Sundhedens tusindkunstnere har brug for politisk støtte

LEDERMed vedtagelsen af en sundhedsreform står vi atter over for nogle uhyre spændende år, som også kan indebære trælse opgaver. Sundhedsvæsenets ledere vil af al magt prøve at være multikunstnere, der kan jonglere og balancere, mens de står på hovedet. De har brug for politisk opbakning, skriver Peter Mandrup Jensen fra DSS’ bestyrelse.

På amerikansk har man et udtryk der hedder a one trick pony. Udtrykket betyder someone or something that is only good for one particular purpose, or at doing one particular thing.

Som leder i det danske sundhedsvæsen skal du helst ikke være en one trick pony. Tværtimod. Du forventes som leder at vise strategisk tænkning, menneskeligt nærvær, økonomisk ansvarlighed og evnen til at skabe sammenhæng i en verden fyldt med modstridende krav og forventninger. 

Så når de allerfleste ledere i sundhedsvæsenet står over for store forandringer de nærmeste år, skal der nærmere trækkes på kompetencerne til at være tusindkunstner.

De, der havde fornøjelsen af at være leder i årene før kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 og de følgende tre-fire år, husker formentligt nogle arbejdsomme år. For opgaverne var jo ikke løst ved reformens ikrafttræden 1. januar 2007. Det var der, nogle af de vanskeligste ting begyndte. Både at bygge noget nyt op, at sikre både fissioner og fusioner, og samtidigt at etablere nye samarbejdsrelationer. 

Over de kommende fire-fem år skal der igen ske store forandringer. 

Og som professor Christian Bøtcher Jakobsen siger: »Ingen reform implementerer sig selv.«

Det bliver spændende og udfordrende. Lige noget for ledere, der har lyst til at smøge ærmerne op – og det har alle jo. Men det bliver også nogle år, hvor der også vil komme opgaver og perioder, der vil være trælse. 

Hvis kurserne om forandringsledelse har ligget lidt stille de senere år, kommer der damp under kursusarrangørernes kedler igen.

Mange vil også mene, at lige præcis nu er det tiden at udvise ledelsesmæssigt mod, for nu skal der ske store forandringer. Men tænk lige over hvilken slags mod, der skal udvises.

Modet til at lede er ikke synonymt med ideen om den stærke mand (m/k), der alene bærer ansvaret og træffer de svære beslutninger. I sundhedsvæsenet og mange andre steder i samfundet er ledelse sjældent en enmandsforestilling. Tværtimod kræver lederrollen en forståelse for, at ledelse er et arbejde, hvor resultaterne skabes i fællesskab.

Som leder står du selvfølgeligt med et ansvar – og sådan skal det også være. Det er en del af det at bære de gyldne kæder. Men man står sjældent alene med ansvaret, for det er gennem samarbejde i hele organisationen, at vi kan skabe de bedste og mest holdbare løsninger.

Så nej, lederen i sundhedsvæsenet er ikke en one trick pony. At være leder er at kunne tusind ting og være i en rolle der hvor du skal balancere mellem at lede med autoritet og at lade sig inspirere af andre. Balancen mellem nogle gange at skære igennem, men oftest at finde løsningerne sammen med mange andre i organisationen.

Sundhedsvæsenets ledere vil arbejde solen sort for at at realisere de politiske ambitioner om et sundhedsvæsen, der fungerer bedst muligt for både patienter, pårørende,  medarbejdere og samfund. Så vi vil prøve at være tusindkunstnere, der både kan jonglere og balancere, mens vi står på hovedet. 

Politisk vil det derfor være vigtigt at give opbakning til de bedst mulige rammer for at realisere den kommende reform – også, og måske især, for ledernes indsats.

Mere om forfatterne