælde og mindre på rutineopgaver og administration, og monitorering kan uddelegeres til virtuelle assistenter. Med effektive, virtuelle sundhedsydelser får personalet mere tid, som de f.eks. kan bruge på ressourcesvage borgere, og tværsektorielt samarbejde om borgerne via teknologi sikrer bedre sparring. 

Behandlinger bør skræddersyes som virtuelle forløb. F.eks. kan borgere, der er i ambulante behandlingsforløb, tilbydes monitorering i eget hjem og rådgivning og træning via digitale kanaler og platforme. Omstillingen sker med andre ord ved, at sundhedspersonalet lærer også at levere kerneopgaven digitalt. 

Sådanne omstillinger stiller store krav til ledelsesopgaven – her forventes digital forestillingskraft og et blik for potentialerne i ny teknologi. Evnen til hurtig omstilling bliver central for ledelsen, der samtidig skal være risikovillig og have mod til at gøre op med gamle strukturer. 

Det vil skubbe til de enkelte faggruppers autonomi, når organisatoriske, geografiske og faglige siloer skal gentænkes. Forandringsledelse bliver derfor en væsentlig ledelsesmæssig kompetence.

En kompleks og vigtig omstilling

Et ”strukturløst” sundhedsvæsen handler i grunden mindre om teknologi og mere om mennesker og forandringsprocesser. 

At trække mekanismer som serviceforståelse, kundefokus og valgmuligheder fra det frie marked ind i sundhedssektoren kræver mod, vilje og også naturlig skepsis. Men det er ikke bare en nødvendig omstilling, men også en indsats med enormt potentiale. For med sundhed i en digital og teknologisk kontekst understøttes et samlet sundhedsvæsen i at sikre tilgængelighed, sammenhæng, nærhed og lighed, også i fremtiden.Hvor digitaliseringen vil bære sundhedssektoren hen, er der ingen, der ved. Og det er måske den største udfordring: At acceptere, at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske. Man skal forstå, hvad digitalisering er, og hvor der kan opnås gevinster og hvor der ikke kan opnås gevinster endnu. Digitalisering er et andet paradigme end den fysiske verden, og der er derfor brug for, at vi er nysgerrige efter at udforske, hvad vi kan udrette med digitaliseringen, og hvor vi med fordel kan tænke og handle anderledes.